Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.

Nonter over Verdenshavene. 127 Vind, men passere langt Vest om den. Skal den derfor anløbes, da maa man forst seile heelt Syd paa, ned i de foranderlige Vindes Belte; der seiler man da saa langt Dster i, at man ved igjen at stævne mod Nord kan komme ittd i Shdostpassaten saa ostlig, at Vittdeil til St. Helena er gunstig. Det er altsaa en stor Omvei, man maa gjore, forst imod Syd, saa imod Dst, og derefter tilbage imod Nord. Der kan vel vælges en anden Vei, langs Kysten af Afrika, hvor Vindeue ere omskiftende; meu den er ikke saa sikker som den første Ronte. Paa Reisen fra Ostindien om Cap det gode Haab til Europa gaaer Veien, som det vil sees, tæt forbi St. Helena, der uden Tidsspilde vil kunne anløbes. Vilde vi fortsætte vore Betragtninger over de af Vin- dene udledede Router over Verdenshavene, da vilde vi faae endnu flere Hensyu at tage, end dem, vi agte paa ved Sei- ladseu i Atlanterhavet. Saaledes ville Ronterne kunne blive heelt forskjellige efter Aarstiden, navnlig i det indiske Ocean og det chinesifle Hav, men vi kom da meget for langt bort fra vort Formaal. Den bekjendte amerikanske Meteorolog Professor Maury (tidligere Soofficeer) har med stor Ud- holdenhed og megen Dygtighed samlet og gjennemgaaet en talrig Mængde Skibsjournaler og andre Beretninger om Vind, Veir og Strøm paa Verdenshavene, hvorefter han har udgivet Vind- og Strøm-Kaart over Farvandene og anviist de Nonter, som frembyde de gunstigste Forhold sov Skibene. Det er derved lykkedes ham blandt Andet at forkorte Neiserne fra England til China nttd 15 Dage, til Australien og tilbage med 50 Dage,' hvilket allerede vil være tilstrækkelig for at vise den praktiske Nytte, der kan udledes af en saadan Kundskab. Heri ville vi imidlertid ikke for- dybe os, da det ligeledes henhører til Detaillerne, hvorimod