Forslag til Kanal- og Kraftanlæg ved Gudenaa
Forfatter: Kr. Thomsen, S.A. Faber
År: 1910
Forlag: J.H. Schultz A/S Universitetsbogtrykkeri
Sted: København
Sider: 72
UDK: 621.209 Fab
DOI: 10.48563/dtu-0000143
Udarbejdet til Kommissionen Angaaende Gudenaa
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
47
For de Forbrugere, som forpligter sig til ikke at aftage Kraft
paa følgende Tider:
1 Oktober og Februar Maaned fra Kl. 6—11 Em.
2 November og Januar — - - 5—11 —
3 December Maaned fra Kl. 4—11 Em.
4 de øvrige Maaneder fra 1f.1 Time efter Solnedgang til 11 Em.
gives der paa ovenstaaende Priser 20 pCt. Rabat.
For de Forbrugere, som forpligter sig til i Tilfælde af Vand-
mangel paa Centralen midlertidig at standse Kraftaftagningen, naar der
derom fremsættes Forlangende fra Centralen med mindst 4 Dages Varsel,
gives der paa de ovenstaaende Priser 40 pCt. Rabat.
For at komme til Klarhed over, hvorledes de til en saadan Ta-
rif svarende Udgifter for Fabrikkerne stiller sig i Forhold til deres Ud-
gifter ved eget Kraftanlæg, er det nødvendigt at foretage en noget mere
kompliceret Beregning end i de tidligere omhandlede Tilfælde, hvor Sam-
menligningen stod mellem at producere Elektricitet paa den ene eller
paa den anden Maade. Her staar Sammenligningen mellem at udvikle
den nødvendige mekaniske Drivkraft ved Hjælp af Maskiner uden Anven-
delse af Elektricitet eller ved Hjælp af Motorer drevne ved Strøm fra
Gudenaa-Centralen.
Sammenligningen er gennemført for saadanne Tilfælde, hvor Kon-
kurrencen er vanskeligst, nemlig hvor Kraftaftagningen er saa regelmæs-
sig, at det i Tilfælde af ren mekanisk Drift kan betale sig at benytte
Dieselmotorer. I Bilag r er der nu først opstillet en Beregning over Bilag r.
Udgifterne til Drivkraft for Fabrikker af 4 forskellige Størrelser med
Dieselmotorer, varierende fra 34 E. HK. til 280 E. HK., idet Beregnin-
gen for hvert af disse Anlæg atter er gennemført under Forudsætning af
forskellige Udnyttelsesgrader. Et Maal for Udnyttelsesgraden faar man,
naar man dividerer den samlede i Aarets Løb præsterede Energimængde,
maalt i Hestekrafttimer eller Kilowatttimer, med Aarets Maksimalbelast-
ning, maalt henholdsvis i Hestekræfter eller Kilowatt. Det derved
fremkomne Tal kaldes „Benyttelsestiden paa Maksimalbelastningen“ og an-
giver altsaa, hvor mange Timer Maskinerne maatte gaa for at producere
den i Aarets Løb præsterede Energimængde, naar man tænkte sig, at de
stadig var belastede op til Aarets Maksimalbelastning.
Beregningerne er samlede i to Grupper, af hvilke der kfor den
første er forudsat en aarlig Driftstid af 3 000 Timer, medens Benyttelses-
tiden paa Maksimalbelastningen varierer fra 500 til 2 250 Timer, hvor-
imod der for den anden Gruppe er forudsat en aarlig Driftstid af 6 000
Timer, medens Benyttelsestiden paa Maksimalbelastningen er varieret fra
2 250 til 4 000 Timer.
De paa denne Maade udregnede aarlige Udgifter gælder for den
mekaniske Drivkraft, der afgives fra Hovedtransmissionsakslerne gennem
Remme til de enkelte Arbejdsmaskiner eller Grupper af saadanne. For
at kunne benytte Resultaterne til Sammenligning med eventuel elektrisk
Drift er i hvert enkelt Tilfælde denne mekaniske Drivkraft omregnet i
sit direkte Ækvivalent i elektrisk Energi og Udgifterne udregnede pr.
KW.T. af saadan Energi. Resultaterne er opført i Kurveform paa Fig.
18 og 19 , af hvilke den første viser, hvorledes Udgifterne til Drivkraft Fig. 18 og 19.
for hvert enkelt af de 4 forskellige Anlæg varierer, eftersom disse udnyttes