Om Dampmaskiner og Dampskibe
for den tekniske Skole paa Horten

Forfatter: C. T. H. Geelmunden

År: 1858

Forlag: Forlagt af Jac. Dybwad

Sted: Christiania

Sider: 67

UDK: 621.12 Gee

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 84 Forrige Næste
Der er allerede i Indledningen anført, hvori Forskjellen mellem Lavtryks eller condenserende Maskiner og Hoitryksmafliner bestaaer, at nemlig de sidste slippe den brugte Damp ud i Luften og altsaa mangle alle til Condensationen og Condensations- vandets Bortskaffelse henhorende Dele. De fleste Hoitryksmaskiner ere beregnede paa at gjore mange Slag, fra 60 op til 200 a 250 pr. Minut, og de blive derved istand til at udvikle en forlangt Hestekraft med forholdsviis smaae Dimensioner. Delene con- strueres som oftest lidt stærkere end til Lavtryksmafliner; som Vejledning kan man benytte de foran givne Regler, hvoraf de fleste udtrykke Dimensionerne i Dele af Cylinderdiame- teren, naar man istedetsor Hoitrykseylinderens virkelige Diameter sætter Diameteren af et Stempel, som med 20 Ns Tryk pr. Qvadrattomme vilde give samme Krast som det virkelige Stempel. Hoitryksmaffincr bruge i Gjennemsnit 50 til 100 % mere Kul end condenserende Maskiner; derimod behove de kun V30 saa meget Vand; Hensyn hertil bestemme oste, om det ene eller det andet Slags er at foretrække. Hoitryksmaskiner paa nogle faa Hestes Krast bruges meget i Fabrikker og Værksteder; Locomotiverne have alle Hoitryksmaskiner, de storre paa 100 Hestes Krast og derover. Ogsaa paa Skibe har man anvendt dem i de sidste Aar, hvorom nærmere i næste Capiteb