Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.

104 Taage. svinder ogsaa efterhaanden denne Taage, som enten opløser sig eller stiger tilveirs med den opadgaaende Luftstrøm; en tæt Morgentaage kan ofte holde sig til langt op paa Dagen, ja, i stille Veir og kølig Lnft kan den undertiden holde sig flere Dage rtrcek. Taage er i det Hele taget en Fortætning af Vanddampene tæt ved Jordoverfladen, og den rækker sjel- deil meget hoit over denue; er: Taage af 200 til 300 Fods Hvide er allerede meget hoi. Den fremtræder kun i fugtige Egue og kan fremstaae af forskjellige Aarsager, saasom ved Sammenstød af kolde og varme Strømme i Havet eller i Luften. Om Efteraaret er Bandet i Havet scedvaiiligviis varmere end Luften, det bevarer sin Varme fra om Som- meren i længere Tid end denne; Vaudet har altsaa paa deuue Tid Tilbøjelighed til at fordampe, og der danner sig let eu Taage i den kolige Luft, som hviler over Havet, navnlig om Natten og Morgeuen. Foraarstaageu har der- imod en anden Oprindelse. Om Foraaret er Vandet koldere end Luften, og, naar mættet Luft strømmer hen over Havet, og de nederste Lag afkøles af dette, da fortættes en Deel af Dampene til Taage. En Forskjel imellem Havets og den der- over hvilende Lufts Temperatur, hvadenteu Vandet er varmere eud Lufteu eller viee vorga, er saaledes en væsentlig Aarsag til Dannelsen af Taage, og, endskjøudt denne, som anført, ogsaa kan opstaae over fugtige Egne, er det dog somoftest fra Havet, at den trænger ind over Landene. Kysterne ere mere hjemsøgte af Taage eild det Indre af Landene. Den bekjendte engelske Taage, der navnlig hersker i Canaleil og deus Omgivelser, har udentvivl sit Udspring fra de varme Strømme, som fra Atlanterhavet skylle imod Kysterne og trænge mb i Cemaleu. Den uewfouttdlattdske Taage frem- staaer uetop der, hvor de kolde Vaildstrømme med deres Jisbjerge og Driviis fra det nordlige Jishav støde imod