Fjernelse af Støv og usund Luft fra fabriks-, værksteds-, og Arbejdslokaler
Forfatter: W. Konow
År: 1902
Forlag: Vilhelm Priors Hof-boghandel
Sted: København
Sider: 144
UDK: TB Gl. 613.6 Kon
Prisbelønnet af den tekniske Forening.
Udgivet med Statsunderstøttelse
Med 102 Figurer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
30
lidt praktisk Blik kan det vist som Regel naas, og saaledes, at dels Kappen
let kan tages fra hinanden, naar man skal efterse Maskinen, dels at man i
Tilfælde af kontinuerligt Arbejde faar de nødvendige Aabninger til Fødning
og Tømning. Kappen skal selvfølgelig gøres saa tæt som muligt, men om
den bliver absolut hermetisk sluttende i sine Sammenføjninger og ved Aah-
ningerne, har mindre at sige. Ved Sugningen vil der opstaa en Luftfor-
tynding inden for Kappen; der vil ikke strømme Støv ud, men Luft ind;
strømmer der Støv ud, er det Bevis paa, at der ikke suges nok. Ikke faa
af de støvfrenibringende Operationer kan foretages paa denne Maade, saaledes
Pulverisering, Sigtning, Kludetærskning og Transport af Støv ved Elevator,
Baand uden Ende, Snegl o. s. v.
Ved Arbejdsprocesser, som er en Forening af Maskin- og Haandarbejde,
som f. Eks. Slibning, Træarbejde, er Problemet vanskeligere, da her for
Arbejdets Skyld maa være en Aabning netop paa det Sted, hvor Støvet
dannes. Man maa her dels gøre denne Aabning saa lille som muligt, dels
sørge for at faa Kappen til at slutte saa tæt som muligt til Maskinen, navnlig
til Aabningerne, dels anvende en kraftigere Sugning; her hør man i Reglen
anvende Centrifugal ventilatorer.
Der er Arbejder, hvor Støvet vel frembringes paa et bestemt Sted, men
hvor selv en delvis Omhylling er umulig, som f. Eks. ved Kludesortering,
Polering i Fajancefabrikker, hvor der maa træffes særlige Foranstaltninger.
Som almindelig Begel gælder, at Bortsugningen af Støvet bor ske nedad, bort fra
Arbejderens Ansigt.
Kan man ikke bortsuge Støvet paa selve Dannelsesstedet, bør det ske
saa nær dette som muligt. Dette lyder saa rationelt, at man skulde tro,
Folk aldrig syndede derimod. At dette sker fra Tid til anden, viser følgende
Eksempel, hentet fra de tyske Fabriksinspektørers Indberetning: De Rum i
Kamgarnspinderierne, hvor Kæmmemaskinerne staar, er særlig støvbefængte.
Som Regel er der i et enkelt, stort Lokale opstillet flere, tidt endog et
temmelig betydeligt Antal Ktvmmemaskiner, og fra hver stiger en synlig Støv-
masse op. I et stort Kamgarnspinderi blev der beordret en Ventilation med
en kraftig Luftfornyelse, men Resultatet var kun tarveligt. Frisk Luft ind-
blæstes nemlig i den ene Ende af Lokalet, og ved den anden bortsugedes
Luften. Følgen var, at Luftstrømmen førte Støve^ fra den første Maskine til
den anden, dernæst Støvet fra disse to til den tredje o. s. v., saa der bog-
stavelig gennem hele Lokalet gik en Støvstrøm, som blev tættere og tættere
henimod den ene Ende. Indretningen burde selvfølgelig liave været baseret
paa at bortsuge Støvet fra hver enkelt Maskine til en fælles Støvkanal.
Endelig er der en Del Arbejder, hvor Støvdannelsen ikke foregaar paa
bestemte Steder, og hvor det ikke er til at forhindre, at Støvet udbreder sig
i Lokalet; her maa man tage sin Tilflugt til en betydelig Luftfornyelse i hele