Vejledning Til Brug Ved Øvelserne I Organisk Analyse
Forfatter: J. K. GJALDBÆK
År: 1916
Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (Ivar Jantzen)
Sted: KØBENHAVN
Sider: 59
UDK: 543 8
VEJLEDNING
TIL BRUG VED ØVELSERNE I
ORGANISK ANALYSE
PAA
DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLES
KEMISKE LABORATORIUM
TRYKT SOM MANUSKRIPT
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
6
Forsøg 3. Fosfor og Svovl.
0,5 g Albumin blandes i en Morter med 0,5 g vandf rit
Natriumkarbonat og 3 g Salpeter. Denne Blanding bringes i
smaa Portioner ad Gangen ned i en Porcellænsdigel, der holdes
opvarmet til Glødning. Herved iltes det organiske Stof af Ka-
liumnitratet: Brinten til Vand, Kulstoffet til Kuldioxyd, Svovlet
til Svovlsyre og Fosforet til Fosforsyre. Fosforsyren og Svovl-
syren bindes af det tilsatte Natriumkarbonat og paavises i
Snieltemassen efter Afkøling og Udkogning med 10 cm3 Vand.
Vædsken gøres sur med fortyndet Salpetersyre og deles i 2 Por-
tioner.
a) til Paavisning af Svovlsyre med Baryumnitrat,
b) til Paavisning af Fosforsyre med Ammoniummolybdat.
1
Paavisning af organiske Stoffer.
Paavisning af organiske Stoffer kan i de allerfleste Tilfælde
foretages ved at ophede Stoffet i en Digel; herved indtræder der
Forkulning, og samtidig dannes ofte et Beslag af Tjære paa
Digelens Sider. Ved Ophedningen bortgaar forskellige flygtige
Bestanddele, f. Ex. Vand, Ammoniak (jvfr. fra den uorganiske
Kemi Ammoniakfremstillingen ved tør Destillation af Stenkul)
og Kulsyre; endvidere forskellige brændbare Luftarter, som
Brint, Kulbrinter og Kulilte. Foretages Forkulningen ved høj
Temperatur, vil de brændbare Luftarter antændes, saa Stoffet
brænder med Flamme, og ved fortsat Ophedning under Luftens
Adgang vil ogsaa Tjæren og det udskilte Kulstof forbrænde; dog
kan det undertiden være meget vanskelig at faa Kullene fuld-
stændig bortbrændt; navnlig Kul, der er fremkommet ved Op-
hedning af kvælstofholdige Stoffer, er vanskelige at bortbrænde.
Resten, der bliver tilbage, naar alt organisk Stof er bortbrændt,
kaldes »Asken« og bestaar af uorganiske Bestanddele (den kan
dog i visse Tilfælde ogsaa indeholde Cyanider, jvfr. Pag. 9).
Har det organiske Stof været blandet med uorganiske Salte,
vil Asken sjddnere være identisk med de iblandede Salte. Sul-
fater vil delvis reduceres til Sulfider. Nitrater vil omdannes
enten til Nitriter eller Karbonater, i sidste Tilfælde under Kvæl-