Forslag til Kanal- og Kraftanlæg ved Gudenaa

58 Rentabilitetsberegning. Driftsudgifter: Kr. Kr. Lønninger __________._______._______ _______♦ ♦_____ 20 000 Smøre- og Pudsematerialier etc. _________ 5 000 Vedligeholdelse: 1 pCt. af 2 020 000 _________________ 20 200 Administration og diverse _______________ 4 800 ----------50 000 Afskrivninger: 1 pCt. af 1 140 000 Kr______________________________ 11400 3 pCt. af 490 000 Kr__________________.____________ 14 700 4 pCt. af 390 000 Kr__________________’____________ 7 800 ---------- 33 900 Forrentning af Anlægskapitalen: 6 pCt. af 2 020 000 Kr_______________________________________ 121 200 205 100 Ved et Forbrug af 6 000 000 KW.T.: Pris pr. KW.T. ca. ‘Af 0. __ . __ _ 9 000 000 — : — - - - 2% — IX. Vanding, Sejlads og Fiskeri. Det har i lange Tider været sagt af Lodsejere og andre interesserede i Guclenaaens Nærhed, at det var Synd og Skam, at dens rige Vandmasser løb ubenyttet bort. Denne Opfattelse gav sig i 1893 Udslag i et Andra- gende fra 290 Lodsejere til Hedeselskabet om at undersøge Muligheden for Anlæg af Vandingskanaler. Paa Grund af Ingeniør Brøndsteds Død blev der kun foretaget meget lidt i Sagen, indtil Hedeselskabet i 1904, foranlediget af en Artikel i Silkeborg Avis, genoptog den; Resultatet af den derefter stedfundne Undersøgelse er fremsat i Hedeselskabets Tidsskrift for Januar 1905. Det blev lier paavist, at større Kanalanlæg fra Gudenaa, baseret alene paa Vanding, umulig kunde svare sig. Udkastet af 1905 lagde derfor Hovedvægten paa at fremme Sejladsforholdene paa Gudenaa; Vandingen af Arealerne langs med Vandløbet samt Etableringen af et Kraftanlæg veel Tange blev kun Hjælpefaktorer i et Sejlads-Projekt. Efter den Modtagelse som det fremsatte Forslag fik, kan det imid- lertid med Sikkerhed fastslaas, at et Kanalprojekt heller ikke lader sig gen- nemføre paa den angivne Basis, idet det maa betragtes som givet, at Sej- ladsen ikke engang kan bære Udgifterne til de Sluseanlæg, som maa opføres for dens Skyld alene, endsige bidrage til Udgifterne ved selve Kanalanlæget. Derimod har en nærmere Udarbejdelse af det i Udkastet fremsatte Forslag til Etablering af et Kraftanlæg vist, at der her er en Mulighed for en økonomisk Udnyttelse af Guclenaaens Vandmasser. Som nærmere udviklet i Afsnit II har det imidlertid vist sig formaalstjenligt at ændre Kanalan- læget baade med Hensyn til Beliggenhed og Størrelse. Derved er den