Meddelelser fra Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888
6te Møde 1888 afholdt i Kjøbenhavn den 11te Oktober

År: 1888

Sider: 285

UDK: 061.4(48) København Gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 148 Forrige Næste
Meddelelser fra den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888. 185 — en Fejl i Styringen vil altid have et Dampspild til Følge. Det vil næppe være vanskeligt at blive enige om de Fordringer, der maa stilles til en fuldkommen Styring: 1) Dampen skal virke med fuldt Tryk paa Stemplet fra Slagets Begyndelse. 2) Afspærringen skal ske pludselig, og Tidspunk- tet, hvori den finder Sted og Expansionen begynder, skal være bestemt af Regulatoren. 3) Kort før Slagets Slutning aabnes for den af- strømmede Damp, Afstrømningsaabningen skal være rigelig aaben til kort før det ny Slags Begyndelse. 4) Kanalerne for Dampen maa være saa korte som mulig for at opnaa det mindst mulige skade- lige Rum. Naar man sér hen til den her nævnte Fordring, at Dampen skal virke med fuldt Tryk paa Stemplet, saa er det klart, at den tidligere meget anvendte Maade, at lade Regulatoren virke paa et Spjæld eller en Ven- til i Damprøret, medens Expansjonsgraden holdes ufor- andret, i økonomisk Henseende er absolut forkastelig, idet Spjældet eller Ventilen under Maskinens normale Arbejde delvis er lukket for at skaffe tilstrækkelig Reservekraft til at overvinde forøgede Modstande vod Arbejdsmaskinernes Igangsætning eller lignende. Dam- pen vil derfor kun undtagelsesvis virke paa Stemplet med sit fulde Tryk, medens der under Maskinens normale Gang finder et stadigt Tryktab Sted, idet Dampen med stor Hastighed passerer Spjældet eller Ventilen, og Tryktabet er et Tab i Arbejde. En Dampmaskine, der skal arbejde økonomisk, maa derfor ikke reguleres ved „ Drosling“ af Dampen, men liave automatisk variabel Expansjon. I denne Henseende var Forholdene følgende: Af de udstillede danske Damp- maskiner havde 15 Maskiner (13 Udstillere) automatisk variabel Expansion og 13 Maskiner (7 Udstillere) fast Ex- pansjon. Det viser sig altsaa, at 2/3 af de danske Fabrikan- ter forfærdige Maskiner med automatisk variabel Expan- sjon, hvilket er et meget smukt Resultat, navnlig naar man sér hen til, at flere af Maskinerne med fast Expansjon vare billige Smaamaskiner, hvilke der selv- følgelig ikke er saa stor Grund til at udstyre med den noget kostbarere automatisk variable Expansjon. Af de svenske Maskiner havde kun 2 Maskiner (1 Udstiller) automatisk variabel Expansjon, c. 6 Maskiner variabel Expansjon, indrettet til at indstille med Haanden, og 11 Maskiner fast Expansjon, (17 Spjældmaskiner). Af de 2 norske Maskiner havde den ene auto- matisk variabel Espansjon, og af de 7 udenlandske havde 3 automatisk variabel og 4 fast Expansjon. Med Hensyn til Indretningen af Styremekanismeii viste det sig, at af de udstillede Maskiner havde én Maskine fra S. Erichs Efterfølgere i Aarhus Ventil- styring, de øvrige Maskiner Gliderstyring. Den 3dje Type af Styringer, Hanestyringer, for hvilken den be- rømte amerikanske Corlissmaskine staar som Forbillede, er endnu ikke naaet hertil. Den udstillede Ventilmaskine er, saa vidt vides, den første Ventilmaskine med automatisk variabel Expansjon, der er bygget lier i Landet; man maa sikkert være vedkommende Firma taknemmelig, fordi det har paataget sig den Risiko at fremstille denne ny Type, og lykønske det til den heldige Debut. Det er nu over 20 Aar siden, at de første Ven- tilmaskiner fremkom. Paa Verdensudstillingen i Paris 1878 vare de alt i stærk Opblomstren, og paa Verdens- udstillingen i Antwerpen 1885, hvor jeg personlig- havde Lejlighed til at studere de udstillede Damp- maskiner, vare Ventilmaskinerne i den Grad over- vejende blandt de større Maskiner, at der af disse kun fandtes et Par Glidermaskiner, derimod havde de mindre Maskiner (under 15 å 20 H. K.) Glidere. Her i Landet har jeg kun sét 2 Ventilmaskiner i Arbejde, den ene paa Crome & Goldschmidts Fabrik i Ribe, den anden paa Bryggeriet „Ny Carlsberg“, af 2 forskjellige tyske Systemer; de virkede begge tilfredsstillende. En god Ventilniaskine vil have følgende Fordele frem for Glidermaskinen: en hurtigere Oplukning og Afskæring for Dampen, et mindre skadeligt Rum og en god Bortledning af Spildedamp og fortættet Vand gjennem Udstrømnings-Ventilerne i Cylinderens Bund og endelig et mindre Arbejdstab ved Styreorganernes Bevægelse, idet Differensventilerne kun kræve en ringe Kraft til Løftning, medens Arbejdet, der kræves til at bevæge store Glidere, kan være temmelig stort. Imidlertid staa Ventilstyringerne tilbage for Glider- styringerne i andre Henseender; de ere mere kompli- cerede og kræve derfor et kyndigere Tilsyn og om- hyggeligere Pasning, de egne sig heller ikke for meget hurtig gaaende Maskiner. End videre stille de større Fordringer med Hensyn til god og solid Udførelse. Naar Erfaringen, som alt nævnt, viser, at Ven- tilmaskinerne (i alt Fald i Tyskland, Frankrig og Bel- gien) have faaet en stor Udbredelse for de større Maskiners Vedkommende, saa er Grunden dertil for- mentlig den, at man i Reglen ved de store Damp- kraftsanlæg vil kunne paaregne et virkeligt maskin- kyndigt Tilsyn, og at man gjennem Fabrikker, der have uddannet sig som Specialister i denne Retning, kan sikre sig en god Udførelse af Maskinerne. Under vore smaa Forhold vil der jo næppe blive Anvendelse for mange Ventil maskiner, og det kan derfor ikke betragtes som ønskeligt, om ret mange af vore Fabrikker vilde kaste sig over denne Fabrikation, navnlig da det maa erindres, at en godt udført Glider- maskine maa foretrækkes for en middelmaadig udført V öntilm askin e. Detailkonstruktionen af den lier omtalte Ventil- styring skal jeg ikke nærmere komme ind paa, da den ved en tidligere Lejlighed er bleven forevist for Foreningens Medlemmer. Jeg skal blot erindre om, at den hører hjemme under den Klasse af Ventilstyringer, der kunne betegnes som „Ventilstyring med Udløsnings- mekanisme“. Ventilerne for Tilledning af Dampen blive under Løftningen paa et af Regulatoren bestemt Tidspunkt udløste af deres Forbindelse med de ydre Styringsorganer og smækkede til af Fjedre. For at 24