Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.

Skyer. 105 Kanten af den varme Golfstrøm, og saaledes knude nævnes mauge Exempler. Det er iøvrigt en Selvfølge, at ogsaa Taagen, der staaer i saa nole Forbindelse med Duggen, idet den fremstaaer ved Vexelvirkningen imellem Jordens og Luftens Barme, kan afsætte Niim og Jisslag, naar Jord- bundens Temperatur er lavere eud Frysepunctet. Under Fordampningen as Vaudet fra Jordens Overflade stige Dampene opad i Atmosphceren; Taage og Dug daunes kun ved særegne Forhold i de uederste Lag, Reglen er, at Dampene, der er lettere eud deu atmosphæriske Luft — Vanddampenes Vægtfylde er kun A af den atmosphæriske Luft, naar Spcendiugen er eeus for begge — stige opad og kunne uaae en betydelig Høide. Da de her komme uuder et miudre Tryk, udvide de sig i Rumfang og binde Varmen stærkere. Saaledes fyldes Atmosphceren efterhaanden med Vanddampe, der stige op fra den fugtige Jordbund og fores bort af Viudeu, saa at de sprede sig rundt i Atmosphceren og forefindes overalt i større eller miildre Mængde. Naar da mættet Luft strømmer hen mod en Egn, hvor den af- køles, eller naar Temperaturen i denne Luft af nogen anden Aarsag bliver lavere, eller naar to mættede Luftstrømme af forskjellig Temperatur mødes, da fortættes en Deel af Dam- pene og danne høiere liggeilde Taager eller, som de kaldes, Skyer. Skyerne bestaae, ligesom Tangerne, af fine Vaud- blcerer, der samle sig i tætte Masser og ved Sollysets Virk- ning kunne antage meget forskjellige Farver. Nogle ere mørke, uæsten sorte, hvor de ere tætte, store og stærkt sam- menhobede, aildre kuuile være lyse, aabile, lette, og ofte seer man Skyer, som i Midten ere ganske sorte, medens Kanterne ere lyse, aabne og iturevne. HMiggeude Skyer kunne fryse til sine Jiskrystaller og dog holde sig svævende i Atmosphce- ren, saa at man selv om Sommeren kan see saadanue fine,