Om Dampmaskiner og Dampskibe
for den tekniske Skole paa Horten

13 Hamp, Bomuldsgarn eller et andet elastisk Stof. Gaaer Noret C gjennem Skibssiden under Vandlinien, saa anbringes gjerne i dets nedre Deel en Ventil; Axelen for Bladet er da huul; Stangen, hvorved Ventilen loftes op imod sit Sæde, gaaer igjennem Huul- heden og har nok en Pakbosfing ved den ovre Ende. Hensigten hermed er, at det ene Middel til at lukke Aabningen flat være i Behold, om det andet gaaer itu eller bliver utæt. § 3. Den almindelige coniske Ventil, A Fig. 11, har sin Benævnelse deraf, at den Flade, hvormed den hviler i Ventilscedet BB, er et kort Stykke af en temmelig but Conus. Selve Berøringsfladen gjores ikke bredere end netop nødvendigt for nogen- lunde at modftaae Slittage; sædvanlig xk å V2 Tomme. Oventil og nedentil har Ventilen Styrepinde, som Levæge sig, med lidt Spillerum, i Hylser E og F, hvoraf den nederste gjerne er fast til Ventilsædet, den overffe i Laaget over Ventilkassen eller paa andet bekvemt Sted. Paa den ovre Styrepind anbringes gjerne et Bryst, C, som hindrer Ventilen i at lofte sig for hoit. Ved Construktionen af Ventilkassen mærkes, at det ringförmige Rum, hvorigjennem Vandet eller Dampen ffal passere forbi Ventilen, faaer i det mindste samme Areal som Aabningen i Ventilsædet, der igjen ikke bor være meget mindre end Sektionen af Ledningen forovrigt. Ventil og Sæde gjores altid af Metal, da Jern vilde ruste fast. § 4. En af de vigtigste Anvendelser af Ventiler er til Sikkerheds-Ventil (safety valve) paa Dampkjedler; den opfandtes af Dr. Papin, endnu for Dampmaskiner vare komne i Brug, og har til Hensigt at slippe Dampen ud, naar dens Tryk overstiger en bestemt Størrelse. Til den Ende lastes Ventilen, enten directs, ved Hjælp af et Lod, som hænger i den nedre Styrepind, saaledes som viist ved O, Fig. 17, eller ved Hjalp af en Vægtstang som M, Fig. 23, i hvilket Tilfælde den faaer Navn af Bismer- ventil. Naar Dampens Tryk paa den nedre Ventilflade overstiger Belastningen^ saa aabner Ventilen sig af sig selv. Det ét ved Sikkerhedsventiler as Vigtighed, at Berøringsfladen mellem Ventil og Sæde er saa smal som muligt; thi brede Flader slutte altid kun deelviis, og derved bliver Størrelsen af det Areal, hvorpaa Dampen virker naar Ventilen er lukket, ubestemt. Af denne Grund construeres Sikkerhedsventilen undertiden med flad Underside, hvilende paa en smal, ringförmig Kant, saaledes som viist i Gjennemsnit og sect ovenfra i Fig. 11 b. A er selve Ventilen, BB en Hylfe, hvori Ventilen styres ret op og ned med et retvinklet (eller trearmet) Kors, C, C, C. Denne Styring gro er imidlertid lettere fast eller kommer i Bekneb end den sædvanlige coniske Ventil, 03 denne bruges derfor meest. Sikkerhedsventiler med halvkugleformig Underside, uden Styring, have været forsøgte, men de ere for vanskelige at forfærdige med fornoden Nøjagtighed. Diameteren af en Sikkerhedsventil maa være saa stor, at Dampen kan flippe ud ligesaa hurtigt som den udvikles. Udviklingens Hurtighed beroer paa Størrelsen as Kjedlcns ophedede Overflade — Jldfladen — og Udstrømningens Hurtighed paa, hvor- meget Dampens Spændighed er større end Atmosphærens. Sædvanlig bestemmes Diameteren efter den Regel, at Jldfladen i Owadratfod divideret med Damptrykket over Atmosphceren i Pund giver Qvadratet paa Diameteren i Tommer. I Frankrig er bestemt, at Diameteren af en Sikkerhedsventil skal beregnes efter Formelen d — 2,6^—^^. hvor d er Dia- meteren. udtrykt i Centimetre, s Jldfladen i Qvadratmetre og n Dampeils Spændighed, ubtrtyft i Atmosphærer; vil man have d i Tommer, s i Qvadratfod og 'Damptrykket i Pund over Atmosphæren « p, saa bliver Formelen d == 1.174 V _2_ Den r • P -f-SyOu. foran gwne simplere Regel leder til temmelig nær samme Resultater som Formelen, naar