Fjernelse af Støv og usund Luft fra fabriks-, værksteds-, og Arbejdslokaler
Forfatter: W. Konow
År: 1902
Forlag: Vilhelm Priors Hof-boghandel
Sted: København
Sider: 144
UDK: TB Gl. 613.6 Kon
Prisbelønnet af den tekniske Forening.
Udgivet med Statsunderstøttelse
Med 102 Figurer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
29
Procentantal
Brystsygdomme Gennemsnits-
Vegetabilsk Støv: blandt Syge. levealder.
Formere .... 86,3 .... —
Vævere .... 70,0 .... . . . . 51,97
Rebslagere 42,3 .... . . . . 42,45
Møllere .... 42,0 .... . . . . 45,1
Animalsk Støv: <
Børstenbindere. . . .... 84,1 ....
Hattemagere. . . . .... 32,5 .... . . . . 51,6
Knapmagere . . . . .... 50,0 .... . . . . —
Blandet Støv.
Glasslibere .... 70,0 .... . . . 42,5
Papirarbejdere. . . • • • • — .... . . . . 37,6.
Det er ikke alene gennem Aandedrætsvejene, at Støvet kan virke
skadeligt paa Arbejderne. Visse Stoffer i Støvform, som f. Eks. Blyhvidt.
Arsenikforbindelser, optages gennem Huden og trænger ad denne Vej ind i
Organismen. Andre Støvsorter trænger ind i Hudens Porer, tilstopper disse,
og kan herved fremkalde Udslet eller Betændelse, f. Eks. Cementstøv, der
fremkalder den i denne Industri velkendte „Cementkrätze“. Endelig kan
Støvet indføres i Organismen med Føden, hvorfor man f. Eks. i Tyskland har
forbudt Blyhvidtarbejderne at indtage deres Maaltider i selve Arbejdslokalerne,
samtidig med at man strengt paaser, at de vadsker sig før Maaltidet. I
England gælder det ikke alene denne Industri, men ogsaa i en Del andre,
som Lervareindustri, Emaillering, Støbning af Messing, er det forbudt at spise
i Arbejdslokalet.
Undertiden kan man ved en forandret Arbejdsmetode helt undgaa Støv-
udvikling, som f. Eks. hvor man kan ©rstatt© 1 ørmaling med Vaadinaiiiig’.
At dette i flere Tilfælde, f. Eks. Cement, Mel o. s. v., ikke kan finde Sted,
er en Selvfølge; men i mange Industrier er det indført med Fordel, som f.
Eks. i Fajance- og Porcelænsfabrikationen, hvor det kan anvendes paa enkelte
Undtagelser nær (Maling af alkaliske Silikater). Vaadmalingen har desuden
den Egenskab, som vel oftest er en Fordel, at den giver et finere Produkt.
Kan man ved selve Ai’bejdsprocessen ikke undgaa Støv, hør man saa
vidt muligt arbejde i lukkede Apparater og suge Støvet bort herfra. Man
anbringer derfor Maskinen eller Apparatet i en Kappe af Træ eller Jernblik
og sætter det Indre af Kappen i Forbindelse med en Suger. Mange anser
det for meget vanskeligt at beklæde en Maskine paa denne Maade, men med