Meddelelser fra Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888
6te Møde 1888 afholdt i Kjøbenhavn den 11te Oktober

Meddelelser fra den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888. 165 Luften fra Udskydningskj edlen slippe ud gjennem Kanonen, og dernæst Torpedoens Gangsætmngsventil, der enten aabnes ved en Hage i Kanonen, eller, som o^ren nævnt, ved Vandets Modstand mod en lille Plade, <ier udvendig paa Torpedoen staar vinkelret paa Torpe- doens Axe. De ældste Gangsætningsventiler vare ganske al- mindelige Ventiler, hvis Styr samledes i en Knap, der løftedes ved en Taa (Ophæver) paa den under Ventilen anbragte Axel, naar Maskinen skulde sættes i Gang. Det er let at indse, at der behøves en betydelig Kraft til at aabne en saadan Ventil, naar der paa Bagsiden hviler et Tryk af 70 Atm. Slidfladen mellem Ventilen og Taaen har noksom vist dette, hvorved maa erindres, at Pladsen har været en Hindring for at gjøre disse Slidflader tilstrækkelig store. I Kanonerne indførtes derefter dobbeltsædede Ventilér, men det viste sig praktisk umuligt at give den fornødne Tæthed ved det den Gang i Kanonernes Luftopsamlere brugelige høje Tryk. Blev Ventilen slebet omhyggelig sammen med Sæderne, var den dog utæt, saa snart som Luftens Tryk udvidede og defor- merede Ventilhuset, medens det sammentrykkede Ven- tilens Midtstamme. Man niaatte passe, at den lille Ventilkegle traadte lidt liaardere, end den store, og kunde kun finde det rette ved gjentagne Trykprøver og Afskrabninger. Alle senere Gangsætningsventiler ere baserede paa det Princip, at Luften selv maa være virksom ved Oplukningen. Dette opnaas ved at forbinde Ven- tilkeglen med et cylindrisk Stempel af større Diameter end Keglen. Naar Ventilen er lukket, fylder den komprimerede Luft det ringformede Rum mellem Keglen og Stemplet, og trykker paa Stemplets Bagside. Naar Ventilen skal aabnes, borttages Trykket paa Bagsiden, Luften, der staar under Stemplet, vil da virke paa et Areal — Forskjellen mellem Stemplets og Ventil- sædets og derved drive Stempel og Ventil op efter, det er: aabne Passagen. For at faa paalidelig Virkning af en saadan Ventil, maa den sættes i Forbindelse med 2 Hjælp eventiler: Tilgangsventilen, gjennem hvilken Luften ledes til Bagsiden af Stemplet (og Hovedventilen), og Udblæs- ningsventilen, som lader den paa Bagsiden staaende Luft slippe bort. Det følger af sig selv, at den ene Ventil skal være lukket, naar den anden er aaben, og omvendt. Maaden, hvorpaa Principet er bragt til Udførelse, er forskjellig for Torpedoerne, hvor Hovedventilens Sæde er 5/8ln’ i Diameter, Luftens Spænding indtil 85 Atmosfærer, og for Kanonerne med 4in> Diameter og 5 Atmosfærer. Den paa de udstillede nyere Torpedoer anvendte (rangsætningsventil er fremstillet paa PI. 17 i Fig. 11 i lukket, og i Fig. 12 i aaben Tilstand. Tegningerne vise et lodret Snit, parallelt med Torpedoens Længderetning gjennem Gangsætningsventilens Axe; for Anskueligheds Skyld ere de to Hjælpeventiler lagte ind i samme Plan, den ene bag den anden, medens deres rette Stilling er ved Siden af hinanden, saa at den Spindel, der be’ væger dem, er den samme, og Rummet under Ven- tilerne er ét. A A er Ventilhuset med Tilgang fra Luftkj edlen ved L og Afgang til Maskinen ved K, aa er Hoved- ventilens Sæde, cc er Stemplet, °: den øverste cylindrisk afdrejede Del af Ventilen, pp betegner det ring- formede Rum mellem Ventil og Stempel. Fra pp fører en Kanal h til Tilgangs ventilen H; naar denne, som i Fig. 11, er aaben, gaar Luften ned i Rummet s og derfra gjennem Kanalen r til Bag- siden R af Ventilen. Da Udblæsnings ventilen G- er lukket, vil Luften ikke ad denne Vej kunne slippe bort. Fig. 12 viser Hjælpe ventilernes Stilling, naar man ønsker Luft til Maskinen. Luften fra p vil gjennem h ikke kunne naa længere end til H, der er lukket, medens den i R indesluttede Luft gjennem r, s og den aabne Ventil G gaar til de smaa Huller g, det er: frit ud i Maskinrummet. Hver af de tre Ventiler er forsynet med en Spiralfjeder; Hovedventilens Fjeder tjener til at holde Ventilen lukket, inden Trykket kommer til, og til at mildne Slaget, naar Ventilen aabnes. Tilgangs ventilens Fjeder hjælper Ventilen til hurtig at lukkes, naar Spindelen drejes og Udblæsnings ventilens forholdsvis meget stærke Fjeder holder Ventilen lukket, trods det stærke Tryk, der kan komme paa Undersiden, indtil Ventilen ved Spindelen tvinges op. For hver Hjælpeventil er Spindelen forsynet med en Taa (Ophæver); naar den ene gaar op, gaar den anden ned. Gangsætning eller Stopning sker ved at dreje Spindelen omtrent 90 Grader. Tæthed mellem Dækslet og Ventilhuset er til- vejebragt paa en ejendommelig Maade. Ventilhusets Overkant er forsynet med to ringformede Eibber af trekantet Tværsnit; disse trykkes op mod Dækslets Midtparti, der er forfærdiget af en blødere Broncele- gering. Mellem de 2 Ribber dannes derved en Passage for Luften, saa at den kan gaa fra Kanalen i Ventil- huset til Kanalen i Dækslet, selv om disse Kanaler ikke, som paa Tegningen, staa ud for hinanden. Tæt- heden er upaaklagelig, hvad der er mærkværdigt nok, naar man betænker de 85 Atmosfærer. Hele Ventilen er udført af Fosforbronce, og det vil forstaas, at kun fuldendt godt Maskinarbejde kan gjøre et saadant Apparat paalideligt til en saa betyd- ningsfuld Tjeneste. En mindre sammensat Form af Ventil efter samme Princip findes i nogle Torpedoer fra 1884. Den er frem- stillet paa PI. 17 i Fig. 13, i hvilken Bogstaverne have samme Betydning som før. Det ses, at Tilgangsventilen er udeladt; man er gaaet ud fra, at Utæthederne langs Stemplets Sider ere nok til ogsaa at skaffe Tryk paa Bagsiden af Hovedventilens cylindriske Del. Udblæs- ningsventilen er anbragt midt inde i Hovedventilen; gjennem denne føres altsaa Luften fra Bagsiden, naar Ventilen skal aabnes. Denne Ventil har i Torpedo- tjenesten den Mangel, at den kan aabne sig af sig selv, da Luften undertiden pludseligt ledes til Rummet PP, men den er vist nok den, der snarest kan tjene som Forbillede for lignende Ventiler til andet Brug, $