Om Dampmaskiner og Dampskibe
for den tekniske Skole paa Horten

21 hvor T er Nogens Temperaturoverskud over den ydre Luft og 1 Længden af en Flade med Bredden s og Areal ligt Noggangens og Skorstenens samlede Overflade. Med H = 30 F, T = 140°, a = 10 & sl = 2000 F, (de to sidste Størrelser svare til 140 H. K. omtrent) faaes 11,6 Fod pr. Secund eller 41,800 Fod i Timen, som divideret i foran fundne Volumer giver Sectionen 5 Tomme for den kolde Luft 12 for Flammeil og 9 for Rogen pr. Hestkraft. De to sidste Sectioner ere de i Praxis brugelige; at man gjor Arealet af Riftens Aabninger omtrent 5 Gange saa stort, som til den kolde Lufts Gjennemgang behoves, har naturligviis sin Grund i, at de altid ville være mere eller nttnbre lukkede af Brændselet. Forbrændingsprodukternes Middel- temperatur under Passagen gjennem Roggangen er 240°, Vandets kan ansættes til 90" og Overskuddet paa den varme Side af Pladerne altsaa til 150°. Da nu 6 IE Kul give 30000 Calorier, og 1 Qvadratfod rem Plade gjennemslipper 53 Calorier i Timen for hver Grads Temperaturoverffud, saa vilde der af saadan Plade behoves , eller 15U 2\ 53 knap 4 Qvadratfod pr. Hestekraft. Hvorledes Rog og Smuds forøge Ledningsmod- standen er foran omhandlet; Regningen viser klarlig, hvor vigtigt det er, at en Kjedles Jldflade holdes saa reen som muligt. § 6. I Kjedler til Landmaskiner anbringes for det meste Ildstedet i den forreste Deel af et cylindrisk Ror af Kjedleplader, som gaaer heelt igjennem Kjedlenj efter at have passeret dette, gaaer Rogen langs Udersiden af Kjedlen gjennem Canaler, hvis tre Sider dannes af Muurværk, den fjerde af Kjedlen selv, til Skorstenen, og Kjedlen gjores saa lang, at den fornødne Jldflade fremkommer. Ombord er Muurværk ikke anvendeligt, og Pladsen tillader heller ikke Brugen af saa lange Kjedler som iland. For at kunne anbrige Jldfladen i det mindst mulige Rum og paa fordeelagtig Maade i Berøring med Vand har man construerct Røgledningen vaa mange forskjellige Maader, og derved dannet ligesaamange forskjellige Constructioner af Dampkjedler. De kunne dog alle henfores til eet af to Hovedslags, nemlig de ældre Roggangskjedler (Flue boilers) og Rorkjedlerne (Tubular boilers). I de forste samles Flammen fra alle Kjedlens Ildsteder, strax ester at den er passeret Jldbryggerne, i een Nogcanal af den foran angivne Section, og denne gaaer frem og tilbage i Ziksak indeni Kjedlen, for det meste i een men under- tiden ogsaa i to Etager, indtil det fornødne.Areal af Jldflade er frembragt. I det andet samles Flammen fra Ildstederne vel ogsaa i et fælles Rogrum, nten Rogen gaaer derfra gjennem en Mængde Ror af liden Diameter, altsaa i mange samtidige mindre Stromme, Hl et andet Rogrum, hvorfra den afledes til Skorstenen. Arealet af samtlige Noraabninger er gjerne noget større end Sectionen af en enkelt Rogeanal ffulde have været. Jo snævrere man gjor Rorene, desto større Overflade faaer man med et givet Areal af Aabninger og en given Længde af Rorene; men for Feimngens Skyld kan man ikke have dem alt for snævre; 2Vs til 3 Tommer er den sædvanlige Diameter af Norene i Skibskjedler; med en Længde af 7 Fod ville de da være istand til at aflede fra Rogen saa megen Varme som den, uden at Trækken i Skorstenen bliver for svag, kan afgive, og denne Længde afgiver desuden passende Plads for Ildstederne, naar disse ere parallele med Rorene, anbragte under eller paa Siden af dem. Kortere Ror bruges undertiden, men de afgive R-ogen med for hoi Temperatur til Skorstenen, spilde altsaa Brændsel. I Hoitrykskjedler ere derimod Rorene ofte længere og snævrere, da man, ved at slippe den brugte Damp ud i Skorstenen, kan faae en meget heftig Træk, endog med en lav Skorstecn. Lokomotivernes Kjedler ere construerede efter dette Princip.