Børneantal og Børnedødelighed i københavnske Ægteskaber
Efter Folketællingsmaterialet 1901

Forfatter: Cordt Trap

År: 1905

Forlag: J. Cohens Bogtrykkerier

Sted: København

Sider: 63

UDK: 312(489) Tra

DOI: 10.48563/dtu-0000213

Efter Folketællingsmaterialet 1901

UDGIVET VED KØBENHAVNS KOMMUNALBESTYRELSES

FORANSTALTNING

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 76 Forrige Næste
 7 tetet og Almueskolerne *). Hvor Indtægterne er relativ knappe i Forhold til den sociale Position, som skal opretholdes, dér er Børneavlen lille. Mellem de to Ydergrupper med det mindste og det største Børnetal falder de andre Erhvervsklasser, dog at Grossererstanden og Kontoristgruppen staar nærmere ved de immaterielle Erhverv, medens Haandværksmestrene og Fast an- satte i underordnede Poster nærmer sig stærkere til Arbejderne. I det hele og store har de højere sociale Lag lavere Børnetal end Underklasserne, hvormed kan sammenstilles den Oplysning, Falbeck giver i »Sveriges Adel« **) at Børnetallet er relativt højt mellem den Del af Adelen, der er sunket ned til en lavere social Stilling, ligesom Jødernes Ægteskaber har stor Frugtbar- hed i de Lande, hvor Jøderne hovedsagenlig hører til Under- klasserne, men derimod et ringe Børnetal i de Stater, hvor de for Størstedelen har kæmpet sig frem til Stillinger indenfor de højere sociale Lag ***). De Fast ansatte har i alle Ægteskabs- grupperne i Tabel b lavere Børnetal end Arbejderstanden. Vi har hidtil behandlet Arbejderstanden som Helhed; men indenfor denne er der, som omtalt, i Tabel I udsondret for- skellige Grupper, omfattende dels Svende, dels Arbejdsmænd, dels begge i Forening. Vælger man mellem disse Grupper to, hvoraf den ene aldeles overvejende repræsenterer faglærte, den anden ikke-faglærte Arbejdere, nemlig Snedkere og Jordarbejdere, faar man følgende gennemsnitlige Børnetal for Ægteskaber med lige Varighed. Ægteskaber med Varighed Under 5 Aar 5—9 Aar 10—14 Aar 15—19 Aar 20—24 Aar 25 Aar og derover Snedkere .... 1.13 2.65 3.69 4.90 5.61 5.40 Jordarbejdere 1.24 3.12 4.18 5.42 5.79 6.29 Helt igennem har de ikke-faglærte Arbejdere det største Børnetal. Dette stemmer godt med Læge Bille-Tops Under- søgelser ****) og med de Resultater, vi senere kommer til med * ) Se »Sveriges Adel« II Del p. 182. Det gennemsnitlige Børnetal var for Lærergruppen som Helhed 2.43. Det ret høje gennemsnitlige Børnetal i Rnbin og Westergaards Gruppe I fremkommer sikkert som et Gennemsnit af stærkt afvigende Tal. Se Forskellen i Fødsels- hyppigheden mellem vore Grupper 1, II og III. * *) Se ovennævnte Værk II Del p. 171 og 172. * **) Se Rupin: Die Juden der Gegenwart. 3. Kapitel p. 45 ff. * ***) Nogle Bidrag til den sociale Arbejderstatistik. Af Læge Bille-Top, p. 32.