Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.

hindene ere en Strømning af den atmosphæriske Lust, og saavel deres Retning som deres Kraft kunne være meget forskjellige. Den tunge, sammenpressede Luft kan, idet den med Styrke glider frem over Jordens Overflade, fremkalde overordentlige Virkninger, og selv en svag Brise kan afgive Beviis for, hvilken Kraft der ligger i dette usynlige Stos, vi kalde Luften. Denne hviler over Jorden, som vi i det Foregaaende have seet, og udøver et Tryk overalt, det ene Lag tyngende paa det andet, saa at Tætheden gradeviis til- tager fraoven nedad; men, da Luften er overordentlig let- flydende, da deus fine Dele let glide imellem hinanden, er det ogsaa en Selvfølge, at der kun udfordres en meget ringe Kraft for at forstyrre den Ligevægt, som kan være tilvejebragt i Luften. Udvider eller sammentrækker den sig etsteds af en eller anden Aarsag, da virker dette strax paa de omgivende Luftdele og fremkalder Strømninger. Da vi nu have seet, at der finder en overordentlig livlig Virksom- hed Sted i Atmosphceren ved dens Afkøliug og Opvarmen, Vandets Fordampning og Dampenes Fortætning m. m., saa følger heraf, at en Ligevægt i Luften, d. e. stille Veir, hører til Undtagelserne, medens en Bestræbelse efter at gjenoprette den forstyrrede Ligevægt ved Luftstrømninger hører til Regelen. Luften er næsten altid i Bevægelse,