Fjernelse af Støv og usund Luft fra fabriks-, værksteds-, og Arbejdslokaler
Forfatter: W. Konow
År: 1902
Forlag: Vilhelm Priors Hof-boghandel
Sted: København
Sider: 144
UDK: TB Gl. 613.6 Kon
Prisbelønnet af den tekniske Forening.
Udgivet med Statsunderstøttelse
Med 102 Figurer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
19
bedste Ordning, naar Omstændighederne tillader det, er at anbringe Røgpiben
i Bortstrømningskanalen som vist Fig. 18. Bortstrømningskanalen bør ogsaa
forsynes med Spjæld for at regulere Luftmængden. Alle Ventilationskanaler
bør føres saa vidt muligt i ret Linie; er man nødt til at forandre Retning,
bør det ske ved en rund Bøjning og ikke ved skarpe Knæ.
Ved central Opvarmning anbringes Kanalerne efter samme almindelige
Principper. Ved Varmluftopvarmning tilføres Lokalet den friske Luft i op-
varmet Tilstand; ved Damp- og Varmt vandsopvarmning maa man sørge for
at opvarme den friske Luft før dens Udstrømning i Lokalet ved at lade
den ciikulere uden om de i enkelte Lokaler opstillede Varmelegemer, som bør
være omgivne af en Slags Kappe, dannet af en daarlig Varmeleder. I Fabrikker,
livoi man opvaimer med Spildedamp, er det selvfølgelig ogsaa det bedst©,
om man kan opvarme den friske Luft før dens Udstrømning i Lokalet.
Om Sommeren kan man selvfølgelig anvende den rationelleste Ventilation:
Bortstrømning ved Loftet og Indstrømning forneden i Gulvhøjde.
Ved Ventilation ved Opvarmning kan man i mange Tilfælde fjerne
Ulemperne ved den første og tredje af de Side 10 nævnte Luftforureninger.
Undertiden slaar den ved Lokalets Opvarmning frembragte Temperatur-
differens ikke til for at frembringe den nødvendige Luftbevægelse. Dette
kan være Tilfældet nogle Steder om Vinteren, men det er navnlig ved Som-
merventilationen, at man maa tage sin Tilflugt til en paa anden Maade frem-
bragt Temperaturdifferens. Dette kan under store Forhold ske ved Anbrin-
gelse af en Slags Ovn i selve Evakuationskanalen som vist i Fig. 19. Under
mindre Forhold vil Anbringelsen af en Flamme paa en passende Maade i
Evakuationskanalen gøre god Virkning. Staar Gas til Raadighed, er det bedst
at anvende en Bunsensk Brænder, anbragt som Fig. 20 viser. Ved Beregning
af den her frembragte Virkning kan man gaa ud fra, at naar Luften i Ka-
nalen skal bevæge sig med ca. 1,5 m Hastighed, kan 1 kubm Gas i Timen
sætte 6 ä 800 kubm Luft i Bevægelse. Fig. 21 forestiller den saakaldte
Sarazinske Ventilationsroset. Den bestaar af en knæformet Blikkasse A, for-
synet med en Drejeroset B til Regulering af Luftstrømmen, og anbragt i
Evakuationskanalen C.- Under A er anbragt en Lampe Z), som varmer Luften
i A; herved suges Luften fra Lokalet gennem A ind i C.
Ved Nybygninger er det jo som Regel let at arrangere en paa Tempe-
rature! ilfe rens baseret Ventilation, men ved ældre Bygninger kan det under-
tiden have en Del Vanskelighed. Ventilationsovnene yder selvfølgelig her en
udmærket Nytte, idet man fører en Friskluftkanal lien til Ovnen. Det lader
ogSciA gøi 6 fit onidsinne alniindøligø Ovne til en Sluses Vsiitilationsoviiø vød
at omgive dem med en Kappe af Jernblik og lade Friskluftkanalen munde
ud mellem denne og Ovnen. Lader dette sig ikke gøre, kan man bag Ovnen
fortsætte Friskluftkanalen i et lodret Jern- eller Zinkror, 2 ni højt, hvorved
2*