Om Dampmaskiner og Dampskibe
for den tekniske Skole paa Horten

14 Til den forste Classe henhore alle Propellere med flere end to Blade; de staae fast paa Axelen paa den i Fig. 47 viste Maade, og maae altsaa, naar Skibet fetter og Pro- pelleraxelen er afkoblet fra Maskinen, dreie denne rundt. Fig. 50 viser en sexbladet Propeller, forsynet med en Ring paa Enden af Bladene, der styrker disse og gjor det muligt at construere Propelleren betydelig lettere, uden at den derfor er udsat for at miste Blade, naar den støder imod Gjenstande i Vandet; Ningen vanfleliggjor ogsaa, idetmindfte i mange Tilfælde, saadanne Gjenstandes Indtrængen mellem Bladene. Da den indre Deel af et Blad virker lidet men veier meget, konstrueres større sexbladede Propellere ogsaa som Fig. 51, med en Ring omtrent paa Midten af Radien, og den virksomme ydre Halvdeel af Bladene udenpaa den. Constructionen har den Fordeel, at man kan erstatte et afslaaet Blad uden at stöbe den hele Propeller om. Man har Propellere med Ring udenom, som Fig. 50, og sire hele Blade, samt fire Halvblade fastgjorte til Ringen. De sire og trebladede Propellere ere dog i Almindelighed uden Ring. Den tobladede Propeller, Fig. 49, bruges deels som fast, deels til at heise op. I sidste Tilfælde har den intet Hul i Centret, men tilstobte Axcltapper, AA Fig. 49 b. Disse have Lagere i en Metalramme B, B, B, som vandrer mellem Metalskinner C, C paa begge Agterstevnene, og kan tilligemed Propelleren heises op af Vandet i en firkantet Trommel i Agterskibet, den saakaldte Brond. Propellerens forreste Axeltap har en Fure, hvormed den griber over en udstaaende Deel paa Enden af Axelen; Propelleren maa altsaa under Nedfiringen holdes noie vertical ved Hjælp af et eller andet Slags Laasindretning, og Axelen stilles i en tilsvarende Stilling. Jstedclfor den enkelte Fure, hvorpaa hele Maskinens Krast anvendes, bruges ogsaa et korsformigt eller firkantet Hul, og Axelen indrettet til at trække forester, naar Propelleren flat heises op. D,D er Hak i Metalflinnerne paa Stevnene, hvori Faldpaler paa Rammen gribe under Op- heisningen, for at Propelleren ikke skal falde ned, om Gien, hvormed mau heiser, springer. Da Propeller og Ramme til et større Skib veier 15 til 20,000 *tt, saa er Opheisning og Nedfiring i ondt Veir desuagtet en temmelig mislig Operation. Hoved- indvendingen mod Opheisningspropelleren er imidlertid, at Skinnerne paa Stevnene række op over Vandet, og dersom disse eller Tommerne, hvorpaa de ere fastboltede, træffes af Skud, saa komme Lagerne lettelig ud af sin Stilling, og Skruen vil da meget snart gaae istaa. Brønden i Agterskibet rækker heelt op til overste Dæk, optager saaledes betydelig Plads og svækker Agterskibcts Forbinding; for at kunne gjore Bronden smakere har man foreslaaet at dele den tobladede Propeller ester Længden og stille den ene Halvdeel bag den anden, saaledes som viist i Fig. 52. Man skal endog paa den Maade kunne gjore Propelleren saa snlal, at den under Seilads kan stilles i Læe bag Stevnen, uden at ben taber væsentligt i fremdrivende Kraft, naar Maskinen gaaer; Ind- retningen er imidlertid ikke endnu tilstrækkelig prøvet. I samme Viewed har man kon- strueret Propellere med Bladene til at dreie langskibs under Seilads, men de ere ikke komne i Brug, da de neppe kunne gjores solide nok. Paa Grund. af de anførte Mangler ved Opheisningspropelleren paa den ene Side, dm faste Propellers Modstand under Seilads paa den anden, er det for Tiden uafgjort hvilken af dem der er den hensigtsmæssigste for Krigsskibe; andre Dampskibe bruge næsten udelukkende fast Propeller, som oftest dreven med Udvexling, hvorved Maskinens Hastighed og Slittage bliver mindre og Effecten af en given Mængde Brændsel lidt større.