Meddelelser fra Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888
6te Møde 1888 afholdt i Kjøbenhavn den 11te Oktober
År: 1888
Sider: 285
UDK: 061.4(48) København Gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Meddelelser fra den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888.
185
— en Fejl i Styringen vil altid have et Dampspild
til Følge.
Det vil næppe være vanskeligt at blive enige
om de Fordringer, der maa stilles til en fuldkommen
Styring:
1) Dampen skal virke med fuldt Tryk paa Stemplet
fra Slagets Begyndelse.
2) Afspærringen skal ske pludselig, og Tidspunk-
tet, hvori den finder Sted og Expansionen begynder,
skal være bestemt af Regulatoren.
3) Kort før Slagets Slutning aabnes for den af-
strømmede Damp, Afstrømningsaabningen skal være
rigelig aaben til kort før det ny Slags Begyndelse.
4) Kanalerne for Dampen maa være saa korte
som mulig for at opnaa det mindst mulige skade-
lige Rum.
Naar man sér hen til den her nævnte Fordring,
at Dampen skal virke med fuldt Tryk paa Stemplet,
saa er det klart, at den tidligere meget anvendte Maade,
at lade Regulatoren virke paa et Spjæld eller en Ven-
til i Damprøret, medens Expansjonsgraden holdes ufor-
andret, i økonomisk Henseende er absolut forkastelig,
idet Spjældet eller Ventilen under Maskinens normale
Arbejde delvis er lukket for at skaffe tilstrækkelig
Reservekraft til at overvinde forøgede Modstande vod
Arbejdsmaskinernes Igangsætning eller lignende. Dam-
pen vil derfor kun undtagelsesvis virke paa Stemplet
med sit fulde Tryk, medens der under Maskinens
normale Gang finder et stadigt Tryktab Sted, idet
Dampen med stor Hastighed passerer Spjældet eller
Ventilen, og Tryktabet er et Tab i Arbejde.
En Dampmaskine, der skal arbejde økonomisk, maa
derfor ikke reguleres ved „ Drosling“ af Dampen, men
liave automatisk variabel Expansjon. I denne Henseende
var Forholdene følgende: Af de udstillede danske Damp-
maskiner havde 15 Maskiner (13 Udstillere) automatisk
variabel Expansion og 13 Maskiner (7 Udstillere) fast Ex-
pansjon. Det viser sig altsaa, at 2/3 af de danske Fabrikan-
ter forfærdige Maskiner med automatisk variabel Expan-
sjon, hvilket er et meget smukt Resultat, navnlig
naar man sér hen til, at flere af Maskinerne med fast
Expansjon vare billige Smaamaskiner, hvilke der selv-
følgelig ikke er saa stor Grund til at udstyre med
den noget kostbarere automatisk variable Expansjon.
Af de svenske Maskiner havde kun 2 Maskiner
(1 Udstiller) automatisk variabel Expansjon, c. 6
Maskiner variabel Expansjon, indrettet til at indstille
med Haanden, og 11 Maskiner fast Expansjon, (17
Spjældmaskiner).
Af de 2 norske Maskiner havde den ene auto-
matisk variabel Espansjon, og af de 7 udenlandske
havde 3 automatisk variabel og 4 fast Expansjon.
Med Hensyn til Indretningen af Styremekanismeii
viste det sig, at af de udstillede Maskiner havde én
Maskine fra S. Erichs Efterfølgere i Aarhus Ventil-
styring, de øvrige Maskiner Gliderstyring. Den 3dje
Type af Styringer, Hanestyringer, for hvilken den be-
rømte amerikanske Corlissmaskine staar som Forbillede,
er endnu ikke naaet hertil.
Den udstillede Ventilmaskine er, saa vidt vides,
den første Ventilmaskine med automatisk variabel
Expansjon, der er bygget lier i Landet; man maa
sikkert være vedkommende Firma taknemmelig, fordi
det har paataget sig den Risiko at fremstille denne
ny Type, og lykønske det til den heldige Debut.
Det er nu over 20 Aar siden, at de første Ven-
tilmaskiner fremkom. Paa Verdensudstillingen i Paris
1878 vare de alt i stærk Opblomstren, og paa Verdens-
udstillingen i Antwerpen 1885, hvor jeg personlig-
havde Lejlighed til at studere de udstillede Damp-
maskiner, vare Ventilmaskinerne i den Grad over-
vejende blandt de større Maskiner, at der af disse kun
fandtes et Par Glidermaskiner, derimod havde de mindre
Maskiner (under 15 å 20 H. K.) Glidere. Her i Landet
har jeg kun sét 2 Ventilmaskiner i Arbejde, den ene
paa Crome & Goldschmidts Fabrik i Ribe, den anden
paa Bryggeriet „Ny Carlsberg“, af 2 forskjellige tyske
Systemer; de virkede begge tilfredsstillende.
En god Ventilniaskine vil have følgende Fordele
frem for Glidermaskinen: en hurtigere Oplukning og
Afskæring for Dampen, et mindre skadeligt Rum og
en god Bortledning af Spildedamp og fortættet Vand
gjennem Udstrømnings-Ventilerne i Cylinderens Bund
og endelig et mindre Arbejdstab ved Styreorganernes
Bevægelse, idet Differensventilerne kun kræve en ringe
Kraft til Løftning, medens Arbejdet, der kræves til
at bevæge store Glidere, kan være temmelig stort.
Imidlertid staa Ventilstyringerne tilbage for Glider-
styringerne i andre Henseender; de ere mere kompli-
cerede og kræve derfor et kyndigere Tilsyn og om-
hyggeligere Pasning, de egne sig heller ikke for meget
hurtig gaaende Maskiner. End videre stille de større
Fordringer med Hensyn til god og solid Udførelse.
Naar Erfaringen, som alt nævnt, viser, at Ven-
tilmaskinerne (i alt Fald i Tyskland, Frankrig og Bel-
gien) have faaet en stor Udbredelse for de større
Maskiners Vedkommende, saa er Grunden dertil for-
mentlig den, at man i Reglen ved de store Damp-
kraftsanlæg vil kunne paaregne et virkeligt maskin-
kyndigt Tilsyn, og at man gjennem Fabrikker, der
have uddannet sig som Specialister i denne Retning,
kan sikre sig en god Udførelse af Maskinerne.
Under vore smaa Forhold vil der jo næppe blive
Anvendelse for mange Ventil maskiner, og det kan
derfor ikke betragtes som ønskeligt, om ret mange af
vore Fabrikker vilde kaste sig over denne Fabrikation,
navnlig da det maa erindres, at en godt udført Glider-
maskine maa foretrækkes for en middelmaadig udført
V öntilm askin e.
Detailkonstruktionen af den lier omtalte Ventil-
styring skal jeg ikke nærmere komme ind paa, da
den ved en tidligere Lejlighed er bleven forevist for
Foreningens Medlemmer.
Jeg skal blot erindre om, at den hører hjemme
under den Klasse af Ventilstyringer, der kunne
betegnes som „Ventilstyring med Udløsnings-
mekanisme“. Ventilerne for Tilledning af Dampen
blive under Løftningen paa et af Regulatoren bestemt
Tidspunkt udløste af deres Forbindelse med de ydre
Styringsorganer og smækkede til af Fjedre. For at
24