Forslag til Kanal- og Kraftanlæg ved Gudenaa

5 m Bredde. Dæmningskrone og Brobane ligger i Kote 15,0. Broens Bilag g- Konstruktion fremgaar af Bilag g. og Pl. X. Beskyttelse Hvor Jernbanens Dæmninger beskylles af det opstemmede Vand, af Jernbanen.]ægges Stenglacis til Beskyttelse af Skraaningerne. Det hertil nødvendige Stenglacis vil andrage ca. 2 700 m2. Uddybning af Dels for at forbedre Afløbsforholdene nedenfor Kraftstationen og Gudenaaen f]els for a£ vinde Fald ved Vandspejlets Sænkning foretages en Uddybning nedenfor a£ øuc]enaa fra Kraftstationen ned til Bjerringbro. Uddybningen udføres IC i* <1 f i s t et “ . tionen mec^ m Bundbredd6 °g Skraaningsanlæg 1,5:1. Bundlinien lægges med et Fald af 1 : 5 000 (se Længdeprofil paa Pl. I.), saaledes at Koten paa Bunden ved Kraftstationen bliver 2,7. Den Vandmængde, en saadan Ka- nal fører, fremstilles grafisk paa Fig. 7 c., der benyttes ved Beregning af Faldet. Den Jordmasse, der lier bliver at afgrave, andrager 60 000 m3. III. Kaiialanlægets Ydeevne. I det følgende skal nærmere gøres Rede for de Faktorer, der be- tinger Kaiialanlægets Ydeevne, nemlig de til Disposition værende Vand- mængder samt Kanalens Vandføringsevne. Resultatet af de foretagne Vandmaalinger og Beregninger over Vandføringen i de sidste 32 Aar foreligger i den paa Fig. 5 viste Kurve, paa hvilken der for hver Maaned dels er indtegnet Vandføringen i Kubikmeter pr. Sekund ved Indløbet til den projekterede Kanal uden Hensyn til den eventuelle Regulering, og dels med røde Linier er angivet, hvorledes denne Vandføring kan reguleres ve,cl Hjælp af Opstemningen i Silkeborg Langsø, idet Vandføringen i cle vandfattige Maaneder forøges noget ved Hjælp af tidligere op- sparet Vand. De røde Linier angiver altsaa den regulerede Vandføring, hvormed der kan regnes. Som det var at forudse, varierer den betydeligt fra Aar til Aar og fra Maaned til Maaned, og denne Variation skal nu i det følgende underkastes en nærmere Undersøgelse, da den er af grundlæg- gende Betydning for Spørgsmaalet om Vandkraftens Udnyttelse. Minimal- Paa Fig. 8 er optegnet to forskellige Kurver over Minimalvand- vandføring, føringen, af hvilke den ene gælder for cle sidste 32 A ar, medens den *8# anden kun omfatter cle sidste 9 Aar. For hver Maaned er samtidig an- givet, i hvilket Aar den laveste Vandføring er indtruffet. Grunden til, at der er optaget en særlig Kurve for cle sidste 9 Aar, er den, at Afstrømningsforholdene som Følge af forskellige Vand- løbsreguleringer i Oplandet ved Aarhundredets Begyndelse uden Tvivl har antaget en noget mere stabil Karakter end tidligere, og at man altsaa har Lov til at gaa ud fra, at Forholdene ogsaa i Fremtiden vil forblive omtrent som i den sidste halve Snes Aar. Dette gælder særlig for Sommermaane- derne, i hvilke Fordampningen er stærkest; af Kurverne ses det da ogsaa, at Aarene 1887 og 1889 har været særlig vandfattige i Maj, Juni, Juli og August, i hvilke Vandføringen er sunket ned til 9,0 m3/sec., medens den