Meddelelser fra Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888
6te Møde 1888 afholdt i Kjøbenhavn den 11te Oktober

Meddelelser fra den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhevn 1888. 167 sammes bekendte Kilemekanisme med Udtrækning til venstre; den er opbygget af Støbestaal, idet der om- kring et indre Staalrør med Spænding er lagt et Sy- stem af Ringlag, aftagende i Antal og Tykkelse fra Bagenden og helt ud til Mundingen. Hensigten med denne Konstruktion, der nu anvendes ved alle moderne Kanoner, er den, at give disse den fornødne Styrke til at kunne modstaa de ved Skuddet fremkomne be- tydelige indvendige Tryk, der ofte kunne naa op til hen imod 3 000 Atmosfærer. Den hele Længde af Kanonen fra Mundingen til Bagenden er 28.3 Fod eller 25 Kalibre, selve Løbet er dog kun c. 22 Kalibre langt, idet Resten optages af Kileniekanismen og Stødbundstykket med Ladehullet. Kanonens Vægt er 104- 136 Pd. (Kilen alene vejer 4 260 Pd. eller omtrent lige saa meget som vore sværeste Skibskanoner for c. 40—50 Aar siden), den udskyder Projektiler af 1 050 Pds. Vægt med en Lad- ning af 270 Pd. Der benyttes nu 3 forskjellige Slags Projektiler, alt efter Beskaffenheden af det fjendtlige Maal, der skal beskydes, nemlig et panserbrydende Projektil, en Brandrørsgranat og en Granatkardæsk. Først nævnte, der er af smeddet Staal med hærdet Spids, er iStand til at gjennembryde et omtrent 21“ tykt Smedejærnspanser paa klos Hold. Denne Gjen- nembrydningsevne, er saa stor, at „Tordenskjold“ kun har Udsigt til at træffe meget faa Modstandere i det hele taget og her i vore Farvande vist nok ingen, hvis Panserklædninger dens svære Kanon ikke er overlegen. Ved Anvendelsen af en større Ladning end den ovennævnte for Tiden reglementerede, men af det i den senere Tid fremkomne mere langsomt bræn- dende (brune) Krudt, er der imidlertid en Mulighed for, at man uden at overanstrænge Kanonen kan for- øge Staalprojektilets panserbrydende Evne i en ikke ubetydelig Grad. Brandrørsgranatens Bestemmelse er at anvendes imod ubeskyttede Krydsere og mindre Skibe, samt imod Panserskibenes aabne Dæk. Ved Anslaget imod Maalet bringes den i Granaten indesluttede Spræng- ladning af 30 Pd. Krudt til Explosjon. Endelig benyttes Granatkardæsken særlig imod angribende Torpedobaade. Dette Projektil indeslutter i en forholdsvis tynd Skorpe af Staal et stort Antal Staalkugler (500 Stk. å 3/6 Pd.) og eii Sprængladning i Bunden; denne bringes ved Hjælp af et særligt Tidsbrandrør til Explosjon i en vis Afstand foran Maalet, hvorved Staalkuglerne og Stykkerne af den sprængte Skorpe kastes frem efter og til Siden, dan- nende en Sprængkegle med Toppunktet i Spræng- punktet. Affutagen. Tegningen paa PI. 17, Fig. 16, af Affutagen vil for- mentlig give et ganske godt Overblik oyer denne; som det vil ses, bestaar den i Hovedtrækkene af en Eapert, i hvilken Kanonen hviler med sine Tapper, og en hældende Slæde, der drejer sig om sin Midteaxe, idet den ruller paa en fra Taarngulvet opbygget Bane. I fast Forbindelse med Slæden findes et horisontalt, cir- kulært Plankedæk (Drejeskiven), der deltager i Syste- mets Omdrejning og tjener til Standplads for Kano- nens Betjeningsmandskab. Medens den største nederste Del af Affutagen beskyttes äf det pansrede Barbette- taarn, tjener et hvælvet Staalskjold af Tykkelse til at beskytte dennes øvre Del samt Kanonen mod Ilden fra Revolverkanoner og Mitrailleuser. Skjoldet er ligesom Drejeskiven fast forbundet til Slæden, idet det dels hviler paa denne for og bag, dels bæres af Opstandere fra Drejeskiven; det følger saaledes Syste- mets Omdrejning og har fortil en Udskæring for Ka* nonens Munding, bagtil en Dør, hvorigjennem Betje- ningsmandskabet kommer ind i Taarnet, og for oven en Udskæring for Taarnkommandørens Hoved, for at denne under Bataille kan faa fri Udsigt. Affutagens væsentligste Ejendommelighed er det delvise hydratt* liske Betjeningsapparat, der har været en Nødvendig- hed paa Grund af det svære System og her for første Gang er bragt til Anvendelse ved Flaadens Baglade- kanoner. Kaperten er sammensat af 2 indbyrdes forbundne Vanger af dobbelte Plader, for oven forsynede med Tappelejer for Kanonens Tapper; den hviler med 4 Ruller oven paa Slædebjælkerne og forbindes til disse ved svære Hagejærn fortil, som forhindre Kaperten fra at springe op fra Slæden under Rekulen. De ba- geste Ruller ere anbragte paa excentriske Axler saa- ledes at Kaperten efter Behag kan gjøres rullende eller slæbende; den skal altid være slæbende, naar Ka- perten er fremme paa Slæden og Kanonen klar til Skud, men bliver da af sig selv rullende efter at være rekuleret et Stykke tilbage, idet Bagrullerne løbe op paa de Kileskinner, som ere anbragte bag paa Slæde- bjælkerne. Eekulens levende Kraft er ved denne svære Kanon meget betydelig, og der fordres derfor til at udtømme denne 2 hydrauliske Bremser. Bremsecylindrene ligge mellem Slædebjælkerne og ere forenede til Undersiden af Kaperten (fortil) ved Hjælp af Trækstænger, medens Stemplerne og de til disse forbundne Stempelstænger ere i fast Forbindelse med Slæden. Under Rekulen glide Cylindrene da med Eaperten tilbage uden om Stemplerne. Principet for de her benyttede hydrauli- ske Bremser, hvilke anvendes ved den største Del af Flaadens sværere Affutager, er den, at Vædsken i Cy- linderen (Glycerin) trykkes gjennem en Del Kanaler paa Stemplets ene Side ind i dettes hule Indre, aabner her en kegledannet Ventil (idet Trykket overvinder Modstanden af en Fjeder), og trykkes derpaa ud gjen- nem Kanaler paa den anden Side af Stemplet. Naar Rekulen er udtømt, lukkes Ventilen paa Grund af Fjederbelastningen saaledes, at Raperten fastholdes paa Slæden; dette er nødvendigt, da Kanonen i mod- sat Fald vilde løbe frem med jævnt voxende Hastighed paa Grund af Slædebjælkernes Hældning, og med Voldsomhed tørne imod Stødpuderne fortil. Fremløbet til Skydestillingen kan nu gjøres jævnt og langsomt, ved samtidig at aabne lidt for begge Bremseven- tilerne. Naar Kanonen skal surres i daglig Orden, maa