Meddelelser fra Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888
6te Møde 1888 afholdt i Kjøbenhavn den 11te Oktober

År: 1888

Sider: 285

UDK: 061.4(48) København Gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 148 Forrige Næste
164 Meddelelser fra den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888. Tegningerne paa PI. 16 (Fig. 8 & 9), har den ligeledes Hesteskomagnet, men Kjærnen er cylindrisk og af Støbejærn med et Tværsnitsareal af 1 134 ctm-. Af Strømløbstegningen (Fig. 10), ses det, at Shunten er indsat som „kort Shunt“ 0; parallel med Ankeret. Af Seriesvindinger er der 34 om hvert Ben; Vin- dingerne paa de to Ben ere indsatte i Parallelforbindelse, saa at hvert Bens Vindinger faa en Strøm af 150 Ampr. Til Vindingerne er anvendt to parallele Traade med et samlet Areal af 88.4 Q mm-, saa at Strømtæt- heden bliver 1.7 Ampr. pr. min‘, og der benyttes 18 900 Ampérevindinger til Magnetiseringen. Shunt- vindingernes Modstand er, naar Compoundbeviklingen benyttes, 4 Q (1.25 Q i den ydre Modstand); der er 825 Vindinger paa hvert Ben med et Traadgjennem- snit af 13,9 mm-, ©n Strømstyrke af 17 Ampr., en Strømtæthed af 1.22 Ampr. pr. mm-, og Shunten afgiver i alt 28 050 Ampérevindinger til Magnetiseringen. Ankeret er et Ringanker med et LagTraad af 56.35 mm- Areal (to parallele Traade af 6 mm- Diameter); den normale Strømstyrke er 317 Ampr. og Strømtætheden 2.8 Ampr. pr. mm-; Modstanden er 0.022 Q og Kom- mutatoren har 56 Lameller. Ved normal Belastning som Compound-Dynamo forbruges følgende Energi- mængder: i Ankeret 2 200 Watt, i Seriesvindingerne 900 Watt, i Shuntvindingerne 1 156 Watt. Det ydre Arbejde er 19 500 Watt, Totalarbejdet 23 756 Watt og Nyttevirkningen 19 500 : 23 756 = 0.827 82.7 pCt. Til Driften af Belysningen var opført et særskilt Kjedelhus, hvori en Torpedobaadskjedel og Dynamoen vare opstillede. Forbindelsen med Udstillingsbygningen var tilvejebragt ved Bjælp af et underjordisk blyklædt Kabel fra Felten & Guilleaume. Kablet havde 19 Traade af Diameter 0; et Areal af c. 183 og en Modstand af 0.x £? pr. Kilometer. Da der var benyttet 200 Meter Kabel og Belastningen kunde blive 270 Ampr., kunde der komme et Spændingstab af 5.4 Volt, og der var derfor indskudt en. Regulerings- modstand for de i Kjedelliuset anbragte 6 Lamper. Anm. Det skal bemærkes, at C. P. Jürgensens mekaniske Etablissement senere har konstrueret en lignende Dy- namo til Marinens Brug, men kun til 200 Ampr. X 65 Volt. For dennes Vedkommende ere de forbrugte Energimængder: Ankeret 650 W., Seriesvindingerne 300 W., Shunt vindingerne 550 W., Det ydre Arbejde er IB 000 W., Totalarbejdet altsaa 14 500 W. og Nytte- virkningen 13 000 : 14 500 = 0.9 eller 90 pCt. C. Nyere Gangsætningsventiler m. v. i de af Marinen udstillede Torpedoer og Torpedoapparater. Af Cand. polyt. Søminemester Holger Hansen. Med Tegninger paa Plan 17. Ved Konstruktionen af selvbevægende Torpedoer har Whitehead*) lagt Beslag paaMaterialets Styrke langt ud over, hvad der er almindelig Praxis i Maskinkon- struktioner , idet han kun derved kunde faa den nød- vendige Vægt disponibel til Sprængladning og Driv- kraft. Et godt Exempel i saa Henseende er Luftkjed- leine, der forfærdiges af Bessern©rstaal, og i de nyeste Torpedoer for hvert Skud fyldes med ’ Luft af 85 Atmosfærers Spænding. Med 15in- udvendig Diameter have de en Godstykkelse af 9/32in", dette giver under Brugen en Paavirkning af indtil 33 000 Ibs. pr. inch. Det hydrauliske Prøvetryk, for hvilket Kjedlerne gjentagende udsættes, er l1/2 Gang det højeste Arbejds- tryk, her altsaa nærlig 50 000 Ibs. pr. inch. Stor er Sikkerhedskoeficienten ikke under Trykprøven! En anden Hovedfordring ved Torpedoerne er Tæthed, navnlig skulle Luftledningerne og Ventilerne være tætte. Det vil nemt forstaas, at en. væsentlig Del af den Tid, der medgaar til Klargjøring af Torpe- doerne, bruges til Fyldning af Luftkjedlerne. Heraf følger, at man før Kampen maa kunne fylde Torpe- doernes og Kanonernes Luftsamlere og opbevare Luften, *) Mr. Robert Whitehead af Whitehead & Co., Fiume Østerrig-Ungarn. til den skal bruges. Der anvendes meget højt Tryk, og Luft er i Henseende til Tæthed vanskeligere end baade Vand og Damp. Endelig kræve Torpedoerne ofte en høj Grad af Følsomhed hos deres Organer, saaledes skal Torpedoens Maskine, der udvikler indtil 50 Hestes Kraft, kunne sættes i Gang af den Modstand, som Vandet under Torpedoens Neddykning yder mod en Plade, der ikke er 2 Q Tommer i Areal. I Torpedokanonerne skal Udskydningen, der i omtrent Vi Sekund kræver 22 000 ‘/T Fod, udføres paa Foranledning af en Vægt paa 20—30 'iT, som falder omtrent 1 Fod og samtidig har andet Arbejde at udføre. Disse Forhold have bevirket, at noget af det, der i almen teknisk Henseende har mest Interesse i Torpe- doerne, er Ventilerne. Der er paa dette Omraade lagt ikke ringe Skarpsindighed for Dagen, og de Former, der her have vist sig brugbare, kunne maaske med passende Ændringer finde ogsaa anden Anvendelse, t. Ex. ved Kraftoverførelse pr. komprimeret Luft, eller ved Skrueskibsmaskiner, hvor en stor Ventil, der hurtig kan lukkes og aabnes, ofte har vist sig ønskelig. Naar en Torpedo ved Luft udskydes af en Torpe- dokanon, er der mindst to Ventiler, der skulle aabnes, først Kanonens Gangsætnings ventil, der lader