Børneantal og Børnedødelighed i københavnske Ægteskaber
Efter Folketællingsmaterialet 1901

Snr ’ j? ' 12 kun at det her er den ved Hustruens Vielsesalder i Forbindelse med Ægteskabernes Varighed bestemte Fordeling af Ægteska- berne indenfor de immaterielle Erhverv, der lægges til Norm ogsaa for de andre Erhvervsklasser. Resultatet af de foretagne Beregninger angives i nedenstaaende Tabel. TABEL f Samtlige Ægteskaber i Gennemsnitligt Antal Børn pr. Ægtepar Efter de virkelige Tal I Hvis Ægteskaberne i alle Grupper fordelte Sl£ efter Ægteskabets Varighed II som i Gruppe efter Ægteskabets Varighed og Mandens Vielsesalder III 1 efter Ægteskabets Varighed og Hustruens Vielsesalder IV Gruppe I 2.34 2.34 2.34 2.34 — II 3.88 3.34 3.11 3.35 — III 2.75 2.44 2.43 2.38 — IV 3.10 2.83 2.73 2.94 — V 2.45 2.72 2.55 2.68 — VI 2.94 3.16 2.92 3.24 — VII 3.48 3.61 3.32 3.68 Sammenligner man da først Kolonne II (hvor man har elimineret Ægteskabernes Varighed) med Kolonne III, ses det, at de gennemsnitlige Børnetal i sidstnævnte helt igennem er lavere end i Kolonne II. Dette forklares derved, at Ægteskaberne stiftes senere af Mændene i de immaterielle Erhverv end indenfor de andre Erhvervsklasser (se Tabel e I), og hvis Ægteskabernes For- deling efter Mandens Vielsesalder indenfor den første Gruppe overførtes paa de andre Erhvervsklasser, vilde Børnetallet i disse blive lavere. Stærkest er Forskydningerne mellem Kolonnerne II og III for de Erhvervsklassers Vedkommende, hvor For- skellen fra de immaterielle Erhverv i Henseende til Mandens Vielsesalder er størst, saaledes for Fast ansatte i underordnede Poster og Arbejderstanden, hvis Mænd har en tidlig Vielsesalder, svagest for Detailhandlerne og navnlig Grossererne, der ligesom Embedsstanden indgaar sent Ægteskab. For Arbejderstandens