Børneantal og Børnedødelighed i københavnske Ægteskaber
Efter Folketællingsmaterialet 1901

23 Erindres maa det for det første, at Talmaterialet, paa Grundlag af hvilket Dødelighedskvotienterne er beregnede, tildels er meget lille. Indenfor hver Erhvervsklasse iagttager man dog i det hele en stærk Stigning i Dødelighedskvotienterne sammen med det for- øgede Børnetal. En Sammenligning mellem Børnedødeligheden indenfor de enkelte Erhvervsklasser vanskeliggøres ved de meget stærke Svingninger i Procenttallene. For at faa et Enhedsudtryk til Sammenligning mellem Dødeligheden i Erhvervsklasserne har man derfor i Tabel m, der omfatter Ægteskaber med Varig- hed fra 15—19 Aar, overført den samme Fordeling af Ægte- skaberne efter Børnetal, som findes i Grosserergruppen (hvor Dødeligheden er lavest), paa alle de andre Erhvervsklasser og med den virkelige Børnedødelighed indenfor disse enkelte Ægte- skabsgrupper som Grundlag beregnet summariske Dødelighedstal for Erhvervsklasserne. Resultatet af denne Beregning ses i nedenstaaende Tabels Kolonne II, idet man til Sammenligning som Kolonne I har vedføj et de virkelige summariske Dødelig- hedstal. TABEL m I pCt. II pCt. Gruppe I 19.4 2O.o — II 24.5 21.6 — III 17.9 17.9 - IV 25.0 22.3 — V 25.6 25.6 — VI 23.7 20.8 — VII 27.1 23.3 I det hele er Tallene i Kolonne II rykkede hinanden nærmere, hvilket viser, at den forskellige Dødelighed indenfor Erhvervs- klasserne for en ikke ringe Del skyldes forskelligt Børnetal. Medens der saaledes mellem de immaterielle Erhverv og Arbej- derne i Kolonne I er en Forskel i Dødeligheden betegnet ved Procenterne 19.4 og 27.1, er Forskellen i Kolonne II kun fra 20.0 til 23.3 pCt. Man bemærker endvidere med Hensyn til