Forslag til Kanal- og Kraftanlæg ved Gudenaa

Forfatter: Kr. Thomsen, S.A. Faber

År: 1910

Forlag: J.H. Schultz A/S Universitetsbogtrykkeri

Sted: København

Sider: 72

UDK: 621.209 Fab

DOI: 10.48563/dtu-0000143

Udarbejdet til Kommissionen Angaaende Gudenaa

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 116 Forrige Næste
3 A.f Kær og Moser findes betydelige Arealer kun veel Gudenaaeiis øvre Løb, men ved Aaens Uddybning og Regulering har en stor Del af disse Arealer mistet meget af deres tidligere sumpede Karakter, og Guclen- aaens Opland maa derfor nærmest siges at være temmelig fattig paa Sumpe. Dette Forhold bidrager til at give Gudenaa en forholdsvis stor Vandføring, da Sumpe har Evne til at tilbageholde Vand, ligesom der ogsaa fra deres Overflade finder en Fordampning Sted, der langt overgaar Fordampningen fra en fri Vandflade. Idet Afstrømningen saaledes er meget afhængig af Oplandets Be- skaffenhed, kan der ikke uden videre drages Slutninger om et Vandløbs Vandføring fra Maalinger udførte ved andre Vandløb, og selv indenfor et og samme Vandløbs Opland kan man ikke, ud fra Maalinger i et bestemt Punkt alene, af Oplandets Størrelse slutte sig til Vandføringen i andre Punkter, rent bortset fra Nedbørens forskellige Fordeling indenfor Oplandet samt de vandførende Lags Beliggenhed og Faldforhold. Vil man derfor have paalidelige Oplysninger om et Vandløbs Vandføring i et bestemt Punkt, faas disse kun ved direkte Maalinger i dette Punkt. Indenfor et mindre Omraade af Vandløbet kan man da nok proportionere sig til Vandføringen i andre Punkter. Saadanne direkte Maalinger er for Guclenaaens Vedkommende foretaget ved Tvilum Bro. Vandstanden er her to Gange daglig aflæst paa et ved Broen opstillet Vandstandsbræclt, og de til forskellige Vand- stande svarende Vandføringer er maalte. Man kan da grafisk fremstille Vandføringens Afhængighed af Vandstanden ved Hjælp af en Kurve, „Afstrømningskurven“ Fig 3, hvis Ordinater angiver Vandstanden, og hvis Abscisser angiver Vandføringen. Denne Kurve viser sig imidlertid at være højst forskellig paa de forskellige Tider af Aaret, hvilket skyldes den rige Vegetation „Grøden“ i Aaen. Dog er det saaledes, at Kurven er den samme i det Tidsrum, da Aaen er fri for „Grøden“, nemlig fra Midten af November til Begyndelsen af Maj, ligesom den ogsaa er konstant i den Tid, da Grøden er fuldt udviklet, fra Begyndelsen af Juli til Begyndelsen af September, paa hvilket Tidspunkt Grøden begynder at visne og afblade. I Tiden mellem de to Perioder indtager Kurven Mellemstillinger, der er fundne ved at foretage Maalinger til Kurvens Bestemmelse, henholdsvis omkring Midten af hver af de mellemliggende Maanecler. Vandføringens Størrelse og Variation fremstilles nu let grafisk; Vandstandens Variation fremstilles først ved en Kurve direkte efter Vandstandsaflæsningerne (Fig. 4), idet disse afsættes som Ordinater og Tiderne som Abscisser. Silkeborg Papir- fabriks Standsning af Turbinerne og Opstemning af Vandet fra Lørdag Aften til Mandag Morgen viser sig ved lav Vandstand ved Tvilum om Mandagen og deraf følgende regelmæssigt tilbagevendende Hak i Vandstandskurven. Ved Hjælp af Afstrømningskurven findes derpaa cle til de enkelte Vandstande svarende Vandføringer, der afsættes som Ordinater i en Kurve, hvis Abscisser, ligesom for Vandstandskurven, angiver Tiderne. Paa denne Kurve vil fremkomme regelmæssigt tilbagevendende Hak svarende til dem paa Vandstandskurven. De direkte Maalinger af Vandføringen ved forskellige Vandstande er foretaget ved Hjælp af Hedeselskabets Vandhastighedsmaaler. Paa Fodlisten for Bækværket paa Tvilum Bro afsattes der Mærker for hver Meter, og lodret under disse maaltes Vandets Strømhastighed, idet der Fig. 3. Fig. 4.