Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.

 IZg SeiladS i Atlanterhavet. paa det samme Sted, omtrent midt imellem de to Meridia- ner, som berøre Afrikas Vestkyst, Cap Verd, og Sydameri- kas Dstkyst, Cap St. Roqne. Vi passere altsaa først tværs igjennem Nordostpassaten og glide en Dag pludselig ind i det stille Belte, hvor vi anstrenge os af hderste Evne ved at prailge Seil og benytte enhver opkommende Brise til at flippe over i den sydlige Passat. Pludselig, næsten uden Varsel, kommer der en Byge over Skibet, Skjøder springe, maaskee knækker en Topstang eller Raa, Seil bjerges i en Fart, og midt under eu skyllende Regu, Torden og Lynild jager Skibet afsted, for kort Tid efter igjen at dreie ruudt i stille Veir. Bygerne her ere hyppige og voldsomme, navillig kem Reguen strømme ned i ett saadan Masse og med saadan Kraft, som matt ikke træffer noget andet Sted; Søfolk kalde somoftest det stille Belte „Tommermandspas- saten", efterdi Bygerne ikke sjelden efterlade saadanne Hava- rier paa Skibet, at Tømmermanden maa sættes i Virksom- hed. Endelig reiser der sig en svag Brise, der efterhaailden trækker sig om til Sydost, og vi ere inde i den sydlige Passat, hvis Charakteer er ganske den samme som den nord- lige. Skulle vi da Oster paa, til Cap det gode Haab, sættes Coursen saa sydlig, som Vinden tillader, indtil vi ere komne udenfor Passaten igjen og kunne benytte de fremherskende vestlige Vinde. Hvilken Indflydelse Vindene over de store Oceaner- have paa de Veie, der maae vælges fra Sted til Sted, have vi allerede seet i deu Forstjel, der er imellem Over- reisen til og Ti^agereisen fra Vestindien. Et andet inter- essant Exempel herpaa afgiver Ronten til St. Helena. Denne lille D ligger nuder Shdostpassaten, i den sydlige og øst- lige Deel af dennes Belte, og de Skibe, som komme Nord fra, kunne derfor ikke naae op til Den imod den sydøstlige