Om Dampmaskiner og Dampskibe
for den tekniske Skole paa Horten

Kubikindholdet af Kjedler til Landmaskiner er gjerne 20 til 22 Kubikfod pr. Hestekraft, hvoraf omtrent % er Vandrum og Rogledning, V4 Damprum. I Skibs- kjedler gjor man, uden Hensyn paa Kubikindholdet, Vandrummene mellem Rorgange og Nor saa smaae, som de nogenlunde beqvemt kunne forfærdiges og siden reengjores; derved tabes intet andet end at Uregelmæssigheder i Dampforbrng og Fedning forandrer Vand- massens Temperatur hurtigere, om man ikke strax modererer Fyringen. Ogsaa Damp- rummet indskrænkes oste, dog bor det aldrig være mindre end 8 Gange Cylindernes Indhold, da ellers disses Forsyning med Damp frembringer Afvexlinger i Trykket i Kjedlen, som let bevirke voldsomme Opboblinger. Beskrivelse over de lneest brugte Con- structioner af Dampflibskjedler folger. § 7. Fig. 17 viser den ene af et Par Roggangskjedler for 80 Hestes Krast i V48 af rette Størrelse og i horizontalt og verticalt Gjennemsnit. Fra Ildstederne A gaaer Ilden over Jldbryggerne B ind i den bugtede Jldgang, og gjennem denne, saaledes som Pilene vise, til Skorsteensopgangen D. To Kjedler staae ved Siden af hinanden og have fælles Skorsteen EE, omgiven af Kappen FF. For at de flade Sidevægge af Ildsteder og Roggange ikke skulle klemmes sammen, eller paa anden Maade forandre Form under Indvirkning af Damptrykket, ere de afstivede med Vinkeljern og Stagbolte, saaledes som viist i Plantegningen; Vinkeljernene ere klinkede til begge Sider af Vandrummene, Stagboltene skruede igjennem og forsynede med Mottrikker paa begge Ender. Bunden af Askerulmnene er paa lignende Maade boltet til Yderkjedlen, og de flade Dele af dennes Vægge ere forftottede med længere Stagbolte langsefter og tversover Kjedlen. GG- er Vandlinien; ved H kommer Fodevandet ind. I er Afblæsningskranen, K Mud- derlugerne, som tages af, naar Bundfaldet i Kjedlen skal rages ud. Paa den bortflaarne Deel af Damprummet findes en lignende Luge, stor nok til at en Mand kan slippe ind i Kjedlen (Mandhulslugen). L er Damprsret, M Paaslipningsventilen, som aabnes og lukkes ved en Skrue, hvis glatte Fortsættelse gaaer igjennem en Pakbossmg paa Ven- tilkassen. Paa Forsiden af Kjedlen gaaer Roret ind i en Kasse, som ogsaa optager Damprøret fra den anden Kjedle, og hvorfra et Ror af dobbelt saa stor Aabning leder til Maskinen. N er Sikkerhedsventilen, O dens Lod, som kan loftes men ikke holdes nede ved Hjælp af Vinkelvægtstangen P; denne bevæges igjen med Stangen Q, som paa Forsiden af Kjedlen har en Skrue. Kassen R og Afløbsroret S for Spilddampen ere fælles for begge Kjedler. Et smækkert Ror fra Bunden af Kassen leder det der ansamlede Vand overbord eller ned i Bunden af Skibet, da det ellers vilde blæses op gjennem Spilddamproret, naar man aabnede Ventilen. Manometer, Provehaner og Vand- standsror ere udeladte af Tegningen. Undertiden anbringes i Høide med Kjedlens Vand- linie et smækkert Ror med Kran, hvorigjennein Skum og Ureenlighed Tid ester anden kan blæses af fra Overfladen; saadanne Skumror pleie dog at groe temmelig fort igjen af Talg og Smuds. Endelig findes paa denne som paa enhver anden Dampkjedle en liden conisk Ventil, fom kan aabne sig udenfra indad, naar Trykket i Kjedlen gaaer ned under Atmosphærens. Kunde der danne sig Vacum i Kjedlen, faa vilde den, da Form og Forbinding ikke ere beregnede paa at modstaae udvendigt Tryk, beskadiges. § 8. Fig. 18 viser Forsiden og et verticalt Gjennemsnit af en Rorkjedle, ligesom Fig. 17 i V4s Størrelse og til samme Krast. Dens horinzotale Udstrækning er ikke mere end Halvdelen af Roggangskjedlms, uagtet den har noget større Jldflade end denne, men den er omtrent en Trediedeel høiere. Hvor denne større Høide ikke hindrer dens Anvendelse, er den altsaa ford eelagtig ere med Hensyn til Pladsen end