Fjernelse af Støv og usund Luft fra fabriks-, værksteds-, og Arbejdslokaler

Forfatter: W. Konow

År: 1902

Forlag: Vilhelm Priors Hof-boghandel

Sted: København

Sider: 144

UDK: TB Gl. 613.6 Kon

Prisbelønnet af den tekniske Forening.

Udgivet med Statsunderstøttelse

Med 102 Figurer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 144 Forrige Næste
19 bedste Ordning, naar Omstændighederne tillader det, er at anbringe Røgpiben i Bortstrømningskanalen som vist Fig. 18. Bortstrømningskanalen bør ogsaa forsynes med Spjæld for at regulere Luftmængden. Alle Ventilationskanaler bør føres saa vidt muligt i ret Linie; er man nødt til at forandre Retning, bør det ske ved en rund Bøjning og ikke ved skarpe Knæ. Ved central Opvarmning anbringes Kanalerne efter samme almindelige Principper. Ved Varmluftopvarmning tilføres Lokalet den friske Luft i op- varmet Tilstand; ved Damp- og Varmt vandsopvarmning maa man sørge for at opvarme den friske Luft før dens Udstrømning i Lokalet ved at lade den ciikulere uden om de i enkelte Lokaler opstillede Varmelegemer, som bør være omgivne af en Slags Kappe, dannet af en daarlig Varmeleder. I Fabrikker, livoi man opvaimer med Spildedamp, er det selvfølgelig ogsaa det bedst©, om man kan opvarme den friske Luft før dens Udstrømning i Lokalet. Om Sommeren kan man selvfølgelig anvende den rationelleste Ventilation: Bortstrømning ved Loftet og Indstrømning forneden i Gulvhøjde. Ved Ventilation ved Opvarmning kan man i mange Tilfælde fjerne Ulemperne ved den første og tredje af de Side 10 nævnte Luftforureninger. Undertiden slaar den ved Lokalets Opvarmning frembragte Temperatur- differens ikke til for at frembringe den nødvendige Luftbevægelse. Dette kan være Tilfældet nogle Steder om Vinteren, men det er navnlig ved Som- merventilationen, at man maa tage sin Tilflugt til en paa anden Maade frem- bragt Temperaturdifferens. Dette kan under store Forhold ske ved Anbrin- gelse af en Slags Ovn i selve Evakuationskanalen som vist i Fig. 19. Under mindre Forhold vil Anbringelsen af en Flamme paa en passende Maade i Evakuationskanalen gøre god Virkning. Staar Gas til Raadighed, er det bedst at anvende en Bunsensk Brænder, anbragt som Fig. 20 viser. Ved Beregning af den her frembragte Virkning kan man gaa ud fra, at naar Luften i Ka- nalen skal bevæge sig med ca. 1,5 m Hastighed, kan 1 kubm Gas i Timen sætte 6 ä 800 kubm Luft i Bevægelse. Fig. 21 forestiller den saakaldte Sarazinske Ventilationsroset. Den bestaar af en knæformet Blikkasse A, for- synet med en Drejeroset B til Regulering af Luftstrømmen, og anbragt i Evakuationskanalen C.- Under A er anbragt en Lampe Z), som varmer Luften i A; herved suges Luften fra Lokalet gennem A ind i C. Ved Nybygninger er det jo som Regel let at arrangere en paa Tempe- rature! ilfe rens baseret Ventilation, men ved ældre Bygninger kan det under- tiden have en Del Vanskelighed. Ventilationsovnene yder selvfølgelig her en udmærket Nytte, idet man fører en Friskluftkanal lien til Ovnen. Det lader ogSciA gøi 6 fit onidsinne alniindøligø Ovne til en Sluses Vsiitilationsoviiø vød at omgive dem med en Kappe af Jernblik og lade Friskluftkanalen munde ud mellem denne og Ovnen. Lader dette sig ikke gøre, kan man bag Ovnen fortsætte Friskluftkanalen i et lodret Jern- eller Zinkror, 2 ni højt, hvorved 2*