Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.

Forfatter: J.C. Tuxen

År: 1867

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

UDK: 55151

Med mange i Texten indtrykte Afbildninger og flere Kaart.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 358 Forrige Næste
106 Skyernes Forandringer. hvide Flokke høit paa Himlen, hvilke, naar man trænger igjennem dem i en Luftballon, vise sig som en tør Taage. En Sky, som føres afsted ved Vinden og flyver forbi over vore Hoveder, er ofte en meget interessant Gjenstand at iagttage. Den vexler bestandig Form, aftyudes paa den ene Side, bugner ud paa den anden, pidskes ud i Striber ved Vinden og snoer sig undertiden paa en mærkelig Maade. (Forf. erindrer engang at have seet eil Sky i Farvemdet Syd for Laalaud snoet som et langt, tykt Toug, der naaede over de to Tredjedele af Horizonten og passerede tværs ovettover Skibet). Disse Formforandringer tyde paa Re- volutioner i Skyernes Indre, og, skjøudt de tildeels hidrøre fra Elektriciteten — hvormed vi ikke befljeftige os paa dette Sted — saa have de dog i euduu væsentligere Grad deres Aarsag i deu bestandige Fortætning og Fordampning, som foregaaer i Skyerne. Disse ere nemlig i eu bestandig Op- losning og Nydannelse, fremkaldt ved den vexlende Tem- peratur, i hvilken Skyerne svæve. Vaudblærerne synke langsomt nedad imod Jorden og naae omsider et Luftlag med eu høiere Temperatur, i hvilket de opløse sig, medens nye Vauddraaber dannes foroven, saa at man vil kunne sige, at en Sky bestandig er i en faldende Bevægelse, idet der- ved deus Underflade bestandig foregaaer Fordampning og ved deus Overflade Fortætning. Den derved fremstaaeude Temperaturforaudriug, Varmens Vinden ved Fordampnin- gen og dens Frigjsren ved Fortætningen, faaer Indflydelse paa den hele Proces, og, naar det da erindres, at det altid maa være i mættet Luft, at Skyerne svæve, altsaa i en Luft, af hvilken Dampene let udstilles, saa vil man ogsaa kunne forklare sig Grunden til de bestandige Omvexlinger. En Illu- stration af denne Proces have vi i de Skyer, som man ofte seer at hænge sig fast ved hvie Bjergtoppe. Naar Luft,.som