Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.

Dug, Niim, Jisslag, Taage. 103 Varmendstraaliug fra Jorden igjeunem alle Spidser, saasom Græsstraa, Planter, Træernes Blade o. s. v. blive disse Spidser afkølede, saa at de igjen afkøle den paa dem hvilende Lnft, hvorved Vanddampene fortætte sig og afsætte Draaber paa de kolde Spidser. Deu øverste Deel af Jorden kan da være betydelig koldere eud Lufteu, saa kold, at selv om Thermo- meteret i Luften ikke shaker mere end til et Par Grader over Frysepuilctet, kan Temperaturen ved Jorden være lavere end dette Punct. Dnggen fryser da til Niim, der hænger sig fast ved Planterne, paa Træerues Grene eller saadamie Steder, hvorfra Udstraalingen er stærk, ja der kan endogsaa dantte sig Jis paa de smaa Pytter og den fugtige Jord selv blive gauske stivfrossen. Dug og Riimfrost fremtræde altsaa navnlig paa klare Nætter, og det Phættomen, at Niimfrosten afsætter sig, og den fugtige Jordbund fryser, udeu at Ther- mometeret i Luften gaaer under Frysepuuctet, er meget al- mindeligt om Foraaret og Efteraaaret. Et andet Vidnes- byrd om Forskjellen imelleu Luftens og Jordens Temperatur have vi i det saakaldte Jisslag; dette er Negn, som falder fra Skyerne og saudshttligviis passerer igjennem Luftlag, der ere saa kolde, at Regudraabernes Temperatur shuker uuder Frysepuuctet. Idet Draaberue falde ued paa Jorden, for- vandles de strax til Jis, der lægger sig som et tyttdt Lag over Jordbunden, uavulig hvor deuue bestaaer af Steen eller audre haarde Gjeustaude, der tillige ere slette Varmeledere. Udstraaliugeu om Afteueu og Natten kan være saa stærk, at selv de uederste Luftlag blive afkølede under Dug- puuctet, og en Deel af Vanddampene fortcetter sig til Taage. Vi sige da, at Moserne eller Engene dampe, og, er Luften meget sngtig, samt Afkølingen stærk, da kan Taagen blive tæt og sprede sig over hele Egnen. Om Morgenen, naar Solen begynder at virke, og Temperaturen stiger, da for-