Fjernelse af Støv og usund Luft fra fabriks-, værksteds-, og Arbejdslokaler

Forfatter: W. Konow

År: 1902

Forlag: Vilhelm Priors Hof-boghandel

Sted: København

Sider: 144

UDK: TB Gl. 613.6 Kon

Prisbelønnet af den tekniske Forening.

Udgivet med Statsunderstøttelse

Med 102 Figurer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 144 Forrige Næste
29 Procentantal Brystsygdomme Gennemsnits- Vegetabilsk Støv: blandt Syge. levealder. Formere .... 86,3 .... — Vævere .... 70,0 .... . . . . 51,97 Rebslagere 42,3 .... . . . . 42,45 Møllere .... 42,0 .... . . . . 45,1 Animalsk Støv: < Børstenbindere. . . .... 84,1 .... Hattemagere. . . . .... 32,5 .... . . . . 51,6 Knapmagere . . . . .... 50,0 .... . . . . — Blandet Støv. Glasslibere .... 70,0 .... . . . 42,5 Papirarbejdere. . . • • • • — .... . . . . 37,6. Det er ikke alene gennem Aandedrætsvejene, at Støvet kan virke skadeligt paa Arbejderne. Visse Stoffer i Støvform, som f. Eks. Blyhvidt. Arsenikforbindelser, optages gennem Huden og trænger ad denne Vej ind i Organismen. Andre Støvsorter trænger ind i Hudens Porer, tilstopper disse, og kan herved fremkalde Udslet eller Betændelse, f. Eks. Cementstøv, der fremkalder den i denne Industri velkendte „Cementkrätze“. Endelig kan Støvet indføres i Organismen med Føden, hvorfor man f. Eks. i Tyskland har forbudt Blyhvidtarbejderne at indtage deres Maaltider i selve Arbejdslokalerne, samtidig med at man strengt paaser, at de vadsker sig før Maaltidet. I England gælder det ikke alene denne Industri, men ogsaa i en Del andre, som Lervareindustri, Emaillering, Støbning af Messing, er det forbudt at spise i Arbejdslokalet. Undertiden kan man ved en forandret Arbejdsmetode helt undgaa Støv- udvikling, som f. Eks. hvor man kan ©rstatt© 1 ørmaling med Vaadinaiiiig’. At dette i flere Tilfælde, f. Eks. Cement, Mel o. s. v., ikke kan finde Sted, er en Selvfølge; men i mange Industrier er det indført med Fordel, som f. Eks. i Fajance- og Porcelænsfabrikationen, hvor det kan anvendes paa enkelte Undtagelser nær (Maling af alkaliske Silikater). Vaadmalingen har desuden den Egenskab, som vel oftest er en Fordel, at den giver et finere Produkt. Kan man ved selve Ai’bejdsprocessen ikke undgaa Støv, hør man saa vidt muligt arbejde i lukkede Apparater og suge Støvet bort herfra. Man anbringer derfor Maskinen eller Apparatet i en Kappe af Træ eller Jernblik og sætter det Indre af Kappen i Forbindelse med en Suger. Mange anser det for meget vanskeligt at beklæde en Maskine paa denne Maade, men med