Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.
Forfatter: J.C. Tuxen
År: 1867
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
UDK: 55151
Med mange i Texten indtrykte Afbildninger og flere Kaart.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Fordampning fra Jordoverfladen.
99
hine Steder ikke saa stor som paa disse. Heller" ikke ere
Aarstiderue saa forftjellige paa de høie Steder som paa de
lave, saa at man paa Højsletterne finder en mere eensfor-
mig Temperatur, saavel i Lpbet af Dagen som af Aaret,
end der findes i Dalene. Vi have altsaa i Luften et lig-
nende Forhold som i Jorden: uaar vi fra Jordoverfladen
stige op eller ned, komme vi i begge Tilfælde til Steder,
hvor Aarstiderue saavelsom Asvexlingerne i Dagens Varme-
grad forsvinde.
Varmeils Forplantning ved Ledning fra Jorden frem-
kalder en Virksomhed i Atmosphceren; men denne er hverken
den betydeligste eller den livligste. Det største Liv fremstaaer
ved Vandets Forandringer, ved dets Overgange fra Vand
til Damp eller fra Damp til Vand, og for en stor Deel
tillige ved Overgangene fra Vand til Jis eller fra Jis til
Vand. Denne Virksomhed har ligeledes en stor Betydning
sor Varmens Fordeling i Luften.
Fra den fugtige Jordbund stige Dampene op i Atmo-
sphæren, der foregaaer Fordampning saalænge, som Luften er
istand til at modtage nh^ Dampe, forudsat at Jordbunden
er i Besiddelse af det fornødne Vand. Over Havet er For-
dampningen stærkest, og den derpaa hvilende Luft vil i Reg-
len kunne ansees som næsten mættet med Dampe; over de
tørre Drkener og hede Landstrcekninger, hvor intet Vand
findes, katt der selvfølgelig ikke opstige Dampe i Luften.
Der udfordres en fugtig Jordbund, Søer, Floder eller
Moser til at afgive Dampe, og jo større Søens eller den
fugtige Jordbunds Overflade er, desto stærkere vil ogsaa
Fordampningen foregaae. Dampene sprede sig i Luften, og
de af Dampe opfyldte Luftmasser blaude sig med hinanden
trænge frem til koligere Steder, afkøles, saa at Dampene
igjeri fortætte sig, blive til Skyer, der opløse sig s Regn og
7*