Forslag til Kanal- og Kraftanlæg ved Gudenaa

Forfatter: Kr. Thomsen, S.A. Faber

År: 1910

Forlag: J.H. Schultz A/S Universitetsbogtrykkeri

Sted: København

Sider: 72

UDK: 621.209 Fab

DOI: 10.48563/dtu-0000143

Udarbejdet til Kommissionen Angaaende Gudenaa

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 116 Forrige Næste
9 linien gennem Bøgedalen er dermed bortfalden. Men skal Kanalen føres langs Gudenaa forbi Kongens Bro, vil den blive meget lang og fordre store Vedligeholdelsesudgifter og tillige foranledige stort Vandtab, saafremt der ikke træffes ekstraordinære Forholdsregler. Fra Lodsejere langs Ka- nalens øverste Del kan der ogsaa ventes betydelig Modstand mod Kanal- anlæget, der menes at gribe forstyrrende ind i de eksisterende Vandings- anlæg fra Allingaa, og endelig vil Anlæget af en Opstemning i Gudenaa ved Kanalindløbet forhindre en mulig Vandstandssænkning i de lave Are- aler omkring Sminge Sø og Gjern Aas nederste Del. Af de ovenanførte mange Grunde er Kanalprojektet nu ændret derhen, at Kanalen først foreslaas optaget fra Gudenaa nedenfor Kon- gens Bro og G-jelsaas og Borre-Aas Udløb. For at reducere Kanalens Længde og dermed formindske Jordarbejdet det mest mulige, er Kanalen projekteret optaget ca. 2 600 m ovenfor Ans Bro, idet der her foreslaas opført en Overfaldsdæmning, der tilvejebringer en Opstemning af Gruden- aaens Vandspejl paa 3,5 m over den nuværende almindelige Sommervand- stand. Denne Opstemning vil mærkes til lidt ovenfor Kongens Bro, og et Areal paa ialt 62 ha. vil derved blive sat under Vand, men der spares Anlæget af et 3 600 m langt og meget vanskeligt Kanalstykke, vanskeligt særlig af den Grund, at en Kanal nødvendigvis paa denne Strækning maatte graves temmelig tæt op ad Gudenaaen. Da Vandspejlet ved den her omtalte Kanals Indløb ligger ca. 4,0 m lavere end Vandspejlet ved det foran nævnte Kanalanlægs Indløb tæt nedenfor Tvilum. maa der ved Tange mistes omtrent den tilsvarende Højde i Fald; men dette Tab, som Vandkraftens Størrelse derved lider, reduceres meget betydeligt ved den forøgede Vandmængde, som Kanalen her kan beregnes for. Foruden at Gudenaaens Vandmasser er forøget ved Allingaas, Gjelsaas og Borre-Aas Tilløb, optages, som det nedenfor nærmere vil blive omtalt, ogsaa Tangeaa af Kanalen. Forholdet bliver da det, at Kraftstationens Ydeevne kun formindskes forholdsvis lidt, idet Vandmasserne kan regnes forøgede i samme Forhold, som Oplandet er vokset, nemlig fra 1304,0 km2 til 1700.1 km2, medens Faldet reduceres fra ca. 12 m til ca. 8 m, saa det samlede Resultat bliver en Reduktion i Kraft til ca. 87 pCt. Naar Vandet ved Overfaldet er opstemmet til Floclemaal Kote 13,8, bliver et Areal paa ialt 62 ha. sat under Vand (se Fig. 1). Jord- bunden er imidlertid paa begge Sider af Gudenaa her af en temmelig tarvelig Beskaffenhed, saa de Erstatninger, der skal betales Lodsejerne, antagelig, som det er forudsat i Overslaget, bliver forholdsvis ubetydelige. Af Beboelser ødelægges ved Opstemningen kun Boelssteder, der mod Er- statning maa flyttes udenfor Vandomraadet. Paa Gudenaaens østre Bred vil 11 ha. af Borre Skov under Frijsenborg gaa under Vand, men Plant- ningen er kun lidet værdifuld. Fra Overfaldet føres Kanalen gennem en Lukkesluse (se Plan I, Situationsplan 2) syd og vest for Gudenaaen forbi Ans ned imod Tange. Kanallinien følger i Hovedtrækkene 40 Fods Kurven paa Generalstabens Kort, idet Bundlinien gives et Fald 1:10 000; den skærer i en Afstand af 260 m fra Gudenaaen Landevejen fra Ans til Bjerringbro; den nær- mere Beliggenhed i Terrainet ses paa Plan I, paa hvilken ogsaa er op- tegnet et Længdeprofil af Kanalen. Kanalens Længde til Udløbet i Tan- 2