Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.
Forfatter: J.C. Tuxen
År: 1867
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
UDK: 55151
Med mange i Texten indtrykte Afbildninger og flere Kaart.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Fordampning og Regn.
101
Regnen strømmer ned i Søen, da vil denne knnne afgive
et Billede paa den hele Virksomhed. Fra Søens Overflade
fordamper Vandet, som stiger op i Luften, og Soen vil
blive lavere; ja dybere Vanoet synker, desto mindre vil
dets Overflade, paa Grund af dens Form, blive, og
desto svagere bliver derfor ogsaa Fordampningen, som kun
foregaaer fra Overfladen. Imidlertid -strømmer Vandet
til fra Aaen, eller Søen forsynes med Regn, hvilket vil
bringe Vandet til at stige høiere. De to Elementer stride
hinailden imod og fremkalde Ligevægt, saa at Vandets Høide
i Søen vil være afhængig af Forholdet imellem Fordamp-
ningen og Tilstrømningen; ttaar den første forøges, kommer
Vaildet til at staae lavere, og naar den sidste forøges, kom-
mer det til at staae høiere. Eilhver Sø, som er adskilt
fra Havet, vil saaledes følge sin egen Lov; mange Syer
ligge, som Følge heraf, høiere eller lavere end Havet, ja
det katt siges at være kutt en Tilfældighed, ttaar de ttetop
ligge i samme Hvide som dette. Ofte er nu Forbindelsen
imellem en So og det store Hav skjult, ved at den skeer
igjennem underjordiske Aarer, og en Stigen eller Falden kan
derved fremkalde en vis Forandring; men ofte er Forbin-
delsen ogsaa aaben, og dog kunne Forholdene i Søen vise
sig forskjellige fra dem, der finde Sted i det store Hav.
Dette hidrører fra, at de ere beliggende under forskjellige meteo-
rologiske Forhold. Vi see saaledes s. Ex. i det røde Hav,
at der altid løber en stærk Strøm igjennem Bab el Mandeb
Strædet ind i dette, hvilket har sin Grnnd i, at der saa at
sige aldrig falder Regn over det røde Hav, at ingen Floder
løbe ud i dette, medens Fordampniugen er meget stor; det
maa derfor forsynes med Vand fra Havet. Fra Dstersoen
løber Strømmen næsten altid ud igjenuem vore Belter til
Nordsøen, forA Dsterspen fra de i den udlobende Floder og