Vejledning Til Brug Ved Øvelserne I Organisk Analyse

Forfatter: J. K. GJALDBÆK

År: 1916

Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (Ivar Jantzen)

Sted: KØBENHAVN

Sider: 59

UDK: 543 8

VEJLEDNING

TIL BRUG VED ØVELSERNE I

ORGANISK ANALYSE

PAA

DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLES

KEMISKE LABORATORIUM

TRYKT SOM MANUSKRIPT

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 68 Forrige Næste
6 Forsøg 3. Fosfor og Svovl. 0,5 g Albumin blandes i en Morter med 0,5 g vandf rit Natriumkarbonat og 3 g Salpeter. Denne Blanding bringes i smaa Portioner ad Gangen ned i en Porcellænsdigel, der holdes opvarmet til Glødning. Herved iltes det organiske Stof af Ka- liumnitratet: Brinten til Vand, Kulstoffet til Kuldioxyd, Svovlet til Svovlsyre og Fosforet til Fosforsyre. Fosforsyren og Svovl- syren bindes af det tilsatte Natriumkarbonat og paavises i Snieltemassen efter Afkøling og Udkogning med 10 cm3 Vand. Vædsken gøres sur med fortyndet Salpetersyre og deles i 2 Por- tioner. a) til Paavisning af Svovlsyre med Baryumnitrat, b) til Paavisning af Fosforsyre med Ammoniummolybdat. 1 Paavisning af organiske Stoffer. Paavisning af organiske Stoffer kan i de allerfleste Tilfælde foretages ved at ophede Stoffet i en Digel; herved indtræder der Forkulning, og samtidig dannes ofte et Beslag af Tjære paa Digelens Sider. Ved Ophedningen bortgaar forskellige flygtige Bestanddele, f. Ex. Vand, Ammoniak (jvfr. fra den uorganiske Kemi Ammoniakfremstillingen ved tør Destillation af Stenkul) og Kulsyre; endvidere forskellige brændbare Luftarter, som Brint, Kulbrinter og Kulilte. Foretages Forkulningen ved høj Temperatur, vil de brændbare Luftarter antændes, saa Stoffet brænder med Flamme, og ved fortsat Ophedning under Luftens Adgang vil ogsaa Tjæren og det udskilte Kulstof forbrænde; dog kan det undertiden være meget vanskelig at faa Kullene fuld- stændig bortbrændt; navnlig Kul, der er fremkommet ved Op- hedning af kvælstofholdige Stoffer, er vanskelige at bortbrænde. Resten, der bliver tilbage, naar alt organisk Stof er bortbrændt, kaldes »Asken« og bestaar af uorganiske Bestanddele (den kan dog i visse Tilfælde ogsaa indeholde Cyanider, jvfr. Pag. 9). Har det organiske Stof været blandet med uorganiske Salte, vil Asken sjddnere være identisk med de iblandede Salte. Sul- fater vil delvis reduceres til Sulfider. Nitrater vil omdannes enten til Nitriter eller Karbonater, i sidste Tilfælde under Kvæl-