Om Dampmaskiner og Dampskibe
for den tekniske Skole paa Horten

59 udsat Center, i Lagerne, og en Snor strækkes mellem de to yderste Centre; efter denne kunne da de fornødne Rettelser foretages. Af Propellermaskiner maa det agterste Axelstykke med Propelleren være inde før Skibet lober as; Forlængelsen af Hylsens Centerlinie, der siden flal benyttes som Cen- terlinie for Maskinens Hovedaxcl, maa ogsaa være udsat og betegnet med saadanne Mærker, at man efter Aflobningen kan benytte dem som Udgangspuncter. Da Skibet ved at komme paa Vandet gierne kjolbrydes noget, saa maa Centerliniens forreste Ende sættes Ve å 1 Tomme hoiere end den var da Skibet stod paa Beddingen. Hvorvidt man har truffet det Rette, kan man siden see paa Koblingerne; glide disses Pinde ud og ind i deres Huller naar man dreier Axelen rundt, saa er Centerlinien brudt; ved at sammenligne to og to diametralt modsatte Stillinger udfinder man let hvad Vei Rettelse maa foretages. Lignende Undersøgelse og Rettelse rnaae naturligviis ogsaa foretages senere hen, da Kjolbrydningen voxer, naar Skibet bliver ældre. — Afstanden fra Propelleraxelens Lager til Maskinaxelens udsættes paa en lang Trcrstok (Stikmaal) ester selve Axelstykkerne, med det bestemte Mellemrum for Koblingerne; ester Stikmaalet kan man da bestemme Maskinens Plads i Langflibsretningen. Forovrigt bliver Frem- gangsmaaden i det Væsentlige den samme som ved Indsætningen as en Hjuulmaskine. § 2. Naar et Dampskib lægges op, bor Maskinen altid tages fra hinanden, mere eller mindre efter Oplægningens Varighed. Alle mindre, bevægelige Dele, og saavidt muligt alle blanke Jerndele bor opbevares iland, vel oversmurte med Talg; hvad der bliver ombord overmales med en Blanding af Talg, Olje og Blyhvidt, til Beflyttelse mod Rust. Stempler og Slider tilligemed de Flader, hvorimod de vandre, bor beskyttes paa denne Maade; opbevares Stempler o. d. ombord, bor de ligge paa deres Plads og Laagene, over Cylindere, Slideskab, m. m. ligge paa, til Beskyttelse mod Støv og Stod. Kjedlerne ere de Dele, som lide meest under Oplag, da de ruste indenfra; for saavidt muligt at beflytte dem bor de ved Oplægningen reengjores og tørres, samt oversmores med Talg og Olje. Risterne udtages. Monometre og andet Tilbehør bør helst opbevares iland. Kan man holde friskt Lufttræk vedlige i det Rum, hvor Kjed- lyrne staae, saa bor Mandhuls luger, Muddcrluger o. d. staae aabne; i andet Fald gjor Rit bedre i at lukke alle Huller tæt til efter at have gjort Kjedlcn saavidt muligt reen og tor. Anbringelse af en vandsugende Substants, som Chlorcalcium, inden i det lukkede Rum vil sandsynligviis under disse Omstændigheder være hensigtsmæssig. § 3. Ved Udrustning efter længere Tids Oplag bor enhver Kjedle paa det noieste undersoges, for den tages i Brug. Hvor Pladerne synes at være angrebne kan man undersøge Tykkelsen ved at bore et lidet Hul igjennem, som da siden lukkes med en Klinknagle. I Lavtrykskjedler bør, hvor Tykkelsen er mindre end Vs af den oprindelige, en Lap paasættes; Hoitrykskjedler taale desto mindre Svækkelse ved Rust, jo storre Tryk de ere bestemte til at bruge. En i mange Tilfælde hensigtsmæssig For- holdsregel er at formindste Lasten paa Sikkerhedsventilen noget, naar Kjedlcn bliver gam- mel; men Maskinens Hestekraft bliver naturligviis derved formindsket. Viser en Kjedle sig i det Hele taget mistænkelig, saa bor den proves med Vandtryk; man fylder den ganske med Vand og yræsser mere ind med Trykpumpe, indtil Ventilen lofter sig. En- kelt mindre Lcekkage, i Naglehuller eller deslige, findes ofte endog i nye Kjedler; de ruste gjerne snart igjen af sig selv. Midlertidig kan man tætte saadanne Lækkager med Træpinde; naar disse have Vand vaa den ene Side, staae de sig en Tid lang endog