Luften Og Havet. En Veiledning Tilkjendskab Af Vind Og Veirlig 1867

Zorden og Havet. <7^ horden er en stor Kugle. Vel er den noget fladtrykt ved Polerne, men dette er saa ubetydeligt, at det for den al- mindelige Betragtning er aldeles forsvindende; paa en al- mindelig Globus, en Afbilduing af Jordkloden, vilde mau aldeles ikke kumte see deilne Fladtrhkniug, om den ogsaa var nok saa nøiagtig efterlignet. Forstjellen imellem Kug- letts største og mindste Diameter er nemlig kun lidt mere end ett Trehundrededeel af hele Diameteren. Naar mau dreier en Kugle paa en Drejerbcenk, da klemmes den Klods, hvoraf Kuglen skal forfærdiges, fast imellem to Staalspidser, hvorefter den dreies rnudt, og Kuglen udskæres med Jernet. Skal denne Kugle nu fore- stille Jordeu, da niaa der tages Lidt af fra dens Midte heuimod begge Staalspidserne; men dette er, som aufort, saa Lidt, at det gjerue kuude blive staaeude. Kun skal det bemærkes, at Jorden virkelig er et saadaut Legeme, der (idetmindste saavidt vi vide) er fuldkommen cirkelrundt i den ene Retning, og hvoraf en nøiagtig Afbildning altsaa kan forfcerdiges paa ett almindelig Dreierbceuk. De Puncter, i hvilke Staalspidserne klemme fast, ere Polerue; sætte vi Spidsen af en Blyaut imod Kuglen, midt imellem begge Polerue, da vil deu tegne eu stor Cirkel, som kaldes Jor- dens ZEqvator og deler Kuglens Overflade i to ligestoro