Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.

Vind og Blæst. 117 stærkere eller svagere, Ligevægten holder sig somoftest kun i kort Tid. Ved Vinden forstaae vi i Almindelighed Luftstrøm- mens Retning og betegne den da efter den Side af Hori- zonten, hvorfra den kommer; vi sige saaledes, at Vinden er Nordost, naar Luftstrømmen gaaer fra Nordost imod Sydvest o. s. v. Bed Blæst (tilsoes: Kuling) forstaae vi derimod den Hurtighed, hvormed Luftstrømmen glider frem, hvoraf dens Kraft, eller Modstand imod Gjenstande paa Jorden, tillige er afhængig. Vi sige saaledes s. Ex. nordlig Vind med stærk Blæst, Sydvest-Vind med ringe Blæst; dog er dette ikke nogen bestemt Regel, idet Vind ikke sjeldent brnges om Styrken, navnlig i Poesi, saasoin naar Holberg lader Avind udraabe til Wolus: „Ach! slip en kraftig Vind og Havet for mig ror." Udtrykkene Blæst, Brise, Storm, Laring med flere have der- imod kun Hensyn til Styrken. Betegnelserne kølige Vinde, hede Vinde, fugtige Viilde o. s. v. pege hen til Retnin- gerne. Da Virksomheden i Atmosphceren over de forskjellige Zoner paa Jorden ikke har den samme Charakteer, følger heraf med Nødvendighed, at Vindene heller ikke knnne have det. Der, hvor Regelmæssigheden i den ene Virksomhed er størst, maa den ogsaa være det i den anden. Hos os, hvor de meteorologiske Forhold ere saa stærkt og saa hur- tigt vexlende, hvor Kulde og Varme, Regn og Solskin saa at sige bestandig afløse hiuanden efter korte Mellemrum, maae Vindeue ogsaa være meget foranderlige, og der hører en nøjagtig Iagttagelse til for heri at kunne sinde nogen Regelmæssighed eller fremtrædende Charakteer. Saaledes er det imidlertid, som bekjendt, ikke Tilfældet alle Steder paa Jorden; der findes meget vidtndstrakte Egne, over hvilke