Meddelelser fra Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888
6te Møde 1888 afholdt i Kjøbenhavn den 11te Oktober

160 Meddelelser fra den nordiske Industri-, den Ende knuses først de Klumper, der fremkomme ved Inkorporationen, og derefter presses Massen til Kager, der sønderdeles til Korn. Presningen fore- gaar for de lettere Krudtsorters Vedkommende paa den saakaldte Valsepresse og for de tætteres i en al- mindelig hydraulisk Presse. Valsepressen (PI. 15, Fig. 4*)), bestaar af nederst en Metalvalse, der drives af Gangtøjet, saa en Papirvalse og øverst en sværere Metalvalse. Imellem de to nederste Valser vandrer et Lærred uden Ende, paa hvilket der hviler en Kasse uden Bund, som ved Gangtøjet holdes i stadig frem- og tilbagegaaende Bevægelse. Kassens forreste Side er bevægelig, saa at der imellem den nederste Kant og Lærredet kan fremkomme en Aabning af vilkaarlig Højde, hvorved Satslagets Tykkelse bestemmes. Satsen kommes i Kassen og føres med Lærredet ind imellem Valserne. De daarlig pressede Kanter afskæres af Knive paa selve Maskinen, og den pressede Kage falder, naar den ikke længer kan bære sig selv, i Stykker ned i en neden under anbragt, Kasse. Presningen kan saaledes fortsættes kon- tinuerlig. Trykket paa de øverste Valser frembringes ved en Vægtstangsforbindelse. I den hydrauliske Presse stables Satsen i Lag oven paa hinanden saaledes: først en Kobberplade, saa et Stykke Lærred, Satslaget, et nyt Lærred, en Kob- berplade o. s. v. Lagets Tykkelse bestemmes ved at fylde det paa i en Træramme. En Presning udgjør 450 ä 650 Med de nødvendige Afvigelser i Tid, Tryk o. s. v. ere Blanding, Inkorporation og Presning ikke i Hovedsagen forskjellige for de forskjellige Krudtsorter; Korningen skér derimod paa væsentlig forskjellige Maader. ’Smaakornet Krudt af ikke for stor Tæthed kornes paa Lefébvres Kornemaskine, (PI. 15, Fig. 5). Paa en Træramme, der er ophængt ved Tove, er anbragt et Sæt af tredobbelté Sigter, saa at Rammen af den øverste passer i Rammen af den neden under værende. Ved en Krumtapaxel bringes alle Systemets Punkter (derunder Sigterne) til at beskrive Cirkler med Krumtappens Excentricitet som Radius.' Paa de øverste Sigter, der ere lukkede med Laag, hældes Krudtkagerne gjennem en Tragt, efter at være bræk- kede i Stykker af passende Størrelse. Paa hver øverste Sigte anbringes ligeledes en Klods af haardt Træ, del- ved hele Systemets Bevægelse farer omkring og knuser Kagerne, saa at de kunne passere øverste og mellemste Sigte, der har mindre Aabninger, som kun tillade Korn af den rette Størrelse og for smaa Korn at pas- sere. Paa den nederste Sigte blive kun Korn af den rette Størrelse liggende, medens de mindre Korn og Støvet gaa igjennem. De gode Korn og Affaldet, ledes hver for sig gjennem Slanger, der kunne følge Sy- stemets Bevægelse, ned i Beholdere, der ere opstil* *) a, b og c ere Strammeruller for Lærredet om de to øverste Valser, d og e dito for Satslærredet. Stykkerne f og 9 ere.bevægelige imellem Opstanderne; gjennnm f forplantes Trykket paa Vægtstængerne til Axlen af den øverste Valse, h er den drivende Valse. Et Stykke af den ene Opstander og af det øverste Lærred er borttaget. Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888. lede under Sigterne. De Koni, der ere for store til at passere Mellemsigten, kastes ved Bevægelsen igjen op paa Oversigten ad to skovldannede, paa den skraat stillede Kobberblik. Krudtet kornes ogsaa paa en Valsekornemaskine, navnlig de haardere Sorter, der ødelægge Sigterne i Lefébvres Maskine. Maskinen, PI. 15, Fig. 6*), bestaar i Hovedsagen af 4 Par Metalvalser: 1) et Par groft- tanclede Valser, der bryde Kagen i smaa Stykker, som derpaa ad et Lærred uden Ende, besat med Tværlister af Træ, føres op til 2) det øverste Par liftede Valser. Under dette er en noget hældende Sigte, der skiller den tilstrækkelig kornede Masse fra Resten, som ved Systemets Bevægelse føres videre og. falder ned paa 3) et Par finere riflede Valser. Sigten under dette fører den mulig endnu ikke tilstrækkelig behand- Masse til 4) et Par glatte Valser. Hvad der ikke passerer Sigten herunder, opsamles for Enden og maa behandles om igjen. Sigter til Fraskillelse af Støv og for smaa Korn findes anbragte under de første Sigter. Valserne kunne indstilles efter den tilsigtede Korn- størrelse. Den nødvendige Rystelse tilvejebringes ved, at hele Sigte-Systemet er ophængt i Remme og ved en horisontal Krumtap gives en frem- og tilbagegaaende Bevægelse. Grovkornet Feltkanonkrudt kan kornes paa V alsekornemaskinen; men den paa Frederiksvæi’k for Tiden anvendte Methode er Korning med Træhamre, der ere forsynede med et fremstaaende Messingblik. Kubisk Krudt hugges i Stykker med Knive, først i Strimler og disse igjen i Tærninger. Efter Korningen poleres Krudtet for at bortskaffe de skarpe Kanter og Fremstaaenheder, som ellers ved Transporten afstødes og danne Støv. Ved Poleringen vinder Krudtet i Glans og Haardhed og i Evne til at modstaa Fugtighed og Transport. Kun til kantet Jagt- krudt anvendes Grafit til Poleringen. — Poleringen foregaar i Tønder omtrent som Blandingstønderne, men med kun ét Rum; ved Bevægelsen polere Krudtkor- nene hinanden. Efter Poleringen tørres Krudtet ved varm Luft, der gjennem Aabninger i Gulvet ledes ind i Tørrestuen, hvor Krudtet udbredes paa Lader. Luften opvarmes i en særskilt Bygning ved Damp. Den ved Varmen i Dampkjedelrummet og en Dampovn for- varmede Luft drives ved en Centrifugalblæser ind i et Varmekammer, der ophedes ved Damp fra Kjedlen, og derfra videre gjennem en Rende hen til Tørre- stuen. Temperaturen paa Tørrestuen holdes paa 30 å 40 Gr., og Tørringen varer 1 å 2x/2 Døgn. Efter Tørringen støvsigtes Krudtet i lange Sigteposer, der ere anbragte paa et rundt gaaende Stel, saaledes at Krudtet under Omdrejningen bestandig falder jævnt fra den ene Ende af Poserne til den anden, hvorved *) abcdefghi er Sigtekassen, i hvilken Sigterne med tilhørende fortættende Ledeplaner —• m m, n n, og, r r, uu — ere anbragte; den hænger i Remmene 11 og rystes ved Krumtappen k. Imellem de skraa Sider af Tragten t og Siderne af Sigtekassen kan Støvet fra de første Sigter passere. Valsesystemet er ligesom Sigterne dækkede-med en Træklædning med Laag, saa at kun Jærnstolene ere fri.