Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.
Forfatter: J.C. Tuxen
År: 1867
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
UDK: 55151
Med mange i Texten indtrykte Afbildninger og flere Kaart.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
4
Indledning.
aabent Die for Naturen og ved at leve og færdes i det
Frie, afhængig af Vejrliget og dets Forandringer, efter
mange Aars Erfaring er istand til, ofte med forbavsende
Nøjagtighed, og uden at han selv kan angive Aarsagerne, at
forudsige Veiret. Hvad Videnskabsmanden henter langveis
fra, opnaaer han mere umiddelbart: et Blik paa Luften, eu
vis Fornemmelse, en Art Jnstinct leder ham ikke sjeldent
til et sikkrere Resultat end det, som opnaaes ved Iagttagelse
af Jnstrnmenterne. Og dog ose de Begge af den samme
Kilde, saaledes at de Veie, som lede dem til Resultatet,
igrunden ere de samme, kun ar de undersøges paa forskjellig
Maade. Den praktiske Mands Erfaring kumte vi kun hente
i hans egen Skole; Videttskabsmaudetts katt derimod frem-
stilles paa Papiret, og denne har heller ikke nogen riuge
Værdi. Det er værd at bemærke, at man tttt kem lære
meget mere i Bøger om Veiret, end man Umde for ikke
mauge Aar siden, at Meteorologien som Videnskab daglig
skrider fremad.
De væsentligste af de Kræfter, som betinge Vejrliget,
ere Tiltrækningen eller Thugden, Varmen og Elek-
triciteten. Tiltrækningen holder alle Gjeustaude fast til
Jorden og leirer dem oveupaa hverandre ester deres Vægt
og de Ydre Forhold, under hvilke de træde i Forbindelse;
Varmen spænder udefter, udvider alle Legemer og forstyrrer
deres Rumfang. Disse to Kræfter virke altsaa paa eu
Maade i modsat Retning. Elektriciteten, der sandshnligviis
staaer i nole Forbindelse med Varmen, fremkalderen Mængde
meteorologiske Phcenomener og spiller en væsentlig Rolle ved
Vejrliget og dets Forandringer saavelsom ved Klimaterne,
ligesom den har ftor Indflydelse paa Livets og Vegetationens
Udvikling paa Jorden.