Børneantal og Børnedødelighed i københavnske Ægteskaber
Efter Folketællingsmaterialet 1901
Forfatter: Cordt Trap
År: 1905
Forlag: J. Cohens Bogtrykkerier
Sted: København
Sider: 63
UDK: 312(489) Tra
DOI: 10.48563/dtu-0000213
Efter Folketællingsmaterialet 1901
UDGIVET VED KØBENHAVNS KOMMUNALBESTYRELSES
FORANSTALTNING
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
11
skaberne, indgaaede af Hustruer i en ældre Alder, forholdsvis
talrige saavel i Arbejderstanden som mellem Fast ansatte i
underordnede Poster.
Vi har nu set, at saavel Mandens som Hustruens Vielses-
alder er medbestemmende for Fødselshyppigheden, og man maa
derfor paa Forhaand gaa ud fra, at de mellem Erhvervsklas-
serne bestaaende Uligheder med Hensyn til Vielsesalderen ogsaa
har deres Andel i den forskellige Fødselshyppighed. Man kunde
nu med en vis Ret opkaste det Spørgsmaal, om der var Grund
til, ved en Undersøgelse som denne, der jo netop har til Formaal
at klarlægge Forskellen i Fødselshyppigheden mellem Erhvervs-
klasserne indbyrdes set fra et socialt Synspunkt, at tage Hensyn
til Ægtefællernes forskellige Vielsesalder som et Børneavlen paa-
virkende Moment, da Vielsesalderen jo netop udgør en af de
sociale Ejendommeligheder for de forskellige Samfundslag. Men
naar Undersøgelsen rettes paa en Sammenligning mellem Børne-
avlens Størrelse indenfor de enkelte Erhvervsklasser, naar disse
med Hensyn til de Momenter, der bestemmer Ægteskabernes
Frugtbarhed, saa vidt muligt er ligestillede, vil det være rigtigt at
udskille den Indflydelse, som henholdsvis Mandens og Hustruens
Vielsesalder i Forbindelse med Ægteskabernes Varighed øver
paa Fødselshyppigheden indenfor de enkelte Erhvervsklasser.
Med dette Formaal har man konstrueret to Talrækker, der ved
Angivelse af summariske Børnetal for de enkelte Erhvervs-
klasser skulde tillade en Sammenligning mellem Fødselshyppig-
heden indenfor disse, naar de Forskelligheder, der ligger i de
angivne Momenter, er udskilte.
I den første Talrække (Kolonne III efterfølgende Tabel f) har
man overført den ved MandensVielsesalder og Ægteskabernes Varig-
hed bestemte Fordeling af Ægteskaberne indenfor de immaterielle
Erhverv paa alle de andre Erhvervsklasser og indenfor hver af
de derved fremkomne Ægteskabsgrupper beregnet et Børnetal
efter det virkelige Gennemsnit, hvorefter man atter har beregnet
et summarisk gennemsnitligt Børnetal pr. Ægteskab for hele
den paagældende Erhvervsklasse. I den anden Talrække
(Kolonne IV Tabel f) er man gaaet frem efter et lignende Princip,