Forslag til Kanal- og Kraftanlæg ved Gudenaa

Forfatter: Kr. Thomsen, S.A. Faber

År: 1910

Forlag: J.H. Schultz A/S Universitetsbogtrykkeri

Sted: København

Sider: 72

UDK: 621.209 Fab

DOI: 10.48563/dtu-0000143

Udarbejdet til Kommissionen Angaaende Gudenaa

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 116 Forrige Næste
 12 ■ Tiden. Det Vandtab, der til at begynde med lides, er i saa Fald, idet Middelbredden af Kanalens Vandspejl er 22,8 m: 22,8 • 0,05 • 8200 24 • 60 • 60 “ °’11 m7sec- Vandtabet ved Fordampning vil højst kunne udgøre 0,5 cm i Døgnet, altsaa kun 1/11) af Gennemsivningen. Fig. 6 og 7. Kanalens Vandføring vil afhænge dels af Vandspejlsdifferensen mellem Bassin I og II og dels af Vandspejlshøjden i Bassin I, der be- tinger Vanddybden i Kanalen. Kanalens Vandføring fremgaar af Fig. 7 a, der viser Vandføringen ved forskellige Van cistandsdifferenser mellem de to Bassiner svarende til en Vandspejlshøjde af 13,5 i Bassin I. Fig. 7 b viser de tilsvarende Maksim alhastigheder i Kanalen. Ved Hjælp af Kurven Fig. 7 cl reduceres Vandføringen i Forhold til Vandspejlshøjden i Bassin I. Vandføringskurven Fig. 7 a er fundet, idet Kanalens. Længdeprofil er be- regnet for Vandspejlshøjden 13,5 i Bassin I og for forskellige ^Vand- føringer; Længdeprofilerne for Vandspejlet i Kanalen under disse Vand- føringer ses paa Fig 6. Broer over For at skaffe Lodsejere, der har Lodder mellem Kanalen og det Kanalen, gamle Aaleje, Adgang til disse, føres paa passende Steder Broer over Pl. VII. Kanalen (se Pl. VII). Broernes Beliggenhed ses paa Pl. I; de er som Regel lagt i Skellet mellem to Ejendomme, saa mindst to Lodsejere benytter samme Bro. Kanalen skærer kun een Landevej, nemlig Ans—Bjemngbro-Vejen. Broen for denne. Landevej samt Broerne for Markvejene tænkes udført af Jernbeton, idet disse Broer i Konstruktion og Dimensioner bliver næsten ens, saa Forskalningen kan føres fra den ene Bro til den anden, og Arbejdet i det hele taget kan udføres under de gunstigste Forhold for Jernbetonkonstruktioner. Broerne bygges som Bjælkebroer i tre ligestore Spænd, saaledes at den samlede Spændvidde bliver 23 m. Afstanden mellem Rækværkerne er for Landevejsbroen 6 m og for Markvejsbroen 3,75 m. Dragernes Underkant lægges for Midterpartiets Vedkommende i Kote 16,0, saa den fri Genn emsej lingsaabning ved Højvande (Kote 13,5) bliver 2,5 m høj. Endefagene med tilhørende Ramper gives for Landevejsbroens Vedkom- mende en Stigning af 1:20, for Markvejsbroerne en Stigning af 1:12. Mellemunderstøtningerne for Broerne bestaar af Jernbetonsøjler med Vandlister og Skraastivere af Jernbeton. Endeunderstøtningerne bestaar ligeledes af Jernbetonsøjler, forbundne med Jernbetonplader til Begræns- ning af Fylden. „Brodækket44, der bærer Vejbefæstelsen, bestaar ogsaa af J ernbetonplader. Underløb un- Langs Foden for Kanalens Landdæmning føres en Grøft, i hvis der Kanalen. Dybdepunkter der anbringes Underløb til Afledning af Overfladevandet. Underløbenes Diameter er beregnet efter Formlen d = 2,5 j/rT? der giver Diameteren i Duodecimaltommer, naar n betyder Underløbets Opland i Tønder Land. Faldet er 1:50. Underløbene udføres som Rørledninger af Monierrør (se Pl. VII). De lægges paa et 21 cm tykt gennemgaaende Beton- fundament, og Samlingerne tættes omhyggeligt med Vulster af Cement- mørtel. Indløbet forsynes med Rist og Afdæmningsfals samt en Grube til Aflejring af muligt medfølgende Snavs. Disse Gruber maa ofte renses, da et Underløb meget nødigt maa tilstoppes. Udløbet afsluttes med en almindelig Frontmur. Omkring hele Rørledningen stampes omhyggeligt