Forslag til Kanal- og Kraftanlæg ved Gudenaa

2 Sminge Sø, som ligger i Kote 17,80. Nedenfor Sminge Sø vokser Faldet atter for at blive størst mellem Kongens Bro og Tange, livorpaa det igen aftager mod Bjerringbro, livor Vandspejlskoten er 3,90. Gudenaaens Den Vandmængde, Guclenaaen fører, afhænger af Afstrømningen Vandføring. fra Jens Opland, og denne Afstrømning er atter afhængig, foruden af Ned- børen og Temperaturen, af dette Oplands Størrelse og Beskaffenhed. I ganske nøje Overensstemmelse med Guclenaadalens geologiske Oprindelse maa Gudenaaens Opland, dets Begrænsning og Størrelse være. Oplandets Grænse mod Vest dannes saalecles af den Israndslinie, hvorved Hedesletterne dannedes, før Isranden trak sig tilbage, og Gudenaadalen Fig 2. og Skalsaadalen fremstod. Paa Fig. 2 er denne Israndslinie indlagt efter Professor Ussing tillige med Oplandslinien efter Generalstaben. Mod Øst er Oplandet paa samme Maade begrænset af den Israndslinie, cler fandtes ved Gudenaadalens Dannelse. Denne er indlagt paa Skitsen efter Dr. phil. Harder tillige med Oplandslinien efter Generalstaben. De Afvigelser, cler findes mellem Israndslinierne og Oplandslinierne, skyldes Tilfældig- heder i Moræneaflejringerne. Oplandets Størrelse er maalt i forskellige Punkter: Opland for Gudenaaens øvre Løb............................ 573.0 km2 — - Skanderborgegnens Søsystem................... , 309,1 — Samlet Opland ved Silkeborg . .......................... 1015,8 — Opland ved Tvilum....................................... 1288,5 __ Allingaas Opland. ........................................ 139,o — Opland ved den projekterede Kanals Optagelse........ 1552,4 _ Tange Aas Opland....................................... 107,5 __ Opland ved Tange Aas Udløb................................ 1700,i __ Gudenaaens hele Opland: 50,5 Mil — ................... 2864,9 ____ Oplandets Beskaffenhed inaa karakteriseres som bakket og sandet hvoraf følger, at Afstrømningen vil foregaa hurtig, naar Jorden er mættet med Fugtighed, medens den paa den anden Side hurtig kan optage meget Vand efter Tørke. Ligeledes vil Fordampningen blive forholdsvis stor paa Grund af Terrainets Folder, der forøger Arealet. Silkeborg- og Skanderborgegnen danner en Undtagelse fra det øvrige Opland paa Grund af de mange Søer og Skove. Disse bidrager ogsaa til at forøge For- dampningen, idet Fordampningen fra fri Vandflade angives til 720 mm om Aaret i Gennemsnit, medens Middelnedbøren kun er 614 mm. Fra Skove angives Fordampningen at være 70— 75 pCt, af den fra fri Vand- overflade. Dette Opland vil altsaa give et meget mindre Bidrag til Vand- føringen end det øvrige Opland, da alene selve Søernes Overflade udgør over 10 pCt. af det Opland, hvori de ligger. Man liar saaledes: Skanderborg Sø, Svanesø og Lillesø ........................... 9 9 km 2 Mossø.......................................................... 16 7 __ Gudensø og Rymøllesø......................................... ]g __ Silkeborgegnens Søsystem ovenfor Silkeborg................... 14,4 — Silkeborg Langsø og Ørnsø................................. 3?o Ialt... 45,8 km2 Hertil kommer dog endnu en Del Smaasøer. Størrelsen af det Opland, hvori alle disse Søer ligger, er 442,8 km2.