Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.

100 Fordampning og Negn. igjen falde ned over Jorden. En Deel af Havet løftes fra sit Leie op igjsnnem Luften og spreder siu frugtbargjorende Negn udover Landene, som om det kunde være en Gartner, der fra sin Vandkande kastede Draaberne udover Jorden. Reg- ne« skyller ned overalt, ligesaavel over Markerne som over Skovene, trænger igjenuem Jorden ind i Planternes Rødder og giver Vcexten Næring, gaaer igjenilem underjordiske Ka- naler, fylder Kilderne, glider over Jorden ned i de mange Indsøer, forsyner Floderne med Vand, brnser afsted imod Havet og løftes igjen op igjennem Luften for at gjeutage den samme Reise. Der er Regelmæssighed og Orden i alt dette, Søerne faae det Vand igjen, som de enten afgive til Næring eller til Fordampning, og Floderne forsynes bestan- dig paauh, uagtet den store Masse Vand, de afgive til Havet. Forskjellige meteorologiske Forhold knnne nok frem- kalde heri nogen Foremdring, saaledes at der til eil Tid er større Fordampning eller mindre Negn end til eil anden Tid, at et Aar er mindre fugtigt end et aildet Aar o. s. v.; mett Afvigelserue ere dog aldrig af ett saadan Natur, at Virksomheden taber sig eller forøges i ttogen væsentlig Grad. Paa et Sted, hvor der i Reglen falder f. Ex. 60 Tommer Vand om Aaret, kan dette i overordentlige Tilfcede synke ned til 40 eller maaflee 30 Tommer; men 30 Tommer Vand, det vil sige 1440 Millioner Cnbikfod paa hver Qvadrat- miil, er dog allerede nok til at fremkalde en betydelig For- dampning og Fortætning i Luften. Hvorledes Ligevægt kan opstaae ved de to Processer, skulle vi oplyse med et Exempel. Antages der at ligge paa eil Mark en Indso eller Dam, hvis Leie er tragtformigt, saa at Bunden gaaer ned i en Hunlhed, hvilket jo er den almindelige Form, og at Indsøen forsynes med Vand fra en Aa, eller kun directe ved Overfladevandet, som under