Meddelelser fra Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888
6te Møde 1888 afholdt i Kjøbenhavn den 11te Oktober

166 Meddelelser fra den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888. Paa den nyeste af de udstillede Torpedokanoner var anbragt den i Fig. 14 paa PI. 17 viste Gangsætnings- ventil ; for Anskueligheds Skyld er dog her Udblæsnings- ventilen stillet lodret i Stedet for vandret. De fælles Bogstavers Betydning er den samme som i de tidligere Figurer. Denne Kanontype er forsynet med lavtryks Luft- opsamlere (Udskydningskjedler), der først fyldes med Luft af 3 å 5 Atmosfærers Spænding efter at Torpe- doen er indlagt i Kanonen. Ved denne Paafyldning ledes Luften gjennem Gangsætningsventilen, saa at denne med det samme holdes tæt til Sædet. Tilgangsventilen er her en almindelig ligeløbende 3/8“ Ventil, som ikke er vist i Fig. 14. Fra den gaar Luften gjennem Kontraventilen W incl paa Bagsiden af Hovedventilen. Luften virker nu paa den saa- kaldte Mellemventil M, et Stempel, der ved overskydende Kraft paa Bagsiden presses ind i Hovedventilen, saa at Luften kan passere Kanalerne mm. Gjennem store Udskæringer i Godset gaar den fra Hovedventilens Indre til den omgivende Luftring og derfra til Ud- skydningsk jedlerne (L). Naar disse ere fyldte, lukkes Tilgangsventilen. Udblæsningsventilen, der tillige er Sikkerhedsventil, aabnes i Affyringsøjeblikket ved en Vægtstangsforbin- delse, som en. Følge heraf løftes Hovedventilen, saa at Luften kan passere ad K til Kanonen. Det øverste Dæksel kunde herved slaas itu af Ventillegemet, hvis der ikke var sørget for en Luftpude. For at frem- bringe en saadan er Udblæsningsaabningen anbragt omtrent 3/4 Tomme fra Dækslet, og Randen af Mellem- ventilen bragt til at slutte imod en i Dækslet befæste-'; Læderring; en Del af den paa Bagsiden værende Luft vil saaledes ikke kunne slippe bort. Whitehead har tidligere ved Kanoner uden Held søgt at lade lignende Gangsætningsventiler ogsaa virke som Reduktionsventiler. I den allersidste Tid har han anbragt en saadan Kombination i Torpedoerne, som det synes med bedre Resultat. Ovenpaa disse sammensatte Ventilformer kan det maaske have Interesse at se en af Søminekorpsets normale Ventiler for Luftledninger. I de nyere Kamp- skibe findes hen ved 1000 Fod Luftledning, almindelig af 3/8“ trukne Kobberror, og paa denne findes en Mængde Ventiler for at kunne fordele Luften. Disse Ventiler ere alle af den paa PI. 17 i Fig. 15 fremstillede Type, der har vist sig særdeles brugbar. Ventilsædet er meget smalt, højst bredt, og Keglen træder altid paa samme Sted, idet den styres af Kilen K, soinvandrer i en Kilegang i Ventilhuset. Skruen holdes ved en Stopring Ä udvendig og et Bryst B indvendig altid i samme Stilling efter Længderet- ningen. Under Brystet er indlagt en Læderskive, der giver fuldstændig Tæthed udad til. D. Panserskibet „Tordenskjolds“ 14" Bagladekanon. Af Undertøjmester, Premierlieutenant i Fiaaden H. T. FOSS. Med Tegning paa Plan 17. Det danske Panserskib „Tordenskjold“, der løb af Stabelen, i 1880 og første Gang var paa Togt i 1882, viser, som Kampskib betragtet, Ejendommelig- heder i flere Retninger. I Modsætning til alle vore tidligere Panserskibe og Panserbatterier, ved hvilke Beskyttelsen er tilvejebragt ved et vertikalt Sidepan- ser (Vandlinjepanser) Skibet rundt, er her som Panser- beskyttelse, for første Gang i vor Marine, anvendt et hvælvet, pansei'klædt Dæk, der gaar fra Stævn til Stævn. Desuden har man givet Skibet en i Forhold til dets Størrelse meget kraftig Torpedoarmering, og endelig er det panserbrydende Artilleri koncentreret i en ligeledes i Forhold til Skibets Størrelse meget svær og kraftig Kanon, den sværeste der til Dato er an- bragt i noget dansk Krigskib. De fleste, der i Fjor have haft Lejlighed til at besøge Flaadens Afdeling paa den nordiske Udstilling, ville sikkert mindes den der udstillede smukke Model af det 14“ Kanonsystem, en i alle sine væsentlige Detailler tro Kopi af Tordenskjolds svære panserbry- dende Kanon. Saavel Kanonen som særlig dennes Affutering og Installation i Skibet frembyder uden Tvivl i teknisk Henseende ikke ringe Interesse, og det turde derfor være paa sin Plads her i Tidskriftet at give en nær- mere Beskrivelse af dette System, der i sin Helhed vist nok maa siges at give en ret god Forestilling om den enorme Udvikling, som Skibsartilleriet har været underkastet i Slutningen af dette Aarhundrede. Kanonsystemet er anbragt midt i Skibets forreste Halvdel, i et med 8“ Staalpanser klædt fast Barbe Il- tet a ar n af uærlig cylindrisk Form. I Modsætning til de tidligere Dages Panserskibe og Panserbatterier, i hvilke det svære Artilleri som oftest var anbragt i Kassemat eller i lukkede pansrede Drejetaarne, ere Barbettetaarnene, ved hvilke Kanonerne skyde over Taarnets øverste Rand (over Bænk), nu blevet meget hyppig anvendte baade i Udlandet og her hjemme. Denne Installation medfører Fordelene af en friere Udsigt fra Kanonplacementet, en mere udstrakt Skyde- frihed en lettere Drejning m. m., men yder naturligvis ikke saa fuldstændig en Beskyttelse, som de mere luk- kede Installationer. Kanonen. Denne er, som alle den danske Flaades Baglade- kanoner, af Krupps Konstruktion og forsynet med