Meddelelser fra Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888
6te Møde 1888 afholdt i Kjøbenhavn den 11te Oktober
År: 1888
Sider: 285
UDK: 061.4(48) København Gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
164
Meddelelser fra den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888.
Tegningerne paa PI. 16 (Fig. 8 & 9), har den ligeledes
Hesteskomagnet, men Kjærnen er cylindrisk og af
Støbejærn med et Tværsnitsareal af 1 134 ctm-. Af
Strømløbstegningen (Fig. 10), ses det, at Shunten er
indsat som „kort Shunt“ 0; parallel med Ankeret.
Af Seriesvindinger er der 34 om hvert Ben; Vin-
dingerne paa de to Ben ere indsatte i Parallelforbindelse,
saa at hvert Bens Vindinger faa en Strøm af 150
Ampr. Til Vindingerne er anvendt to parallele Traade
med et samlet Areal af 88.4 Q mm-, saa at Strømtæt-
heden bliver 1.7 Ampr. pr. min‘, og der benyttes
18 900 Ampérevindinger til Magnetiseringen. Shunt-
vindingernes Modstand er, naar Compoundbeviklingen
benyttes, 4 Q (1.25 Q i den ydre Modstand); der er
825 Vindinger paa hvert Ben med et Traadgjennem-
snit af 13,9 mm-, ©n Strømstyrke af 17 Ampr., en
Strømtæthed af 1.22 Ampr. pr. mm-, og Shunten
afgiver i alt 28 050 Ampérevindinger til Magnetiseringen.
Ankeret er et Ringanker med et LagTraad af 56.35 mm-
Areal (to parallele Traade af 6 mm- Diameter); den
normale Strømstyrke er 317 Ampr. og Strømtætheden
2.8 Ampr. pr. mm-; Modstanden er 0.022 Q og Kom-
mutatoren har 56 Lameller. Ved normal Belastning
som Compound-Dynamo forbruges følgende Energi-
mængder: i Ankeret 2 200 Watt, i Seriesvindingerne
900 Watt, i Shuntvindingerne 1 156 Watt. Det ydre
Arbejde er 19 500 Watt, Totalarbejdet 23 756 Watt
og Nyttevirkningen 19 500 : 23 756 = 0.827 82.7 pCt.
Til Driften af Belysningen var opført et særskilt
Kjedelhus, hvori en Torpedobaadskjedel og Dynamoen
vare opstillede. Forbindelsen med Udstillingsbygningen
var tilvejebragt ved Bjælp af et underjordisk blyklædt
Kabel fra Felten & Guilleaume. Kablet havde 19
Traade af Diameter 0; et Areal af c. 183
og en Modstand af 0.x £? pr. Kilometer. Da der var
benyttet 200 Meter Kabel og Belastningen kunde blive
270 Ampr., kunde der komme et Spændingstab af
5.4 Volt, og der var derfor indskudt en. Regulerings-
modstand for de i Kjedelliuset anbragte 6 Lamper.
Anm. Det skal bemærkes, at C. P. Jürgensens mekaniske
Etablissement senere har konstrueret en lignende Dy-
namo til Marinens Brug, men kun til 200 Ampr. X
65 Volt. For dennes Vedkommende ere de forbrugte
Energimængder: Ankeret 650 W., Seriesvindingerne 300
W., Shunt vindingerne 550 W., Det ydre Arbejde er
IB 000 W., Totalarbejdet altsaa 14 500 W. og Nytte-
virkningen 13 000 : 14 500 = 0.9 eller 90 pCt.
C. Nyere Gangsætningsventiler m. v. i de af Marinen udstillede Torpedoer og Torpedoapparater.
Af Cand. polyt. Søminemester Holger Hansen.
Med Tegninger paa Plan 17.
Ved Konstruktionen af selvbevægende Torpedoer
har Whitehead*) lagt Beslag paaMaterialets Styrke langt
ud over, hvad der er almindelig Praxis i Maskinkon-
struktioner , idet han kun derved kunde faa den nød-
vendige Vægt disponibel til Sprængladning og Driv-
kraft.
Et godt Exempel i saa Henseende er Luftkjed-
leine, der forfærdiges af Bessern©rstaal, og i de nyeste
Torpedoer for hvert Skud fyldes med ’ Luft af 85
Atmosfærers Spænding. Med 15in- udvendig Diameter
have de en Godstykkelse af 9/32in", dette giver under
Brugen en Paavirkning af indtil 33 000 Ibs. pr.
inch. Det hydrauliske Prøvetryk, for hvilket Kjedlerne
gjentagende udsættes, er l1/2 Gang det højeste Arbejds-
tryk, her altsaa nærlig 50 000 Ibs. pr. inch. Stor
er Sikkerhedskoeficienten ikke under Trykprøven!
En anden Hovedfordring ved Torpedoerne er
Tæthed, navnlig skulle Luftledningerne og Ventilerne
være tætte. Det vil nemt forstaas, at en. væsentlig
Del af den Tid, der medgaar til Klargjøring af Torpe-
doerne, bruges til Fyldning af Luftkjedlerne. Heraf
følger, at man før Kampen maa kunne fylde Torpe-
doernes og Kanonernes Luftsamlere og opbevare Luften,
*) Mr. Robert Whitehead af Whitehead & Co., Fiume
Østerrig-Ungarn.
til den skal bruges. Der anvendes meget højt Tryk,
og Luft er i Henseende til Tæthed vanskeligere end
baade Vand og Damp.
Endelig kræve Torpedoerne ofte en høj Grad af
Følsomhed hos deres Organer, saaledes skal Torpedoens
Maskine, der udvikler indtil 50 Hestes Kraft, kunne
sættes i Gang af den Modstand, som Vandet under
Torpedoens Neddykning yder mod en Plade, der ikke
er 2 Q Tommer i Areal. I Torpedokanonerne skal
Udskydningen, der i omtrent Vi Sekund kræver 22 000
‘/T Fod, udføres paa Foranledning af en Vægt paa
20—30 'iT, som falder omtrent 1 Fod og samtidig
har andet Arbejde at udføre.
Disse Forhold have bevirket, at noget af det, der
i almen teknisk Henseende har mest Interesse i Torpe-
doerne, er Ventilerne. Der er paa dette Omraade lagt
ikke ringe Skarpsindighed for Dagen, og de Former,
der her have vist sig brugbare, kunne maaske med
passende Ændringer finde ogsaa anden Anvendelse, t.
Ex. ved Kraftoverførelse pr. komprimeret Luft, eller
ved Skrueskibsmaskiner, hvor en stor Ventil, der
hurtig kan lukkes og aabnes, ofte har vist sig
ønskelig.
Naar en Torpedo ved Luft udskydes af en Torpe-
dokanon, er der mindst to Ventiler, der skulle aabnes,
først Kanonens Gangsætnings ventil, der lader