Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.

108 Fjederskyen. være dannet i den høiere og koldere Luft. Hagl, der oste kan falde paa den varme Aarstid, dannes paa en anden Maade end Snee, sandsynligviis ved en Proces, der er fremkaldt ved Skyernes Elektricitet — Hagl dannes oste i Tordenvejr — men hvorledes denne Proces er beskaffen, tatt matt ikke med Bestemthed angive, og vi skulle derfor ikke forsøge nogen Forklaring heraf paa dette Sted. De forstjellige Former, hvorunder Skyerne vise sig, have en særegen Betydning for Bedømmelsen af Veirliget og dets Forandringer, og for at give en Ledetraad hertil, som kan danne et Grundlag for den praktiske Erfaring, skulle vi fremsætte den Classification af Skyerne, som er den almindelige, og hvorved Kjendskabet til Skyerne lettest op- naaes *). Skyformationerne kunne henføres til følgende 7, af hvilke de tre forste ere Hovedarterne, de andre Mellem- arter eller sammensatte Former: 1. Oirrus eller Fjedersty; 2- Oumulu8 eller Klodesty; 3. 8tratu8 eller Lagfly; 4. Oir- rooumulus eller Fjeder-Klodesky; 5. Oirro8trutu8 eller We- der-Lagsky; 6. Oumulo8tratu8 eller sammenhobet Lagsty og 7. Oirroeuluulostrutus, t>lirnl)u8 eller Negnskh. 1. Fjederskhen viser sig enten som en fiin hvidagttg Stribe, som eu nedhængende Lok eller sammensiltrede Traade, der enten svæve enkeltviis paa Himlen eller udspringe af en tættere Deel af en Sky, !og ere i Almindelighed ikke skarpt begrceudsede. Disse ere af alle Skyer de, som svæve høiest; de sees kun om Dageu, formodentlig fordi deres fine Væv altfor ubetydeligt tilbagekaster Lyset. De bevæge sig meget laugsomt, ikke sjeldeut i modsat Retuing af de *) Den efterfølgende Inddeling af Skyerne er udtaget af „Tillæg til Tegners nautiske Astronomi", Kjpbenhavn 1847.