Forslag til Kanal- og Kraftanlæg ved Gudenaa
Forfatter: Kr. Thomsen, S.A. Faber
År: 1910
Forlag: J.H. Schultz A/S Universitetsbogtrykkeri
Sted: København
Sider: 72
UDK: 621.209 Fab
DOI: 10.48563/dtu-0000143
Udarbejdet til Kommissionen Angaaende Gudenaa
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
3
A.f Kær og Moser findes betydelige Arealer kun veel Gudenaaeiis
øvre Løb, men ved Aaens Uddybning og Regulering har en stor Del af
disse Arealer mistet meget af deres tidligere sumpede Karakter, og Guclen-
aaens Opland maa derfor nærmest siges at være temmelig fattig paa Sumpe.
Dette Forhold bidrager til at give Gudenaa en forholdsvis stor Vandføring,
da Sumpe har Evne til at tilbageholde Vand, ligesom der ogsaa fra deres
Overflade finder en Fordampning Sted, der langt overgaar Fordampningen
fra en fri Vandflade.
Idet Afstrømningen saaledes er meget afhængig af Oplandets Be-
skaffenhed, kan der ikke uden videre drages Slutninger om et Vandløbs
Vandføring fra Maalinger udførte ved andre Vandløb, og selv indenfor et
og samme Vandløbs Opland kan man ikke, ud fra Maalinger i et bestemt
Punkt alene, af Oplandets Størrelse slutte sig til Vandføringen i andre
Punkter, rent bortset fra Nedbørens forskellige Fordeling indenfor Oplandet
samt de vandførende Lags Beliggenhed og Faldforhold.
Vil man derfor have paalidelige Oplysninger om et Vandløbs
Vandføring i et bestemt Punkt, faas disse kun ved direkte Maalinger i
dette Punkt. Indenfor et mindre Omraade af Vandløbet kan man da nok
proportionere sig til Vandføringen i andre Punkter.
Saadanne direkte Maalinger er for Guclenaaens Vedkommende
foretaget ved Tvilum Bro. Vandstanden er her to Gange daglig aflæst
paa et ved Broen opstillet Vandstandsbræclt, og de til forskellige Vand-
stande svarende Vandføringer er maalte. Man kan da grafisk fremstille
Vandføringens Afhængighed af Vandstanden ved Hjælp af en Kurve,
„Afstrømningskurven“ Fig 3, hvis Ordinater angiver Vandstanden, og hvis
Abscisser angiver Vandføringen. Denne Kurve viser sig imidlertid at være
højst forskellig paa de forskellige Tider af Aaret, hvilket skyldes den rige
Vegetation „Grøden“ i Aaen. Dog er det saaledes, at Kurven er den
samme i det Tidsrum, da Aaen er fri for „Grøden“, nemlig fra Midten
af November til Begyndelsen af Maj, ligesom den ogsaa er konstant i den
Tid, da Grøden er fuldt udviklet, fra Begyndelsen af Juli til Begyndelsen
af September, paa hvilket Tidspunkt Grøden begynder at visne og afblade.
I Tiden mellem de to Perioder indtager Kurven Mellemstillinger, der er
fundne ved at foretage Maalinger til Kurvens Bestemmelse, henholdsvis
omkring Midten af hver af de mellemliggende Maanecler. Vandføringens
Størrelse og Variation fremstilles nu let grafisk; Vandstandens Variation
fremstilles først ved en Kurve direkte efter Vandstandsaflæsningerne (Fig. 4),
idet disse afsættes som Ordinater og Tiderne som Abscisser. Silkeborg Papir-
fabriks Standsning af Turbinerne og Opstemning af Vandet fra Lørdag Aften
til Mandag Morgen viser sig ved lav Vandstand ved Tvilum om Mandagen
og deraf følgende regelmæssigt tilbagevendende Hak i Vandstandskurven.
Ved Hjælp af Afstrømningskurven findes derpaa cle til de enkelte
Vandstande svarende Vandføringer, der afsættes som Ordinater i en Kurve,
hvis Abscisser, ligesom for Vandstandskurven, angiver Tiderne. Paa denne
Kurve vil fremkomme regelmæssigt tilbagevendende Hak svarende til dem
paa Vandstandskurven.
De direkte Maalinger af Vandføringen ved forskellige Vandstande
er foretaget ved Hjælp af Hedeselskabets Vandhastighedsmaaler. Paa
Fodlisten for Bækværket paa Tvilum Bro afsattes der Mærker for hver
Meter, og lodret under disse maaltes Vandets Strømhastighed, idet der
Fig. 3.
Fig. 4.