Fjernelse af Støv og usund Luft fra fabriks-, værksteds-, og Arbejdslokaler

38 Aabning, som man forandrer, indtil man har det ønskede Overtryk. Er Aabningens Størrelse i dette Øjeblik f2, har man den søgte Filterflade 12 Fremgangsmaaden er omstændelig, men i Mangel af en bedre vil den føre til langt bedre Resultater end de ellers brugelige Skøn. I den senere Tid er der udført en Kække Forsøg af Professor Rietschel for at bestemme Luftmængde og Trykforskel ved forskellige Filtre. Han har fundet følgende Udtryk for Tryktabet h ved et Filter, udtrykt i Meter Luftsøjle: hvor L er Luftmængden i kubm pr. Time, F er Filterfladen i Q ni, og Koefficienten m er for Musselin 0,0015 og for Møller’ske Filtre 0,024—0,03. Hvor det gælder om at udskille Støvet af den fra Arbejdslokalerne kommende Luft, kunde man inddele de fremkomne Konstruktioner efter deres Form i plane Filtre, Sæk-Filtre, Tromle-Filtre o. s. v., men det foretrækkes lier at inddele dem efter den Maade, de renses paa, nemlig: a Filtre, der renses ved Bankning og Rystning, og b Filtre, som hovedsagelig renses ved en kraftig Luftbevægelse i modsat Retning. Filtrene tilstøves jo efterhaanden, og man maa ovei1 for saadanne Støv- mængder, som man undertiden har med at gøre, have en automatisk, konti- nuerlig Rensning. Denne har man først søgt tilvejebragt ved Bankning og Rystning, men Rensningen herved lykkedes ikke i den forønskede Grad. De meget smaa Støvdele trænger ind i Tøjet, og de trykkes ind med en til Trykdifferensen svarende Kraft; disse Støvdele fjernes kun ufuldstændigt ved Bankning eller Rystning. Det er derfor en overordentlig heldig Ide, man har haft, at rense Tøjet ved at frembringe en Trykdiöerens i modsat Retning, saaledes at Luften i Renselsesujeblikket strømmer gennem Filterfladen fra den modsatte Side. I flere Filtre er denne Virkning understøttet ved en samtidig Bankning eller Rystning. a . Filtre, som alene renses ved Bankning og Rystning. Det er i Mel- mølleindustrien, at man fra først af er begyndt med Støvfjerning og ikke mindst paa Grund af Eksplosionsfaren. Dette var ogsaa Hensigten med Jaack & Behren’s saakaldte Mahlgangsaspirator, der er fremstillet i Fig. 43. Kværnen var omgivet af en tætsluttende Kappe, hvis Indre gennem a var sat i Forbindelse med en Suger. I Kappens Laag var der ophængt et 1 ilter, hvis Filterdug i Siksak var lagt over og fastgjort til et Stel af Jernstænger. I Sugerøret var anbragt et Spjæld, der lukkedes, naar Filteret fra Tid til anden rensedes ved Slag med en Hammer. Filterets Virkning standses altsaa.