Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.

102 Vandblærer i Luften. fra Negnen forsynes med meget mere Vand, end der for- damper fra dens Overflade. Men lad os see hen til, hvorledes det gaaer med Dampene, efterat de fra Jorden ere stegne op i Atmosphæren. Efterhaanden, som de stige op, udvide de sig i de tyndere Luftlag og afkøles derved noget; men de afkøles ikke i samme Grad som Luften, saa at de let naae et Sted, hvor de ikke kunne holdes opløste i deres hele Omfang, en Deel af dem fortættes. Ved Sammenblanding af mættede Luftmasser af forskjellig Temperatur foregaaer, som anført, altid en For- tætning, hvilket ligeledes skeer ved Afkøling af mættet Luft, uaar Spændingen er den samme. Idet Dampene fortætte sig, blive de til Vandblcerer, ofte overordentlig fine Bobler, der danne Taage eller Skyer. Disse Blærer, som vi kalde Em, maae nu iugeulunde forvexles med Damp, fljøudt de ofte ligegyldigt kaldes saa; det, vi see opstige af eu kogende Kjedel Vand eller fra et Locomotivs Høitryksmaskine, er ingenlunde Dampe, men Vand i Blæreform. Dampene ere usyttlige, Emmen derimod danner Skyer, disse være uu som hvide Flokke eller som mørk Taage, Masserne ere de samme, Fortætningsprocesseu, den phhsiske Forandring er foregaaet i dem. Vandblærerne kunne nu ettteii holde sig svævende i Luften, fores omkring af Vinden, opløse sig igjeu i Dampe for paauh at fortættes, eller de kttinie glide sammen til Draaber og falde ned som Regn. Vi ville betragte denne Fortætning Under forskjellige Former. Naar paa en varm Dag Dampene i rigelig Mængde ere opstegne fra Jorden i Lusten, eller denne ved Tilstrøm- ning er bleven opfyldt af Vanddampe, da vil der om Afte- nen og Natten, navnlig naar Luften er klar, afsætte sig Dug eller, som det urigtig kaldes, falde Dug. Bed den stærke