Fjernelse af Støv og usund Luft fra fabriks-, værksteds-, og Arbejdslokaler

37 jo ogsaa blevet en Del mere kompliceret og frembyder rig Anledning til For- stoppelse. Et af Hinkauf Bälle i Ottensen udført Apparat er vist i Fig. 42. I dette har man gennemført den smukke Ide ved Delinger af Luftstrømmen at lade den yderste Del af den, der jo er den støvrigeste, gennemgaa Kreds- løbet flere Gange saaledes, at Centrifugalkraften kommer til at virke kraftigere paa Resten af Luftstrømmen. Herved bliver Støvudskillelsen en Del sikrere. Luften strømmer ind ved a, gennemstrømmer 1 og deler sig ved b i en ydre støvrig Strøm, som gaar ind i 1, og en indre Strøm, som gaar gennem 2 for igen ved c at dele sig i en ydre og indre Strøm; det samme gentager sig ved d, og den støvfri Luft strømmer bort gennem 4. For yderligere at lette Støvudskillelsen er Væggene ar, \ og C1 dobbelte, og den inderste Væg er forsynet med Slidser med fremstaaende Rande; Støvet kan da trænge ind igennem Slidserne og synke ned mellem de dobbelte Vægge. Dette er meget godt, saa længe Apparatet er nyt; men Væggenes Hulheder vil snart forstoppes, og Støvet vil glide ned ad de indre Vægge. Hulhederne er altsaa ingen væsentlig Nytte til, men de fremstaaende Rande har selvfølgelig Betydning som støvstandsende. Ligesaa er der jo Fare for, at Aabningerne ved b, c og d forstoppes. 5. Filtrering gennem Tøj. Dette er den sikreste af alle Støvudskillelsesmetoder. Det gælder her om at have en saa stor filtrerende Overflade som muligt for at faa den mindst mulige Forskel mellem Trykket paa begge Filterets Sider. Hvor stor man i et givet I ilfælde skal tage den filtrerende Flade, foreligger der ikke noget bestemt om, Konstruktørerne har udført deres Filtre efter Skøn, baseret paa Resultater fra tidligere udførte Apparater. Jaack & Behren foreslaar for Steder, hvor Støvkamre baserede paa Formindskelse af Hastighed skal erstattes af et Tøjfilter, følgende Fremgangsmaade for at bestemme Filterfladens Størrelse: Man anbringer i Støvkamret foruden andre Udstrønmingsaabninger een, hvis Areal let kan maales. Alle Udstrømningsaabningerne lukkes, medens Støvet stadig ledes derind; derpaa aabner man lidt efter lidt den omtalte Maaleaabning, indtil Kamrets Overtryk over det Fri er sunket til den ønskede Trykdifferens mellem Filterets Sider, altsaa maaske mellem 1 og 3 mm Vandsøjle. Stør- relsen af den aabnede Del af Maaleaabningen F2 er da lig med dens fri 1’ilterflade, d. v. s. Arealet af Hullerne i Filterdugen. For nu at finde For- holdet mellem den fri Filterflade og hele Filterfladen F, udsætter man et Stykke Tøj af den Art, man vil benytte, helst brugt for at faa en Middel- værdi og af Størrelse flt for en Luftstrøm, hvis Styrke man forandrer, indtil man har den ønskede Trykforskel mellem begge Filterets Sider. Derpaa lader man samme Luftstrøm med uforandret Styrke træde ud gennem en forstillelig