Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.

Fordampning fra Jordoverfladen. 99 hine Steder ikke saa stor som paa disse. Heller" ikke ere Aarstiderue saa forftjellige paa de høie Steder som paa de lave, saa at man paa Højsletterne finder en mere eensfor- mig Temperatur, saavel i Lpbet af Dagen som af Aaret, end der findes i Dalene. Vi have altsaa i Luften et lig- nende Forhold som i Jorden: uaar vi fra Jordoverfladen stige op eller ned, komme vi i begge Tilfælde til Steder, hvor Aarstiderue saavelsom Asvexlingerne i Dagens Varme- grad forsvinde. Varmeils Forplantning ved Ledning fra Jorden frem- kalder en Virksomhed i Atmosphceren; men denne er hverken den betydeligste eller den livligste. Det største Liv fremstaaer ved Vandets Forandringer, ved dets Overgange fra Vand til Damp eller fra Damp til Vand, og for en stor Deel tillige ved Overgangene fra Vand til Jis eller fra Jis til Vand. Denne Virksomhed har ligeledes en stor Betydning sor Varmens Fordeling i Luften. Fra den fugtige Jordbund stige Dampene op i Atmo- sphæren, der foregaaer Fordampning saalænge, som Luften er istand til at modtage nh^ Dampe, forudsat at Jordbunden er i Besiddelse af det fornødne Vand. Over Havet er For- dampningen stærkest, og den derpaa hvilende Luft vil i Reg- len kunne ansees som næsten mættet med Dampe; over de tørre Drkener og hede Landstrcekninger, hvor intet Vand findes, katt der selvfølgelig ikke opstige Dampe i Luften. Der udfordres en fugtig Jordbund, Søer, Floder eller Moser til at afgive Dampe, og jo større Søens eller den fugtige Jordbunds Overflade er, desto stærkere vil ogsaa Fordampningen foregaae. Dampene sprede sig i Luften, og de af Dampe opfyldte Luftmasser blaude sig med hinanden trænge frem til koligere Steder, afkøles, saa at Dampene igjeri fortætte sig, blive til Skyer, der opløse sig s Regn og 7*