Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.

Klodeskyen. 109 lavere Vinde, staae ofte hele Timer paa et og samme Sted og ligge i Almindelighed i en med Synskredsen parallel, horizontal Stilling, enten virkelig eller tilsyneladende. Skyen opstaaer først paa Himlens mørke Blaae, ofte af et lille Fnug eller af enkelte ubetydelige Striber; den tager mær- kelig til i Størrelse, forøges ved udskydende Grene, der krumme sig i Enderne og saaledes danne de saakaldte Vindtræer. Ikke sjelden afdele disse Skher Himlen med ligeløbende Striber og overtrække atter disse med et Gitter- næt. Gaae de Himlen bedcekkende Skyer lidt efter lidt over i Fjederstyer, da forestaaer der klart Veir, eftersom de danne den sidste Skyskikkelse, der gaaer fornd for Oplos- ningen. Vise de sig paa den klare Himmel, da er dette den første Antydning paa Vejrforandring. Danne de sig imidlertid i ringe Mængde og ere skarpt begrcendsede, saa forsvinde de ikke sjelden igjeil, uden at have udøvet nogen mærkelig Indflydelse; i dette Tilfælde synes de at staae meget hoit. Ere de derimod mindre skarpt begrcendsede, og blive de fnokkede, forstørres og blive mørkere, saa dale de og gaae over i andre Dannelser; de bebude da et sig nærmende Uveir. De grenede saakaldte Vindtræer skulle være Vindens Forløbere og, efter nogle Iagttageres Angi- velse, pege med Grenene i samme Retning som den, hvori Vinden vil gaae. 2. Klodeskyen er den tætteste Skydannelse og ud- mærker sig ved sine uigjennemsigtige, halvkugleformigt af- rundede, særdeles mangfoldige, ikke sjelden kantede og skarpt begrcendsede Former. Hverken Længden eller Vreden ere betydelige i Forhold til Høiden; nedentil er den ralminde- lighed mere vandret begrcendset og mørkere, imedens den oventil Legrændses af de forskelligste, kantede, halvknglefor- mede Dannelser. Staae flere af disse Skher paa Himlen,