Meddelelser fra Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888
6te Møde 1888 afholdt i Kjøbenhavn den 11te Oktober

Meddelelser fra den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888. 169 vil være af Betydning i den moderne Søkamp, hvor Maalet hurtig skifter Retning. Ved en ringe Bevægelse af Drejningsventilen kan Kanonens Bevægelse imidlertid tillige gjøres saa lang- som, som ønskes. Den hydrauliske Elevator, der tjener til at løfte Ammunitionen fra Artilleribanjerne op til Kano- nen, bestaar i Hovedtrækkene af et ydre og et indre Hylster, begge af rektangulært Gjennemsnit. Det ydre Hylster staar i Hvilestillingen paa en Plade i Skibets Bund, gaar op gjennem et Hul i Banjerdækket og afsluttes i en Højde omtrent midt imellem dette Dæk og Taarngulvet. Over Banjerdækket er det om- givet af en fast staaende Styrekappe, som styrer Hyl- steret og begrænser dets opad gaaende Bevægelse. Det indre Hylster er indsat i dpt ydre og er af samme Højde som dette; for oven afsluttes det af en massiv Plade, som tjener til Underlag for Projektilvognen med det indlagte Projektil, og som har en Hældning, svarende til den, Kanonen har i Ladestillingen. Ved det hydrauliske Tryk løftes først den sam- lede Elevator og passerer et Hul i Taarngulvet, hvor den styres af en anden lav Styrekappe; naar den un- derste Kappe standser det ydre Hylster, fortsætter det indre Hylster sin Bevægelse op mellem Slædebjæl- kerne til Kanonen, indtil det standses af det ydre Hylster; Projektil vognen ligger da ud for Kanonens Ladehul. Elevatorens Løftning sker derved, at der midt i den er anbragt et hult, vertikalt Trykrør (T i Fig.), fastboltet til Kjølpladen. I Trykrøret vandrer et andet tætsluttende Rør, der gaar ud gjennem en Pakning for oven og uden for bærer et Krydshoved, ved Hjælp af hvilket det forenes til det ydre Hylsters øverste Ramme. I dette indre Rør vandrer en Stempelstang, hvis øverste Ende er befæstet til det indre - Hylsters Overflade. Den tidligere omtalte Hovedtrykledning har nu afsat en Ledning hen til Elevatorventilen (E V i Fig.), som staar paa Artilleribanjerne, tæt ved Drejningsven- tilen, og ligesom denne bestaar af en vertikal Cy- linder med Glider; fra Ventilen udgaar en Ledning (Z2 i Fig.) ned til Bunden af Trykrøret, samt en Tilba- geløbsledning til Beholderen (denne forener sig først med Tilbageløbsledningen fra Drejningsventilen). Ved Gliderens forskjellige Stillinger kan Ledningen til Trykrøret T enten sættes i Forbindelse med Trykled- ningen, hvorved Elevatoren løftes, eller med Tilbage- løbsledningen, hvorved Elevatoren paa Grund af sin egen Vægt vil synke ned; i Gliderens Midtestilling aflukkes for Ledningen til Trykrøret, og Elevatoren kan saaledes standses i en hvilken som helst Højde. Elevatorens fulde Løftehøjde er 16 Fod, og med helt aaben Ventil medgaar c. 22 Sekunder for at løfte den op. Hver Gang Kanonen skal lades, inaa den drejes hen i den langskibs Stilling, forat Elevatoren kan passere op gjennem Slæden; end videre maa man give den 2° Depression, forat Projektilet let kan føres fra Vognen paa Elevatorbordet gjennem Ladehullet i Kanonen og paa sin Plads i Kammeret. Det hydrauliske Betjenings apparat tillader en forholdsvis let og hurtig Betjening af det svære Ka- nonsystem; med en godt indøvet Besætning tør man saaledes sikkert gjøre Regning paa at kunne afgive et Skud mindst hvert 10de Minut, noget afhængig af, i hvilken Retning der skydes, altsaa, hvor langt Kanonen skal drejes efter Skuddet for at komme i Ladestillin- gen; men Apparatet medfører tillige den ikke uvæsent- lige Fordel, sammenlignet med en Haandkraftsaffutage, at der kræves et langt ringere Antal Folk til Kano- nens Betjening. Til Sammenligning skal saaledes anføres, at Ka- nonbesætningens Størrelse ved Flaadens 12“ Baglade- kanon i Panserskibet „Helgoland“, hvis Vægt kun er c. 2/3 af Tordenskjolds svære Kanon, men som betjenes udelukkende ved Haandkraft, er 19 Mand, medens Besætningens Størrelse her kun er 15 Mand. E. Selvregistrerende Instrumenter af dansk Konstruktion, udstillede af Meteorologisk Institut. 1. Rungs Barograf. (Meddelt af G. Rung.) Ved „Vægtbarografer“ forstaas selvregistrerencle Barometre, ved hvilke den med Lufttrykket varierende Vægt af Kvægsølvet i et Barometerrør benyttes til Angivelse og Optegnelse af Barometerstanden, idet ^nten selve Barometerrøret eller ogsaa Skaalen an- bringes saaledes, at den ene af disse er ophængt i en Vægt af en eller anden Konstruktion, medens den an- den staar fast. Der existerer et stort Antal af Vægt- barografer, hvis indbyrdes Forskjel beror paa Benyt- telsen af forskjellige Vægtprincipper; imidlertid klæbede der ved disse Instrumenter i lang Tid adskillige Ulemper, som egentlig først i den nyeste Tid ere blevne fjær- nede ved, at Dr. A. Sprung i Tyskland har indført Anvendelsen af den romerske Vægt (Bisniervægten). Herved opnaar han nemlig blandt andet, at det i den korte Arm af en saadan Vægt hængende Barometerrør beholder sin Plads i Forhold til den fast staaende Skaal, medens det forskydelige Lod er automatisk, og ved Elektricitetens Hjælp flyttes hen paa det Sted paa Vægtens lange Arm, paa hvilket den holder Baro- meterrøret i Ligevægt og saaledes angiver Barometer- standen i absolut Maal. Ved Rungs Barograf er benyttet dette af Sprung 22