Om Dampmaskiner og Dampskibe
for den tekniske Skole paa Horten
Forfatter: C. T. H. Geelmunden
År: 1858
Forlag: Forlagt af Jac. Dybwad
Sted: Christiania
Sider: 67
UDK: 621.12 Gee
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Der er allerede i Indledningen anført, hvori Forskjellen mellem Lavtryks eller
condenserende Maskiner og Hoitryksmafliner bestaaer, at nemlig de sidste slippe den
brugte Damp ud i Luften og altsaa mangle alle til Condensationen og Condensations-
vandets Bortskaffelse henhorende Dele. De fleste Hoitryksmaskiner ere beregnede paa at
gjore mange Slag, fra 60 op til 200 a 250 pr. Minut, og de blive derved istand
til at udvikle en forlangt Hestekraft med forholdsviis smaae Dimensioner. Delene con-
strueres som oftest lidt stærkere end til Lavtryksmafliner; som Vejledning kan man benytte
de foran givne Regler, hvoraf de fleste udtrykke Dimensionerne i Dele af Cylinderdiame-
teren, naar man istedetsor Hoitrykseylinderens virkelige Diameter sætter Diameteren af et
Stempel, som med 20 Ns Tryk pr. Qvadrattomme vilde give samme Krast som det
virkelige Stempel. Hoitryksmaffincr bruge i Gjennemsnit 50 til 100 % mere Kul
end condenserende Maskiner; derimod behove de kun V30 saa meget Vand; Hensyn hertil
bestemme oste, om det ene eller det andet Slags er at foretrække. Hoitryksmaskiner paa
nogle faa Hestes Krast bruges meget i Fabrikker og Værksteder; Locomotiverne have alle
Hoitryksmaskiner, de storre paa 100 Hestes Krast og derover. Ogsaa paa Skibe har
man anvendt dem i de sidste Aar, hvorom nærmere i næste Capiteb