Meddelelser fra Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888
6te Møde 1888 afholdt i Kjøbenhavn den 11te Oktober

Meddelelser fra den nordiske Industri-, Landbrugs- og Støvet rystes ud igjennem det aåbne Sigteposetøj. Endelig sorteres Krudtet for Haanden, hvorved de Korn, der under de senere Operationer ere bievne slidte for smaa, bortfjærnes. Det saakaldte prismatiske Krudt behandles indtil Korningen væsentlig som andet Krudt, men efter at det er groft kornet, presses den kornede Masse til 6 sidede Prismer med en central Kanal. Efter Pres- ningen tørres det og er da færdigt. For Tiden frem- stilles ved Krudtværket kim brunt prismatisk Krudt. I Sammensætningen adskiller det sig fra det sorte ved en langt ringere Svovlmængde, kun 3 pCt., og ved at Kullene, ere lysere brændte, men den paa Frederiks- værk anvendte Forkullingsniaade, der er angivet af Dr. Topsøe og Artillerikapitajn Madsen, behandles ind- til videre som en Hemmelighed. En ganske særegen Fabrikationsniethode er Chani- pys. Ved denne anvendes afsigtede for smaa Korn som Kjærner for Krudtet. Kjærnerne rulles i en rundt gaaende Tønde under Indsprøjtning af Vand gjennem en Bruse i Krudtsats, hvorved de efterhaanden voxe til den rigtige Størrelse. Denne Fremgangsmaade, der giver et løst og slammencle Krudt, anvendes nu kun til rundt Sprængkrudt. En meget væsentlig Operation ved Tilvirkningen er Blandingerne. Paa forskjellige Stadier af Fabrika- tionen foretages Blandingen af de halvt færdige Pro- dukter, og til Slutning blandes de enkelte færdige Fabrikationspartier i en Levering. Paa denne Maade kan en Levering gjøres helt igjennem ensartet, og ved Afpasning af Forholdet mellem Partierne kunne Leveringerne gjøres ensartede indbyrdes og lig med Prøvekrudtet;. Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888. 161 Da Pladsen, som alt bemærket, ikke tilsteder yder- ligere Detailler, skal her endnu kun anføres en Over- sigt over de Krudtsorter, der for Tiden fremstilles paa Frederiksværk Krudtværk. A. Til Hæren og Flaaden: 1. Brunt prismatisk Krudt af forskjellige Tætheder. 2. Kubisk Krudt. Regelmæsige Tærninger med om- trent 5"'s Side. 3. Grovk. Feltkanonkrudt (pebble powder). Uregel- mæssige Korn af fra 6 — 10mm- Udstrækning. 4. Revolverkanon krudt, smaa Korn. 5. Geværkrudt. 6. Raketkrudt (til Redningsraketter). (Enkelte Sorter, som f. Ex. brunt Krudt til Flaadens hurtigskydende Kanoner, ere ikke endnu endelig fastslaaede). 8. Handelskrudt: 1. Kanonkrudt (smaakornet). 2. Bedste Bagladekrudt. 3. Fineste Jagtkrudt (til Forladebøsser). 4. Supperfint F. F. 5. Kantet Jagtkrudt. 6. Riffelkrudt (det samme som reglementeret for Remingtongeværei.) 7. Rundt Sprængkrudt. 8. Stærkt Sprængkrudt. Paa den nordiske Industri-Landbrugs- og Kunst- udstilling havde Krudtværket udstillet Repræsentativer for ovennævnte Sorter A. 1, 2, 3, 4 og B. 2, 3, 5, 8 og for Melkrudt, pulveriseret Ellekul, samt Ellekul og Dystekul i Stykker, Prøver af dansk skallet Elle- træ og Dystetræ og endelig af Træsyre. IV. Flaadens Afdeling. A. Flaadens Skole for Skibbygning og Maskinvæsen. Af Underdirektør A. H. M. Rasmussen. Med Tegninger paa Plan 16. Formaalet med denne Skole er at uddanne Haand- værkere og Maskinelever til Underofficerer i Flaadens Maskinkorps og Søminekorps samt i Orlogsværftets Haandværkerkorps. Da det overvejende Antal Elever gjennemgaa Maskinafdelingen, bliver der lagt særlig Vægt paa for de tilraadeværende Midler at anskaffe de til Undervisningen om Skibsmaskinen nødvendige Lære- bøger, Modeller, Tegninger og lignende Undervisnings- apparater. Foruden Tegninger, hørende til den paa Skolen brugte Lærebog i det nævnte Hovedfag, var der paa Flaadens Afdeling udstillet nogle af Skolens Maskinmodeller; blandt disse findes to, som maa an- tages at frembyde særlig Interesse for Tidsskriftets Læsere, nemlig en Model af de i vore nyere Torpedo- baade benyttede „ Thorny crofts - Vandrørskjedler“, og en „bevægelig Tegning“ af Krydserkorvetten „Val- kyriens“ Maskiner. Før den nævnte Vandrørskjedel indførtes, benyt- tedes udelukkende Lokomotiykjedler i Torpedobaade, fordi der med disse Kjedler kan opnaas en større For- brændingshastighed af Kullene med en given Kjedel- vægt end med nogen anden Skibskjedel. Saavel hos os som i fremmede Mariner har man imidlertid med Lokomotivkjedler haft store Vanskeligheder med lække Kjedelrør; hver Gang Maskinen standses, efter i nogen Tid at have arbejdet med fuld Kraft, har en mere eller mindre udstrakt Stemning af Kjedelrørene i Reglen vist sig nødvendig, før Kjedlen atter kan benyttes ved sin fulde Dampudviklingsevne. Andre Ulemper ved denne Kjedeltype, saasom Nødvendigheden af en saa 21