Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.

Fordampning og Regn. 101 Regnen strømmer ned i Søen, da vil denne knnne afgive et Billede paa den hele Virksomhed. Fra Søens Overflade fordamper Vandet, som stiger op i Luften, og Soen vil blive lavere; ja dybere Vanoet synker, desto mindre vil dets Overflade, paa Grund af dens Form, blive, og desto svagere bliver derfor ogsaa Fordampningen, som kun foregaaer fra Overfladen. Imidlertid -strømmer Vandet til fra Aaen, eller Søen forsynes med Regn, hvilket vil bringe Vandet til at stige høiere. De to Elementer stride hinailden imod og fremkalde Ligevægt, saa at Vandets Høide i Søen vil være afhængig af Forholdet imellem Fordamp- ningen og Tilstrømningen; ttaar den første forøges, kommer Vaildet til at staae lavere, og naar den sidste forøges, kom- mer det til at staae høiere. Eilhver Sø, som er adskilt fra Havet, vil saaledes følge sin egen Lov; mange Syer ligge, som Følge heraf, høiere eller lavere end Havet, ja det katt siges at være kutt en Tilfældighed, ttaar de ttetop ligge i samme Hvide som dette. Ofte er nu Forbindelsen imellem en So og det store Hav skjult, ved at den skeer igjennem underjordiske Aarer, og en Stigen eller Falden kan derved fremkalde en vis Forandring; men ofte er Forbin- delsen ogsaa aaben, og dog kunne Forholdene i Søen vise sig forskjellige fra dem, der finde Sted i det store Hav. Dette hidrører fra, at de ere beliggende under forskjellige meteo- rologiske Forhold. Vi see saaledes s. Ex. i det røde Hav, at der altid løber en stærk Strøm igjennem Bab el Mandeb Strædet ind i dette, hvilket har sin Grnnd i, at der saa at sige aldrig falder Regn over det røde Hav, at ingen Floder løbe ud i dette, medens Fordampniugen er meget stor; det maa derfor forsynes med Vand fra Havet. Fra Dstersoen løber Strømmen næsten altid ud igjenuem vore Belter til Nordsøen, forA Dsterspen fra de i den udlobende Floder og