Børneantal og Børnedødelighed i københavnske Ægteskaber
Efter Folketællingsmaterialet 1901

Forfatter: Cordt Trap

År: 1905

Forlag: J. Cohens Bogtrykkerier

Sted: København

Sider: 63

UDK: 312(489) Tra

DOI: 10.48563/dtu-0000213

Efter Folketællingsmaterialet 1901

UDGIVET VED KØBENHAVNS KOMMUNALBESTYRELSES

FORANSTALTNING

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 76 Forrige Næste
11 skaberne, indgaaede af Hustruer i en ældre Alder, forholdsvis talrige saavel i Arbejderstanden som mellem Fast ansatte i underordnede Poster. Vi har nu set, at saavel Mandens som Hustruens Vielses- alder er medbestemmende for Fødselshyppigheden, og man maa derfor paa Forhaand gaa ud fra, at de mellem Erhvervsklas- serne bestaaende Uligheder med Hensyn til Vielsesalderen ogsaa har deres Andel i den forskellige Fødselshyppighed. Man kunde nu med en vis Ret opkaste det Spørgsmaal, om der var Grund til, ved en Undersøgelse som denne, der jo netop har til Formaal at klarlægge Forskellen i Fødselshyppigheden mellem Erhvervs- klasserne indbyrdes set fra et socialt Synspunkt, at tage Hensyn til Ægtefællernes forskellige Vielsesalder som et Børneavlen paa- virkende Moment, da Vielsesalderen jo netop udgør en af de sociale Ejendommeligheder for de forskellige Samfundslag. Men naar Undersøgelsen rettes paa en Sammenligning mellem Børne- avlens Størrelse indenfor de enkelte Erhvervsklasser, naar disse med Hensyn til de Momenter, der bestemmer Ægteskabernes Frugtbarhed, saa vidt muligt er ligestillede, vil det være rigtigt at udskille den Indflydelse, som henholdsvis Mandens og Hustruens Vielsesalder i Forbindelse med Ægteskabernes Varighed øver paa Fødselshyppigheden indenfor de enkelte Erhvervsklasser. Med dette Formaal har man konstrueret to Talrækker, der ved Angivelse af summariske Børnetal for de enkelte Erhvervs- klasser skulde tillade en Sammenligning mellem Fødselshyppig- heden indenfor disse, naar de Forskelligheder, der ligger i de angivne Momenter, er udskilte. I den første Talrække (Kolonne III efterfølgende Tabel f) har man overført den ved MandensVielsesalder og Ægteskabernes Varig- hed bestemte Fordeling af Ægteskaberne indenfor de immaterielle Erhverv paa alle de andre Erhvervsklasser og indenfor hver af de derved fremkomne Ægteskabsgrupper beregnet et Børnetal efter det virkelige Gennemsnit, hvorefter man atter har beregnet et summarisk gennemsnitligt Børnetal pr. Ægteskab for hele den paagældende Erhvervsklasse. I den anden Talrække (Kolonne IV Tabel f) er man gaaet frem efter et lignende Princip,