Om Dampmaskiner og Dampskibe
for den tekniske Skole paa Horten

Forfatter: C. T. H. Geelmunden

År: 1858

Forlag: Forlagt af Jac. Dybwad

Sted: Christiania

Sider: 67

UDK: 621.12 Gee

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 84 Forrige Næste
23 Noggangskjedlen; Vægt og Priis er omtrent den samme, Varigheden under jevn Brug ogsaa, under Oplag derimod mindre, om man ikke bruger Messingror, hvorved den bliver dyrere. Fra de tre Ildsteder A samles Rogen i den bagerste Rogkasse 0; dennes Forside dannes af bagerste Norplade DD, og mellem den og EE er anbragt 145 Ror af 2-V<r Tommes Diameter, med Vs Tommes Gods. Rogen passerer gjennem Rorene til forreste Rogkasse F, og derfra gjennem Nogfanget H til Skorstenen. Forsiden af forreste Rogkasse dannes af to Luger som G, der kunne aabnes under Gangen, for at man kan komme til at feie Rorene, som ellers snart vilde blive fulde af Sod. Denne Kjedle har, til større Sikkerhed mod Overkogning, en Dampkasse KK ovenover den egentlige Kjedle. Sikkerhedsventilen er anbragt ligedan som i Fig. 17; L er den for to Kjedler fælles Ventilkasse, L’ Mottrikkm til den Skrue, hvormed Ventilloddet loftes, "p Vacumventil; M Dampror, M’ Paaslipningsventil, 0 Damproret til Maskinen; P Mandhul, Q Mud- d erlug er, R Afblæsningskran, S Aabningen for Fodevandet. Stagbolte, Manometer, Provehaner og Vandstandsror ere udeladte af Tegningen. § 9. Fig. 19 viser Indretningen af en Hoitrykskjedle for 20 Hestes Kraft, med Nor paa Siden af Ildstedet. Dette er ligesom i Landkjedler anbragt i et videre Ror A, hvorfra Røgen gaaer til bagerste Røgrum B og gjennem de smaae Ror tilbage til Forsiden af Kjedlen; forreste Rogrmn D indeholdes i en særskilt Kasse af smækkrere Plader og fortsættes af Skorstenen. Damproret E gaaer langs Oversiden af det tem- melig snævre Damprum og er gjennemboret paa Overkanten med mange smaae Huller, men forovrigt lukket, i den Hensigt, saavidt muligt, at hindre Vand fra at følge med Dampen ind i Maskinen. Større Kjedler med flere Ildsteder vilde med Rørene pacr Siderne af disse faae en uforholdsmæssig Bredde. Hvor man ikke har Hoide til Ror over Ildstederne, og desuagtet vil anvende Norkjedler, anbringes Rorene i Flugt med Ildstederne, saaledes som antydet i Fig. 20. Saadanne Kjedler have især været anvendte paa mindre En- gelske Krigsskibe, men have viist sig vanskelige at holde tætte, da Flammen directe fra Ildstederne virker voldsomt paa Rørenes forreste Ende og i Almindelighed heller ikke fordeler sig ligeligt paa dem alle. Fig. 21 viser en Kjedle med verticale Ror imellem Ildstederne. Vandet er indeni Rørene, Ilden udenom. Saadanne Kjedler skulle have været anvendte med god Virkning; det maa imidlertid være vanskeligt at fordele Ilden nogenlunde jevnt til alle Rørene og at holde reent imellem dem. § 10. Til enhver Kjedle horer et Fodeapparat, hvormed det fordampede Vand erstattes, saaledes at Vandstanden i Kjedlen bestandig bliver den samme. Faststaaende Kjedler, som kun udvikle Damp af liden Spændkraft, faae ofte et hoit verticalt Ror, som med sin nedre Ende rækker ned i Vandet i Kjedlen og i den ovre modtager Föde- vandet (Standpipe) enten fra en hoitliggende Beholder eller fra en Trykpumpe. Van- det stiger i Noret omtrent to Fod for hvert Punds Damptryk paa Qvadrattommen, og Roret tjener saaledes tillige som Sikkerhedsventil. I den ovre Ende er gjerne anbragt en Ventil, som staaer i Forbindelse med Kjedlens Flotteur, saaledes at den lukker sig, naar Vandstanden i Kjedlen har naaet en bestemt Hoide. Fodevandet flyder da af gjennem et Afløbsror eller samler sig i Beholderen. Naar Damptrykket er større eller Kjedlen bevægelig, saaledes som ombord i et Skib, foregaaer Fodningen ved Hjælp af en Trykpumpe, Fodepumpen. De fleste Maskiner have to Fodepumper, som drives af Maflinen; desuden anbringes enten en Haandpmnpe, hvormed Kjedlen kan fyldes fra først af (forsaavidt den ikke ligger . m — ~~~T::