Børneantal og Børnedødelighed i københavnske Ægteskaber
Efter Folketællingsmaterialet 1901

24 Erhvervsklassernes Rækkefølge efter Børnedødelighedens Størrelse, at Gruppe V og VII har byttet Plads, saaledes at Kontoristgruppen nu fremtræder med større Dødelighedskvotient end Arbejderstanden. Vi har hidtil betragtet Dødelighedsforholdene for Arbejder- standen under ét. Vil man undersøge, om der er Forskellig- heder paa dette Punkt mellem de faglærte og ikke-faglærte Ar- bejdere, og vælger man til denne Prøve de mest udprægede Grupper: Snedkere og Jordarbejdere, fremkommer følgende Resultat. TABEL n I Ægteskaber med Gruppe VII b Gruppe VII d Antal Børn Snedkere deraf døde pCt. Jordarbejdere Antal Børn deraf døde pCt. 1 Barn 363 45 19 4 179 14. 8 i 2 Børn 724 130 18.0 270 59 o.l 21.9 3 825 135 16 4 465 74 1KO 4 — 912 211 23.1 488 114 23.4 5 — 835 194 23.2 460 125 27.2 6 — 912 214 23.5 468 125 26.7 7 854 242 28 3 448 135 1 8 744 188 25 3 552 163 99 c 9 — og derover... 1637 631 38.5 916 406 44.3 7806 1990 25.5 4239 1215 28.7 I de fleste af Grupperne, navnlig naar man kommer op til de børnerige Ægteskaber, har Jordarbejderne væsenlig større Dødelighedskvotienter. Det nuværende Talmateriale, sammenholdt med det af Rubin og Westergaard tilvejebragte, tillader os for Arbejder- standens Vedkommende, hvor Materialet efter de to Under- søgelser er størst og indbyrdes mest ensartet, at belyse Bevægel- serne i Børnedødeligheden indenfor Grupper af Ægteskaber, der med Hensyn til Varighed og Børnetal er ligestillede. Sammen- ligningen fremgaar af omstaaende to Tabeller o og p.