Børneantal og Børnedødelighed i københavnske Ægteskaber
Efter Folketællingsmaterialet 1901

6 TABEL c Gennemsnitligt Børneantal pr. Ægteskab Virkeligt Tal I Beregnet Tal II Gruppe I 2.34 2.34 II 3.88 3.34 — III 2.75 2.44 — IV 3.10 2.83 — V 2.45 2.72 — VI 2.94 3.16 — VII 3.48 3.61 Naar man sammenligner de to lodrette Talkolonner, vil man se, at der med Hensyn til Rækkefølgen efter Børnetallets Størrelse er sket nogle Forskydninger. Saaledes er det i Kolonne I Haand- værksmestrene, i Kolonne II Arbejderne der har det største Børnetal. En lignende Omflytning har fundet Sted mellem Detailhandlere og Fast ansatte i underordnede Poster. I begge Tilfælde er Aarsagen den samme, at Ægteskaberne for Mestrene og Detailhandlerne har haft længere Varighed end mellem Arbejderne og de Fast ansatte, og dette har for alle Ægteskaber tilsammentagne fremkaldt større gennemsnitlige Børnetal for de førstnævnte, til Trods for at Arbejderne og de Fast ansatte i underordnede Stillinger i alle de enkelte Ægte- skabsgrupper i Tabel b havde det største Børnetal. Ordner man i Tabel c Kolonne II Erhvervsklasserne efter det gennemsnitlige Børnetal, viser der sig, begyndende fra oven, følgende Rækkefølge: Arbejderstanden, Haandværksmestrene, Fast ansatte i underordnede Poster, Detailhandlere, Kontor- og Butikspersonale, Grossererstanden og de immaterielle Erhverv. Arbejderstanden staar baade med Hensyn til det summariske Gennemsnitstal i Tabel c Kolonne II, som indenfor de enkelte Ægte- skabsgrupper i Tabel b med det største, de immaterielle Erhverv (fraset en enkelt Undtagelse i Tabel b) med det laveste Børnetal. Hermed kan sammenholdes, hvad Professor Fahlbeck i »Sveriges Adel« beretter om det lave Børnetal hos Lærerne ved Universi-